SektionerMedier |
Aktuelle temaer
Satire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
United Plantations går i rette med Politiken
Politiken har bragt forkerte oplysninger, mener advokater for UP.
| AF Seric Korte Horten og Eivind Einersen |
fakta
I anledning af Politikens artikler 8., 9., 10., 11., 12., 14., 15. og 22.
september 2010, samt indslag på politiken.dk, vil vi som advokater for
United Plantations Berhad (UP) give vores klients sagsfremstilling:
I artiklerne har Politiken citeret en læge for at oplyse, at han behandler
5-10 patienter fra UP om måneden med symptomer på pesticidforgiftning.
Det oplyses videre, at lægen har skrevet breve til ledelsen i UP om disse
forhold.
Disse oplysninger er ikke korrekte. Den pågældende læge har aldrig behandlet
patienter fra UP med symptomer på pesticidforgiftning og har aldrig skrevet
breve til UP om symptomer på pesticidforgiftning.
I artiklerne anføres, at medarbejdere har indåndet sundhedsskadelige
giftstoffer, og at de har fået uacceptable skader, samt at de har symptomer
på pesticidforgiftning.
Faktum er imidlertid, at ingen af medarbejdere har skader som følge af
pesticidforgiftning.
De ca. 20 medarbejdere, som Politiken har talt med, samt yderligere 230
medarbejdere, der arbejder med pesticider, har i de forløbne uger fået
foretaget endnu et omfattende lægetjek, som bl.a. inkluderede analyse af
deres blod, nyre- og leverprøver, røntgenbillede af brystkasse, samt
undersøgelse af hænder, fingre, fødder og øjne.
I anledning af Politikens artikler 8., 9., 10., 11., 12., 14., 15. og 22. september 2010, samt indslag på politiken.dk, vil vi som advokater for United Plantations Berhad (UP) give vores klients sagsfremstilling
Advokater for United Plantations Berhad
Resultatet fra prøverne, hvor blodprøverne blev analyseret af et uafhængigt
laboratorium, viste, at ingen af medarbejderne havde tegn på
pesticidforgiftning eller nogen form for overeksponering.
De resterende 150 medarbejdere, der har med sprøjtemidler at gøre, er alle
ved at gennemgå samme ekstraordinære, uvildige lægeundersøgelse.
I økonomisektionen 8.9. s. 10-11 vises et billede af en hånd med beskadigede
negle, som angives som et klassisk tegn på forgiftning med sprøjtemidler. De
beskadigede negle, som vises på billedet, er imidlertid indgroede negle og
har ingen sammenhæng med sprøjtemidler.
Det oplyses i indlægget på Politikens website, at mange af landarbejderne fra
UP i forbindelse med en rapport udgivet af den lokale ngo-organisation har
klaget over hovedpine, kvalme, problemer med åndedrættet mv.
Ngo-rapporten indeholder imidlertid ingen oplysninger om, hvorvidt UP-medarbejdere har klaget over symptomer.
På Politikens hjemmeside, i et online indslag på Politikens hjemmeside samt i
artiklerne vises endvidere billeder af fem kvindelige medarbejdere, som er
citeret for at udtale sig om deres personlige erfaringer, når de bruger
sprøjtegifte.
Ingen af dem har imidlertid arbejdet med sprøjtemidler de seneste syv år, og
medarbejderen, der på indslaget på Politikens hjemmeside oplyser, at hun har
fået skæve fødder af at sprøjte sig på foden, har aldrig arbejdet med
sprøjtemidler.
Det oplyses, at UP først traf beslutning om at udfase Paraquat efter
Politikens henvendelse til storkunder i august 2010. Dette er ikke korrekt.
UP har siden 2008 arbejdet på at minimere brugen af Paraquat, hvilket tillige
er en betingelse for at opfylde Roundtable on Sustainable Palm
Oil-kriterierne, som UP blev certificeret under i august 2008.
15. maj 2010 vedtog UP’s bestyrelse, at den totale udfasning af Paraquat skal
være afsluttet senest pr. 1. januar 2011.
Det oplyses, at UP bruger ’sprøjtemidlet monocrotophos’, og at UP sprøjter
med monocrotophos.
Det er i Malaysia ikke lovligt at anvende monocrotophos som sprøjtemiddel, og
det er ikke korrekt, at UP benytter midlet som sprøjtemiddel. UP benytter
monocrotophos, men alene ved injektion i angrebne palmer.
UP’s plantage er omtalt som en »giftplantage«. Dette er ikke korrekt.
Plantagen er en oliepalmeplantage.
Det er oplyst, at der sprøjtes, lige inden/dagen inden der samles løse
frugter. Dette er ikke korrekt. Løse frugter bliver ikke oversprøjtet med
pesticider, hverken før, under eller efter indsamling.
Der samles løse frugter ca. hver 14. dag, og mellem palmerne sprøjtes der med
herbicider (ukrudtsbekæmpelsesmidler) 3-4 gange om året. Alle de anvendte
ukrudtsbekæmpelsesmidler opløses hurtigt og bliver omdannet til en blanding
af harmløse forbindelser, når de kommer i kontakt med jorden og eksponeres
for mikroorganismer.
Ukrudtsbekæmpelse (sprøjtning med herbicider) foregår ikke forud for, eller
samtidigt med løsfrugtindsamling.
Det er beskrevet, at vandet i afløbene er stillestående sort suppe, som får
en metallisk stank, fordi mange af de pesticider, som sprøjtes på
palmetræerne, også løber ned i grøfterne, hvori der kun kan leve orme. Dette
er ikke korrekt. Vandet i afløbene og kanalerne er rent, og der er
betydeligt dyreliv i vandet, herunder fisk, frøer, snegle, vandslanger og
insekter.
Det anføres, at kvinderne bærer sække med løse frugter, som vejer 50 kg. Dette er ikke korrekt. Det er mændene, som bærer sække med løse palmefrugter ud til vejen, og disse sække vejer i øvrigt ca. 16 kg i gennemsnit.
Advokater for United Plantations Berhad
Det er oplyst, at FN’s landbrugsorganisation, FAO, har fastslået, at UP ikke
følger FN’s internationale retningslinjer for brug af sprøjtegifte. Dette er
forkert, Organisationen FAO har ikke taget stilling til, om UP følger FAO’s
retningslinjer.
Det oplyses (i indslaget på Politikens hjemmeside), at UP ikke kan tilbyde
den nødvendige lægehjælp, og (i artiklerne i avisen) at UP ikke vil betale
for lægebehandling. Dette er ikke korrekt, da alle UP’s ansatte har adgang
til gratis lægebehandling på selskabets egne klinikker/hospitaler, der er i
besiddelse af det nødvendige udstyr og medicin.
Det anføres, at gennemsnitslønnen er DKK 38 om dagen. Dette er ikke korrekt.
Minimumslønnen er ca. DKK 40 om dagen (MYR 21,5). Herudover får
medarbejderen en række bonusser samt en række frynsegoder i form af fri
bolig, vand, el, skolebusordning, medicin, lægehjælp m.v. Gennemsnitslønnen
for medarbejderne i plantagen andrager eksklusive frynsegoderne ca. DKK 50
pr. dag.
Det anføres, at kvinderne bærer sække med løse frugter, som vejer 50 kg.
Dette er ikke korrekt. Det er mændene, som bærer sække med løse palmefrugter
ud til vejen, og disse sække vejer i øvrigt ca. 16 kg i gennemsnit.
Det anføres, at der er krav om, at de, der samler løse frugter op, skal have
handsker på. Dette er ikke rigtigt. Hverken de malaysiske myndigheder,
Roundtable on Sustainable Palm Oil elle UP kræver brug af handsker til
opsamling af løse frugter.
Det anføres, at løsfrugtindsamlere må arbejde i 4,5 timer uden drikkepause.
Dette er ikke korrekt. Medarbejderne opfordres til at medbringe og drikke
rigeligt med vand.
Det anføres, at medarbejderne bliver overvåget af vagter, og at der efter
Politikens omtale er posteret flere uniformerede vagter rundt om i
plantagen. Dette er ikke rigtigt.
Plantagen i Malaysia har i flere årtier haft ca. 80 vagter til at sikre de ca.
41.000 hektar (410 km{+2}) mod tyveri. De overvåger ikke de ca. 6.000
ansatte eller disses familier.
Det anføres, at medarbejderne er truet med bortvisning, hvis de taler med
folk uden for plantagen. Dette er ikke korrekt.
Endelig er det anført, at staten vil give UP millionstøtte. Dette er ikke
korrekt. UP har for egen regning iværksat en række tiltag til reducering i
sit CO2-forbrug.
SVARLæs Politikens erhvervsredaktørs kommentar
Se også
- Fagorganisationer: United Plantations opfører sig uanstændigt og utåleligt 23. nov 16.04
- Minister: Samarbejde med United Plantations stopper 23. nov 03.00
- Styrelse ser igen på sag om livsfarlige pesticider 27. jun 23.29
- WWF føler sig misbrugt af Energistyrelsen 27. jun 07.51
- DOKUMENTATION: Læs Energistyrelsens svar på kritikken 26. jun 09.24
- Politikere står i kø for at kritisere Energistyrelsen 26. jun 09.16
- Firma fik lov at planlægge sin egen miljøkontrol 25. jun 23.40
- United Plantations bryder løfte 14. apr 03.00
- Billige ananas er stopfodret med sprøjtegifte 02. nov 07.53
- TV Dansk firma udsætter arbejdere for farlige sprøjtegifte 08. sep 03.00
DEBAT – Mere plads til debat og indlæg
Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG
Læs hver dag
- 23. maj
- 23. maj
Bordfolk, æggebæger
Med kollektionen 'Bordfolk' har Lucie Kaas givet nyt liv til de dansk designede æggebægere, der prydede morgenbordene 60'erne og 70'erne.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 1145 kr.
Alm. pris 1350 kr
|
|
Pluspris 99 kr.
Alm. pris 129 kr
|
|
Pluspris 219 kr.
Alm. pris 259 kr
|











God tone i debatten
Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.
›Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR