SektionerMedier |
Aktuelle temaer
Satire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
»Danske journalister er ignorante og fordomsfulde«
Derfor må EU oprette sit eget pressekorps, der kan dække EU-stoffet, foreslår Morten Løkkegaard (V)
| AF Kenneth Lund |
fakta
Morten Løkkegaard er medlem af Europaparlamentet for Venstre og næstformand i Kultur- og Uddannelsesudvalget.
Han er tidligere vært på TV-Avisen.
EU bør oprette et pressekorps, der får penge af EU til at dække EU-stoffet.
Sådan lyder et af 48 forslag i en ny betænkning fra EU-parlamentets
kulturudvalg, der skal øge borgernes viden om, hvad der foregår i EU.
Betænkningen, der er på dagsordenen, når EU-parlamentet mødes i næste uge, er skrevet af den danske EU-parlamentariker og tidligere vært på TV-avisen Morten Løkkegaard (V).
LÆSMere
om Løkkegaards betænkning (eksternt link)
Morten Løkkegaard – hvorfor skal EU betale journalister for at få omtale?
»Det er også af bitter nød. Problemet er, at der stadig ikke bliver lavet nok
journalistik om EU, og at markedet ikke kan løse det. Derfor foreslår jeg
som 1 ud af 48 forslag, at vi opretter en task force af journalister, der
dækker EU-stoffet fuldstændig uafhængigt af EU. EU bidrager kun til
finansieringen, fordi der ikke er andre, der vil eller kan«.
Er det ikke det, man kalder skatteyderbetalt propaganda?
»Det er noget sludder. Task forcen vil operere efter en public
service-forpligtelse uden mulighed for politisk påvirkning eller indgriben.
Den vil fungere, som TV-avisen fungerer i dag, og ingen vil kalde DR’s
politiske dækning for skatteyderbetalt propaganda for Folketinget«.
Men hvor liberalt synes du selv, det lyder?
»At være liberal er blandt andet at hjælpe til, at markedet fungerer bedre. Og
når det handler om folkeoplysning, er vi liberale aldrig gået af vejen for
at hjælpe. Formålet med det hele er, at danskerne bliver mere oplyste og i
stand til at tage kvalificeret stilling til, hvad EU går ud på. Det har de
ikke forudsætningerne for i dag«.
Jeg er faktisk forbavset over, hvor uvidende, ignorante og fordomsfulde danske journalister er.
Morten Løkkegaard (V)
Hvad bliver konsekvensen, hvis der ikke skrues op for EU-dækningen?
»Så dalrer det videre. Så opretholder vi den tilstand, vi har i dag, som gør,
at befolkningerne bliver mere og mere ignorante, og det vil føre til endnu
mere EU-skepsis. Hele EU-projektets fremtid står og falder med, at der er en
opbakning i befolkningen, og det får vi kun, hvis befolkningen er oplyst.
Derfor er det så vigtigt. Det er et demokratisk problem«.
Overrasker det dig, hvor svært det er at komme igennem med et EU-budskab i
danske medier?
»Jeg vidste godt, at det var svært. Men jeg er faktisk forbavset over, hvor
uvidende, ignorante og fordomsfulde danske journalister er. At man kan have
en samlet journalistisk stand, der er så lidt interesseret og så
propaganderende for almindelig uvidenhed, har jeg ikke meget respekt for.
Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvor den journalistiske nysgerrighed er
henne«.
Hvilken EU-historie ville du selv fortælle, hvis du var vært på TV-avisen i
aften?
»Det her handler ikke om, at EU-historier skal fortrænge danske historier. Det
handler om, at de historier, der allerede kører i den danske debat, får en
EU-vinkel. Det skal være lige så naturligt at interviewe en
EU-parlamentariker som en ordfører i Folketinget«.
Læs hver dag
- 19. maj
- 19. maj
Dagens tegning
TEGNING Fra de varme lande
-
TEGNING Klædt på
-
TEGNING Færdigt arbejde
-
TEGNING Dominoeffekt
-
TEGNING Loft
Bordfolk, æggebæger
Med kollektionen 'Bordfolk' har Lucie Kaas givet nyt liv til de dansk designede æggebægere, der prydede morgenbordene 60'erne og 70'erne.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 5600 kr.
Alm. pris 6200 kr
|
|
Pluspris 1145 kr.
Alm. pris 1350 kr
|
|
Pluspris 99 kr.
Alm. pris 129 kr
|
|
Pluspris 219 kr.
Alm. pris 259 kr
|











God tone i debatten
Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.
›Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR