Da TV 2 tidligere på året afslørede snyd i den københavnske ældrepleje, gjorde man brug af alle redskaberne i den journalistiske værktøjskasse:

En journalist, der gik undercover, hemmelige optagelser af dovne hjemmehjælpere og konfronterende interview med uforberedte, ikke-pressevante hjemmehjælpere.

Alt sammen fremragende godt gjort.

Og TV 2 fik med sin frække, konfronterende og gravende stil afsløret, at ældre mennesker bliver snydt for den hjælp og omsorg, de efter et langt slidsomt liv har krav på.

Sceneskift.

En statsminister forlader et politisk talkshow.

Udenfor venter en TV 2-journalist klar til at spørge statsministeren ud om hans rolle i sagen om overbetalingen af de private sygehuse.

En sag, hvor regeringen i praksis har nægtet at arbejde sammen med Rigsrevisionen, og hvor – hvilket er essensen og den egentlige skandale – der er blevet brugt millioner, måske milliarder, på at kickstarte en privat sygehussektor i Danmark i stedet for at operere flest mulige patienter for pengene.

Statsministeren bliver rasende, da journalisten spørger ham om hans holdning: Hvad ligner det at stille spørgsmål, uden at statsministeren har haft mulighed for at forberede sig?

Hvad ligner det, at journalisten formaster sig til at spørge statsministeren uden at have koordineret med statsministerens team af politiske rådgivere og presserådgivere?

Hvordan reagerer TV 2 på statsministeren raseri?

De bringer det vel for at vise seerne, hvor presset statsministeren er af, at løgnene om overbetalingen langsomt bliver afsløret, præcis ligesom TV 2 uden at kny viste interviewene med ’de dovne sosu-assistenter’ eller de hemmelige optagelser fra frokoststuen hos hjemmehjælperne, der uforvarende fortalte deres nye kollega, hvordan man snyder med tiderne?

Nej, TV 2 sletter optagelserne af statsministerens raseri.

Og en TV 2-redaktør ringer og undskylder over for statsministeren, at en af stationens journalister har tilladt sig at stille kritiske spørgsmål til statsministeren uden at orientere hans team af rådgivere først.

LÆSTV 2-chef: Det var en fejl at slette Løkke-klip

Logikken synes at være, at der skal tages nænsomt om de store fisk, mens de små fisk skal have den journalistiske hammer at føle.

Den tendens er ikke alene usympatisk, vigtigere endnu, den er også farlig for vores demokrati og danskernes tillid til den fri, uafhængige og kritiske presse.

Lige meget om statsministeren på den anden side af et valg hedder Helle eller Lars, håber jeg, at man på TV 2 – og på alle andre medier – i fremtiden vil gå lige så hårdt til statsministeren, departementschefer, partiledere, direktører og andre store fisk, som man gik til de københavnske hjemmehjælpere.