Annonce
Debat 23. jul. 2010 KL. 14.05

Så faldt V's klimamaske igen

Tre store EU-lande melder sig klar til en mere ambitiøs klimaindsats. Men ikke den danske regering.

Blot syv måneder efter at Løkke, udkørt og opgivende, sad og bankede med COP15-hammeren, har Venstre smidt den grønne klimamaske igen: Det var ikke andet end røgslør, da Venstre og regeringen påstod, at de nu ville i front for klimaet.

Sagen, der har fået masken til at falde, er, at Venstre og Dansk Folkeparti næppe vil gå med på den ekstra indsats for klimaet, Frankrig, Tyskland og Storbritannien er klar til.

De tre store EU-lande er klar til at hæve EU’s CO2-reduktionsmål til 30 procent, men den danske regering vil ikke være med til en mere ambitiøs klimaindsats.

LÆS ARTIKELEU's kæmper vil skrue op for klimaindsatsen

Venstre holder endnu en gang foden på bremsen, når det kommer til at tage ansvar for klimaindsatsen og sikre fremtidens arbejdspladser.

Hvis vi skal gøre os håb om at holde temperaturstigningerne under de kritiske 2 grader og skabe nye, grønne arbejdspladser i Danmark, kræver det højere ambitioner – ikke mindst hos EU.

Det er pinligt, at vi som afgående værtsland for klimaforhandlingerne ikke straks går med i front, men også dumt, at Danmark ikke presser mere på. Det ville vores erhvervsliv kunne tjene meget ved.

Vi er, trods regeringens manglende støtte, stadig en af verdens førende vindmølleproducenter og har en perlerække af virksomheder, der profilerer sig godt inden for andre grønne teknologier.

Et hævet EU-ambitionsniveau vil øge efterspørgslen efter disse og dermed hjælpe vores økonomi. Samtidig vil det sætte skub i yderligere forskning, der kan resultere i nye, klimavenlige teknologier.

Venstre holder endnu en gang foden på bremsen, når det kommer til at tage ansvar for klima-indsatsen og sikre fremtidens arbejdspladser

Venstre på forældet kurs
At der er meget omsætning at vinde – men også at tabe – understreges af de franske, tyske og britiske finansministre, der skriver: »Hvis vi holder os til en 20-procents reduktion, er det sandsynligt, at Europa vil tabe kapløbet om at konkurrere i en lavkarbonverden til lande som Kina, Japan eller USA, der alle forsøger at skabe et attraktivt miljø for lavkarboninvesteringer«.

Det er derfor komplet misforstået, når Venstre søger at benytte EU-erhvervslivets konkurrenceevne som figenblad til at skjule sin manglende lyst til at yde mere for klimaet.

Det forholder sig omvendt: Højere ambitioner medfører bedre vækstvilkår.

Venstre er altså fortsat på det kulsorte spor, de kun forlod i tale.

Frem til 2006 stod V hårdt på klimabremsen – til skade for grønne danske virksomheder inden for vind, lavenergiudstyr mv.

Så sprang Anders Fogh Rasmussen ud som grøn, men tydeligvis uden at have sit parti med og uden at formå at få det med.

Nu har Løkke så åbenlyst sit parti med, men desværre på den håbløst forældede kurs, hvor man tror, at en ambitiøs klimaindsats skader konkurrenceevnen.

Intet kunne være mere forkert.

Annonce
Annonce

DEBAT – Mere plads til debat og indlæg

Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.

Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR
Annoncer
Annoncer
Annoncer

Dagens tegning

22. maj. KL. 00.01 Tolle lege

Det sker
Havnespot. Nogle af de bedste solsteder i København findes langs havnen. Her er det Toldbodens Grillbar. - Foto: Mathias Christensen
22. maj. KL. 12.02

Guide: Københavns bedste havnespots

ibyen anbefaler

restaurant & cafe

Seneste Dagens tegning