Ha-Joon Chang

Ha-Joon Chang (født 1963) er økonom ved Cambridge University.

Han har skrevet bogen '23 Things They Don’t Tell You About Capitalism'.

Der er meget, vi ikke ved om kapitalismen. Blandt andet, at internettet er fuldstændig uden betydning sammenlignet med vaskemaskinen.

Denne påstand kommer fra koreaneren Ha-Joon Chang, som er økonom ved Cambridge University.

Ha-Joon Chang kom forbi København forleden, fordi hans bog ’23 Things They Don’t Tell You About Capitalism’ netop er udkommet i Danmark.

Mener du virkelig, at vaskemaskinen har forandret verden mere end internettet, Ha-Joon Chang?

»Nettet har da forandret mit liv – blandt andet slipper jeg for at tilbringe dage på biblioteket for at slå ting op. Men til sammenligning har vaskemaskinen fuldstændig afskaffet det største arbejdsområde for kvinder: arbejdet i hjemmet. For 100 år siden var mellem 8 og 12 pct. af de skandinaviske kvinder ansat som hushjælp – i dag er det 0,1 pct. Og i starten af det 20. århundrede udgjorde kvinder kun 4 pct. af den amerikanske arbejdsstyrke – i dag er det næsten 90 pct.«.

Det er vel ikke vaskemaskinens fortjeneste alene. Hvad med p-piller og feminisme?

»Der er naturligvis mange faktorer i spil. Rindende vand og andre teknologiske faktorer spiller også ind. Men hvis ikke teknologien tog sig af det, der traditionelt var kvindearbejde – som vaskemaskinen – ville en masse kvinder stadig være låst inde derhjemme. Det hører man ikke, fordi de, der skriver om disse problematikker som regel er mænd, der aldrig har vasket deres tøj selv«.

Så ligestilling er vigtigere end globalisering?

»Ja. Fra et økonomisk perspektiv er der meget få ting, som er lige så vigtige som kvindernes entré på arbejdsmarkedet. Vi taler om en fordobling af arbejdsstyrken. Dertil kommer de forandrede sociale strukturer«.

Hvordan?

»Når mødre begynder at arbejde, forandres vores måde at leve på. Faderen skal deltage i børnenes opdragelse og i huslige pligter. Kvinder får vellønnede stillinger, staten begynder at investere i uddannelse til piger, og i det hele taget stiger værdien af at være kvinde. Det er da vigtigere, end at jeg kan chatte med en gammel skolekammerat på Skype, ikke?«.

Men nettet har da gjort mange virksomheder meget mere effektive?

»Jo, men der er også modtendenser. Mange af de virksomheder, der har benyttet nettet til at outsource opgaver, genetablerer sig faktisk i deres hjemland«.

Overvurderer vi internettet?

»Ja, telegrafen og faxmaskinen har revolutioneret informationsteknologien langt mere end internettet. Den transatlantiske telegrafforbindelse gjorde det muligt at sende meddelelser 2.500 gange hurtigere, end man hidtil havde gjort, fordi den erstattede skibe. Internettet har til gengæld haft stor, afgørende betydning for vores fritid: online computerspil, sociale netværk, webshops. Og langdistanceforhold er blevet meget mere tålelige«.

Er det et problem, at vi overvurderer internettet?

»Ja. Den overdrevne tro på internettet har f.eks. betydet, at en stor del af ulandsbistanden blev investeret i projekter, der skulle gøre den teknologiske afstand mellem i- og ulande mindre. Der blev købt computere til skoler, og landsbyer langt ude på landet fik etableret computercentre. Problemet var bare, at pengene blev taget fra budgetterne til mad og uddannelse – ting, som er vigtigere for folk i udviklingslande end at kunne slå noget op på nettet«.

Har du noget imod internettet?

»Overhovedet ikke. Men hvis man misforstår, hvordan verden hænger sammen, træffer man beslutninger, som kan skade en masse mennesker«.