Blå bog

Christopher Arzrouni, Dansk Industri.

Christopher Arzrouni (født 1967) er debatredaktør på Børsen.

Uddannet cand.scient.pol.

Har været ansat hos DI, Venstre og været særlig rådgiver for socialminister Eva Kjer Hansen (V).

Har været redaktør på Weekendavisen, anmelder, skribent mv. på dagblade. Bestyrelsesmedlem hos Cepos.

Kære Mattias Tesfaye,

Sommerens køer i Legoland er tegn på succes. Men det er dødssygt at stå i kø, hvis man hellere vil køre i brandbil eller rutsjebane.

Køer er udtryk for overefterspørgsel eller underudbud (afhængigt af humøret). Og køer skræmmer folk væk fra forlystelserne. Køer er en slags afgift, udmålt i tid frem for penge.

Legoland har gennem flere år tilbudt de smarte kunder at reservere adgang til bestemte forlystelser på bestemte tidspunkter. Man kan spare tid. Kvit og frit. Det er en god service, og jeg betalte gerne for den.

Jeg hader at stå i kø. Både i supermarkeder, på hospitalet og i Legoland. Det er spild af værdifuld tid, jeg kunne have brugt bedre. Nu får man så et tilbud mere i Legoland.

Fremover kan man købe et ’Express pas’ for 95 kr. og slippe for køer. Tænk sig! Hvis man f.eks. sparer tyve minutter i ni køer, har man fået frigjort tre timer for 95 kr. Ikke dårligt.

Legolands nye initiativ har imidlertid vakt opstandelse hos to ’eksperter’. Eksperter i Jantelov er de helt bestemt.

»Med ordningen bliver børnene endnu mere bevidste om, at man med penge kan købe sig til en bedre plads i samfundet. Det er usundt«, mener professor Ove Korsgaard fra DPU.

Professor Johannes Andersen, Aalborg Universitet, sammenligner Legolands tillægsbillet med sundhedsforsikringer:

»I disse år forsvinder gradvist forestillingen om, at vi i samfundet er lige. Og med dette tiltag udfordrer Legoland en grundlæggende civiliseret og demokratisk spilleregel, nemlig den, at vi står i kø, til det bliver vores tur,« siger Johannes Andersen.

Han fortæller, at en kø er udtryk for, hvor kollektivt og civiliseret et samfund er. »Jo bedre folk er til at holde pladsen i køen, jo større fællesskab er der«.

Det kan der godt være noget om. Hvis man er god til at stå i kø, er man utvivlsomt fremragende socialiseret og disciplineret. Men i sig selv kan det vel næppe være eftertragtelsesværdigt at stå i kø?

Hvad er det for noget folkepædagogik? Sovjetrusserne var eksperter i at stå i kø. Hvad godt bragte det dem?

Det er ikke spor ’demokratisk’ at vente på et rationeret gode. Det er demokratisk at kunne handle sig til det. Hvis folk absolut ønsker at spare penge ved at stå i en veldisciplineret kø, så gerne for min skyld.

Det er ikke anderledes, end at man pænt må vente på bussen, hvis man ikke har lyst til at købe en cykel. De nærige står i kø og betaler med deres tid. De utålmodige betaler med deres penge og slipper for køen. Sådan er det heldigvis de fleste steder i den vestlige verden. Priser stiger, når efterspørgslen stiger. Det er et sundt signal.

De køer, der ikke kan spises, er til for at blive udryddet. De er udtryk for tåbelig rationering – uanset om det er køen i Legoland, køen i sundhedsvæsenet, køen til universitetet eller køen på vejen for den sags skyld.

Og betalingsvilje er nu engang den bedste måde at afprøve, om folk ved, hvad de vil.

Med venlig hilsen
Christopher Arzrouni

TESFAYES SVARDu lader os andre stå tilbage i køen, Arzrouni