Kære Christopher, Du siger, at de køer der ikke kan spises, skal udryddes. Enig! Ingen mennesker elsker at stå i kø. Det er indbegrebet af spildt liv.
ARZROUNIJeg hader at stå i kø Men Legoland udrydder ikke køen. Der bliver tilbragt præcis lige så mange timer med ventetid, som før de indførte deres ’Express pas’. Den store løgn i både Legoland og Løkkeland er, at de på klassesamfundets øverste hylder kan springe køen over, uden at ventetiden forlænges tilsvarende for os andre. Det er forkert. Enten sidder lille Lise i forlystelsen, ellers gør lille Anna. Enten ligger hr. Møller på operationsbordet, ellers gør fru Jensen. Sådan et misforhold mellem udbud og efterspørgsel kan på kort sigt løses på to måder: Enten anerkender vi alles behov som ligeværdige og beder pænt folk om at stille sig i kø, indtil det bliver deres tur. Ellers lader vi markedskræfterne råde, starter en udbudsrunde og lader dem, der betaler mest, komme først. På spidsen: Den lige adgang og den frie handel er hinandens modsætninger. Jeg mener, vores samfund trænger til lidt mere af det første. Du har talt for mere af det sidste, med det argument at betalingsvilje er den bedste måde at afgøre, om folk ved, hvad de vil. Nonsens. Hvorfor mon betalingsviljen til sundhedsforsikringer er højere blandt akademikere i Whiskybæltet end blandt ufaglærte på Lolland? Mon de kortuddannede har opvejet mulighederne og afgjort, at de helst vil hygge sig lidt ekstra måneder på ventelisten? Betalingsvilje? Eller betalingsevne?
