Jeg angriber naturligvis ikke psykisk syge, selv om Politiken skriver det (27.3.). Jeg har ondt af dem, der lider af psykisk sygdom, og jeg håber for dem, at de kan finde helbredelse.

Men jeg gør opmærksom på, at psykisk sygdom ikke er en begrundelse for at opnå dansk indfødsret, og jeg kritiserer dem, der ikke vil acceptere dette, men igen og igen dænger Indfødsretsudvalget til med psykiatriske erklæringer for at opnå, hvad de ikke er berettigede til.

Psykiske lidelser giver adgang til behandling, men ikke til indfødsret. I gældende aftale om indfødsret hedder det i paragraf 24, stk. 3, note 3: »Integrationsministeriet forudsættes endvidere at meddele afslag til ansøgere, som lider af PTSD – også selv om tilstanden er kronisk, og dette er dokumenteret ved en erklæring fra en person med lægefaglig baggrund«.

LÆS OGSÅ DF angriber psykisk syge ansøgere

Ansøgere med svære psykiske lidelser, som derfor ikke er i stand til at bestå de krævede prøver i dansk sprog, historie, kultur og samfundsforhold, kan søge dispensation hos Indfødsretsudvalget, som så behandler dispensationsansøgningen, men når denne er afslået, er det plageri at fortsætte ansøgeriet igen og igen, selv om aftalen som sagt åbner mulighed for dispensation. Det er dette plageri, jeg påtaler.

De ansøgende henviser til aftalens ord om muligheden for at opnå dispensation. Man kan for det første diskutere, om aftalens ord er ensbetydende med lov. Men man kan ikke hævde med nogen ret, at den syvende psykologerklæring tilfører den første ansøgning noget nyt. Denne syvende ansøgning er kun udtryk for en hårdnakket vilje til at nægte at respektere Indfødsretsudvalgets afgørelse.

Jørgen Poulsen fra Det Radikale Venstre og andre politikere har harceleret over Indfødsretsudvalgets manglende kompetence vedrørende bedømmelse af psykiske sygdomme. Vi er ikke psykiatere og lægelige eksperter, fremhæver han med rette.

Nej, men vi er folkevalgte og har som sådanne en grundlov og ikke en embedseksamen som baggrund. Jørgen Poulsen og ligesindede skulle betænke folkestyrets væsen, som faktisk tildeler det menige folk retten og magten til at lovgive i landet. Jeg troede, at Det Radikale Venstre accepterede denne demokratiets grundlov, som bl.a. fremgår af paragraf 44 i den danske grundlov.

Summa summarum: Dansk indfødsret er ikke en ret byggende på FN-konventioner og lignende internationale abstraktioner, men er det danske folks gave til dem, der har dokumenteret deres værdighed ved beståelse af de krævede betingelser.

Herom handler det.