Selv de største sejre - også indhentningen af Osama bin Laden - har en bagside.

Hvorfor skulle det fx tage 10 år at fange den ansvarlige for verdens største terroraktion?

Han var forhadt af USA, utvivlsomt også forhadt af de arabiske kongeregimer ved den Persiske Golf, som det var Osama bin-Ladens første mål at styrte.

Men selv en gigantisk dusør på halvanden hundrede millioner kroner var ikke nok til, at nogen ville stikke ham. I 10 år kunne han lege kispus med amerikanske og alverdens efterretningstjenester.

Da USA mistede sporet af ham, måtte han gemme sig i afsides huler i Afghanistans bjerge. Da de næsten 10 år efter attentatet på World Trade Center endelig fandt ham, boede han i en luksusvilla i byen Abbottabad tæt på den pakistanske hovedstad. Blandt hans naboer var en pakistansk politistation.

For USA er det en sejr, at deres elitestyrker kunne gøre en ende på terrorismens leder og symbol. Men det er også et nederlag, at Osama bin Laden kunne gemme sig i 10 år.

Det er et nederlag, at han kunne gemme sig under storladne vilkår i et land, som hører til USA's allierede.

Det er et nederlag, at USA måtte gribe militært ind i Pakistan - langt fra Afghanistans vilde bjerge - fordi den amerikanske regering gjorde op med sig selv, at den ikke kunne stole på Pakistans regering, USA's ven.

SE HELE OBAMAS TALE Vi har dræbt bin Laden

For Pakistan er USA's drab på Osama bin Laden så tæt på den pakistanske hovedstad Islamabad en skamplet. Både fordi Osma bin Laden slet ikke burde have haft mulighed for at gemme sig i hjertet af Pakistan. Og fordi han i givet fald burde været pågrebet eller dræbt af Pakistans egne sikkerhedsstyrker.

Amerikanske sikkerhedstjenester har i 10 år mistænkt deres pakistanske partnere for at bistå den afghanske Taleban-bevægelse, som i 1990'erne gav terrorbevægelsen Al-Qaeda husly i Afghanistan.

USA har også mistænkt pakistanske sikkerhedsfolk for at vende ryggen til antivestlige terrorister i Pakistan eller ligefrem for at give dem en hånd. For Pakistans politi og militære efterretningstjenste ISI er det derfor ulyksageligt, at Osama bin-Ladens skjulested ikke blev fundet i fjerne utilgængelige bjerge, men akkurat midt i Pakistan.

Skampletten bliver ikke mindre af, at USA fik lov - eller skaffede sig adgang - til at angribe al-Qaeda-lederen med helikoptere og specialtropper i den pakistanske by.

Operationen burde have været en politiopgave for Pakistans egne sikkerhedsstyrker. Og ret beset er det en ydmygelse af Pakistan, at det ikke kunne lade få en status som ligestillet deltager i slut-aktionen mod Osama bin-Laden.

Både for USA og Pakistan er det også en retspolitisk fiasko, at de - stadig: så tæt på den pakistankse hovedstad - ikke kunne pågribe Osama bin-Laden og sætte ham for en domstol.

Hvilken sejr ville det ikke have været for retssamfundet at stille terrorlederen for en dommer og lade ham afhøre, vurdere, dømme og straffe?

LÆS OGSÅSådan fik USA ram på Osama

Og uanset, at de færreste formentlig ligefrem vil have ondt af Osama bin-Laden: Hvilket nederlag er det ikke, at verdens supermagt og en af Sydasiens stormagter må nøjes med at slå terrorlederen ihjel i en militær straffeaktion?

For USA var det retfærdigheden, der indhentede Osama bin-Laden. Men det er ikke sådan, at retssamfund helst straffer sine forbrydere.