Når Løkke og Thorning tordner sammen i politiske dueller på tv, vil din foretrukne statsministerkandidat som regel være skarpest og klare sig bedst.

Det mener du i hvert fald.

Og det er faktisk ikke så mærkeligt, forklarer adfærdsforsker og ph.d. i filosofi, Pelle Guldborg Hansen.

Uanset hvor gode argumenter modstanderen disker op med, har vi nemlig på forhånd kåret vores favorit som duellens vinder.

Kommer med politisk standpunkt
»Når vi sætter os ned for at se en politisk duel, kommer vi ikke som blanke tavler. Så har vi allerede et politisk standpunkt og en overbevisning om, hvem der har ret. Det ændrer sig ikke, bare fordi vi under en tv-duel får oplysninger, der strider imod det, vi tror på«, siger Pelle Guldborg Hansen.

I stedet ignorerer vi de oplysninger, der stiller vores foretrukne kandidat i et skidt lys, og retter opmærksomheden mod at bevise, at den politiske modstander tager fejl, forklarer Pelle Guldborg Hansen.

»Som liberal vil du i udgangspunktet være skeptisk over for alt, hvad Helle Thorning-Schmidt siger, og du vil bruge meget energi på at lede efter grunde til, at hun tager fejl. Som Thukydid engang sagde, så udsætter vi evidens, som ikke passer os, for den stærkeste kritik«, forklarer adfærdsforskeren.

Godt råd: Sid sammen med modstanderne
Samtidig kan det have meget at sige for udfaldet, hvem man ser duellen sammen med.

Sidder man sammen med en meningsfælle med samme politiske observans, forstærker man hinandens overbevisninger om, hvem der er bedst:

»Når du sidder sammen med en anden, der mener det samme som dig, så slutter du til, at du har ret, bare fordi I er enige. Men det er selvfølgelig en fejlslutning. Det eneste I kan slutte er, at I mener det samme«, siger Pelle Guldborg Hansen.

Derfor råder han folk til at se den slags tv-dueller med personer, der har en anden politisk observans.

»Det værst mulige scenarie er, at du sidder sammen med andre, der mener det samme som dig, og som bekræfter dig i, at dine meniger er rigtige. Så begynder du at tro, at du har ret i noget, som du egentlig ikke har grund til at tro, at du har ret i«, fortæller filosoffen.