Annonce
Debat 28. maj. 2011 KL. 09.15

Pensioneret underviser: Slapheden breder sig

Der må ikke stilles krav til unge. Alt skal være let, skriver Henrik Okkels.

Henrik Okkels

Født 1943. Nysproglig student 1965. Læst historie, spansk og kultursociologi på Københavns Universitet 1965-72.

Medstifter af Kollektivet Kana ved Slangerup 1969-73. Gårdejer i Thy 1973-78. Lærereksamen Marselisborg Seminarium 1983.

Landbrugslærer på Vejlby Landbrugsskole i Risskov 1984-2005. Bestyrelsesformand i Biograf- og Kulturhuset Kom-Bi i Hornslet siden 1990.

Pensionist. Er gift og har to børn.

Min kones klaverelever kan ikke pudse næse.

Ingen kærlig far eller mor har undervist dem i at lukke først for det ene og så for det andet næsebor.

Så de sidder på klaverbænken og snøfter og tørrer næsedryppet af med fingrene – og når hun beder dem vaske hænder, før de igen rører ved tangenterne, så kan de heller ikke det, uanset om de er otte, ti eller tolv år gamle – de tror, det er nok at gøre fingrene våde og tørre bakterierne af i håndklædet.

Men de kan så meget andet – de er jo kreative, innovative, omstillingsparate, de er Verdens Bedste Børn i Verdens Bedste Samfund, for de har gået i Verdens Bedste Folkeskole. Gud Fader bevare os.

En af dem vil gerne have flyttet sin tid, så det passer bedre med bybussen. Hendes forældre er akademikere, hun er velbegavet, har gode hænder, ser godt ud og går i 2. g – men har »store transportproblemer«, fordi der fra gymnasiet til musikskolen er knap 2 km = 20 minutters gang hver vej (hun har ingen cykel).

Og det er alt for langt – »Jeg gider altså ikke gå!« – så den 17-årige klaverelev, der har haft alle forudsætninger for at udvikle en ordentlig fysik, tager en bybus, en stor omvej, to enkeltbilletter!

Men hendes alternativ er også skræmmende: 20 minutter på en grussti i en fredelig provinsby, langs en å kranset med piletræer og siv og nu i foråret fyldt med lappedykkere og ænder og snart ivrige ællinger i mødrenes kølvand.

De fleste af klavereleverne er fra ’gode hjem’ med – ja, klaver, solid middelklasse, forældre med uddannelse og interessant arbejde, men en stor del af dem vil kun spille præcis den musik, de i forvejen kender – og helst uden at øve sig fra uge til uge, for det er der jo ikke tid til, når man skal ’være på’ i sit sociale netværk og – for de lidt ældre – passe fritidsjobbet og de mange fester.

For nylig skrev Politiken om de mange urolige børn i skolen, de frække drenge, ADHD-børnene, alle dem, der snakker og sms’er og fiser omkring og er optaget af alt andet end undervisningen. Lærerne bruger en stor del af timen på at skaffe ro, de andre børn bliver sure og lærer for lidt.

ARTIKELUro i undervisningen plager elever i folkeskolen

Ole Juhl på Dansk Center for Undervisningsmiljø udtalte naivt, at en mere fantasifuld undervisning kunne få de uopmærksomme, urolige og støjende børn til at følge med og holde op med at forstyrre.

Altså mere underholdning, mere af det, fritiden er overfyldt med, flere spændingskurver som i ’Call of Duty’ og de andre krigsspil.

Men de fleste færdigheder kræver træning – ligesom klaverteknik kræver fingerøvelser – og det kan ikke på nogen måde blive spændende. Det er ofte kedeligt, og det er nødvendigt med sej vedholdenhed, stædighed – og mange, mange timer.

Der må ikke stilles krav. Alt skal være morsomt og let.

Henrik Okkels

Lektor på CBS Søren Schultz Hansen hævder i sin bog ’Årgang 2012’, at forældre ikke må kræve børnenes smartphones slukket ved aftensbordet – det er et overgreb mod børnenes ’sociale netværk’, mod deres ’samvær’ med vennerne.

Hvad med samværet med de mennesker, man er i stue med, i familie med? Hvad med lidt unplugged samtale? Hvad med dagens begivenheder og aftalerne om i morgen og overmorgen?

Véd lektoren ikke, at multitasking betyder, at det hele bliver gjort halvt? Og at koncentration er ved at blive en mangelvare, i skolen, i hjemmet, på arbejdspladsen, i fritiden.

Sådan er det, og det er så sørgeligt, at det gør ondt. Den sociale mobilitet er stort set gået i stå, og der er tegn i sol og måne på, at det endda går ’den modsatte vej’ for mange, der får en dårligere uddannelse end deres forældre.

Vi har kunnet se det længe i USA, hvor den indkomst- og uddannelsesmæssige ulighed er vokset markant de sidste 40 år (husk, hvor Anders Samuelsen, David Gress og Cepos henter deres visioner!). Nu kan elendigheden heller ikke overses i Danmark.

En stor del af børnene fra de ’lavere’ socialgrupper er stået af, og for drengenes vedkommende ser vi tendensen langt op i de velbjærgede og veluddannede mellemlag.

Der må ikke stilles krav. Alt skal være morsomt og let. Undervisningens indhold skal tilpasses elevernes forudsætninger og forventninger. De vil spejle sig i verden i stedet for at lade verden afsætte spor i dem selv.

Det er nok tvivlsomt, om det bliver til andet end pletrensning i mylderet af nye gadgets og apps og realityshow.

Henrik Okkels

Alt, hvad eleven ikke umiddelbart kan se nytten af, er følgelig unyttigt. Læreren skal som en ekstra curlingmor gøre isen glat foran barnet.

Og det har været sådan længe – de forskere, der påstår, at de undersøger virkningerne af tv- og smartphones-kulturen er selv ramt af den overfladiskhed, som de skulle undersøge.

De lærere, der skal undervise i dansk, kan ofte ikke selv skrive bare nogenlunde korrekt. Vi bliver alle overfyldt med ligegyldig information som erstatning for refleksion, fordybelse og indsigt.

Hvordan kan det være, at de mange unge fra bog- og studiefremmede miljøer for 40-50 år siden på gymnasium og studenterkursus kastede sig over historie, tre fremmedsprog, oldtidskundskab og latin?

Undervisningen blev ikke underordnet deres forudsætninger – men de kæmpede med kravene med krum hals og løftet hale ligesom de unge i Kina og Indien i dag.

Rektor Dorthe Enger på Niels Steensens Gymnasium er en af de alt for få, der tør stille krav og kassere den dårlige del af reformpædagogikken.

Men det er nok tvivlsomt, om det bliver til andet end pletrensning i mylderet af nye gadgets og apps og realityshow.

Annonce
Annonce

DEBAT – Mere plads til debat og indlæg

Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.

Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR
Annoncer
22. maj. KL. 08.45
Anklage. Børnerådets formand Lisbeth Zornig Andersen er blevet angrebet for at blande sine personlige interesser ind i sit arbejde, da hun medvirkede i en tv-dokumentar om sin egen ulykkelige barndom. - Foto: EHRBAHN JACOB

Pinligt angreb mod Zornig

Overgreb mod børn bør ikke anskues som 'en meget privat sag', men som et højaktuelt samfundsproblem.

21. maj. KL. 10.34
Togtiggeri. På en almindelig dag er det nu mere reglen end undtagelsen, at folk på S-togene mellem Nørreport og Sydhavnen bliver afbrudt af tiggere, skriver debattør. - Foto: Jens Dresling (arkiv)

Tiggerne i S-togene provokerer mig

Tiggeriet er forulempende og provokerende for de rejsende.

19. maj. KL. 18.55
Ignorance. Kollektivet har svært ved at gennemskue markedsmekanismerne, og derfor handler vi på baggrund af dårlige eller forkerte informationer, forklarer Vincent Hendricks. - Foto: ADRIAN JOACHIM

Kollektivt fjolleri hjalp finanskrisen på vej

Krisen er vores fælles ansvar, ikke bare grådige finansfolks og uansvarlige bankers.

19. maj. KL. 20.37
Distance. Det er altafgørende at opretholde en professionel distance til det område og de mennesker, man ønsker at hjælpe. Ellers kan det forhindre, at man hjælper optimalt. Tegning: Per Marquard Otzen.

Taler Børnerådets formand sin egen eller børnenes sag?

»Lisbeth Zornig Andersen bruger sit formandskab som løftestang for sin egen sag«.

18. maj. KL. 15.04
Tegning: Roald Als

Venstrefløjen har overladt debatten til højrefløjens intellektuelle

Nævn tre centrum-venstre-intellektuelle, der præger den politiske debat i dag.

18. maj. KL. 13.12
Ammedebat. »Her tre år efter fødslen er mine bryster udlånt til en velartikuleret ung dame, der er helt bevidst om, hvad hun vil, og hvornår hun vil det«, skriver jordemoderstuderende. - Foto: Thomas Borberg (modelfoto)

Amning er da ikke perverst

Tre år efter fødslen er mine bryster udlånt til en velartikuleret ung dame.

18. maj. KL. 09.27
Valg? Regeringens finanslov for 2013 kan godt stemmes hjem med Enhedslisten, men at regere landet efter sit grundlag, kan regeringen ikke. - Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Ender Thornings reformplan i valg?

Uden Løkke vil regeringens finanslov for 2013 være uden reformer.

17. maj. KL. 23.50
Foto: MYDSKE PETER

Hvornår skal de rigeste til lommerne?

Hvis alle skal bidrage, mangler der noget i regeringens 2020-plan.

17. maj. KL. 00.01
fejlet. Helle Thorning-Schimdt har forspildt muligheden for at være brobygger i EU. - Foto: THIERRY CHARLIER/AP

Thornings EU-formandskab er slået fejl

Statsministeren har hverken ideologisk eller politisk formået at slå igennem på europæisk...

Annoncer
Annoncer

Dagens tegning

22. maj. KL. 00.01 Tolle lege

Det sker
Havnespot. Nogle af de bedste solsteder i København findes langs havnen. Her er det Toldbodens Grillbar. - Foto: Mathias Christensen
22. maj. KL. 12.02

Guide: Københavns bedste havnespots

ibyen anbefaler

restaurant & cafe

Seneste Dagens tegning

Mest læst i dag

Mest læst i går