Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Unge liberale debatterer sig i DM-finalen

Første semifinale i danmarksmesterskabet i debat afholdt på Folkemødet.

7
Gem til liste

Stærke argumenter om frihandel og en dundertale helt uden manuskript sendte torsdag formiddag to liberale ungdomspolitikere i DM-finalen i debat.

Jakob Engel-Schmidt fra Venstres Ungdom og Sasha R. Bermann fra Liberal Alliances Ungdom scorede gennem tre runder dommerpanelets højeste karakterer i tæt debat mod Simon Dyhr fra Radikal Ungdom og Saila Stausholm fra SF's Ungdom.

Jakob Engel-Schmidt var den første til at imponere dommerne på Politikens debatscene på Folkemødet.

Som den eneste af de fire semifinalister valgte den unge VU-formand at tale dunder uden manuskript, da han krævede større udsyn og omfattende reformer i Danmark:

»Hvis vi ikke tager os sammen herhjemme, bliver vi overhalet. Vi er nødt til at tænke på Danmark som et udviklingsland. Vi er nødt til at udvikle os«, argumenterede Jakob Engel-Schmidt foran cirka 70 tilhørere – heraf 30 elever fra den lokale folkeskole.

»Flot fyr«, kvitterede en kvinde fra den bænkerække, hvor VU’s fanklub havde indfundet sig.

Talen indkasserede VU-formanden et 9-tal fra den liberale blogger Jarl Cordua, et 8-tal fra lektor i retorik Christina Pontoppidan og et 7-tal fra Politikens lederskribent Kristian Madsen.

»Jakob holdt en fokuseret tale. Og så er der selvfølgelig ekstra point, fordi han holder en tale uden manuskript«, begrundede Christina Pontoppidan sit 8-tal.

Væk med udviklingsbistanden
Liberal Alliances Ungdoms debattør, Sasha R. Bermann, havde modsat sine tre konkurrenter valgt en noget langsommere, men mere analytisk debatstil.

Og det gav især pote hos dommer Christina Pontoppidan, der uddelte et 8-tal for »et godt tempo og en stille energi«.

Den unge liberalist udmærkede sig hos dommer Kristian Madsen ved at kræve al udviklingshjælp afskaffet.

»Er det ikke lidt hjerteløst?«, ville Madsen vide og fulgte op med en kommentar:

»Det er nemt at være liberal debattør. Man kan bare være imod det hele«.

Flere konkrete budskaber, tak
Simon Dyhr fra Radikal Ungdom brugte sin taletid på at slå et slag for et stærkere EU »med én præsident og med én udenrigspolitik - uden nationalismens svøbe«.

Dommerne kvitterede alle med middelkarakterer for en fokuseret tale, men som ifølge Madsen »ofte tangerede klicheerne«.

Christina Pontoppidans dom over den unge radikale var en tand hårdere:

»Jeg tænker på, om de unge folkeskoleelever, der sidder og hører på, aner hvad du snakker om. Det bliver meget abstrakt. Jeg vil sætte pris på flere konkrete budskaber«.

Dommerpanel.  De tre dommere gav karakterer efter hver runde. Jarl Codua (t.v.), Christina Pontoppidan og Kristian Madsen. Foto: Kenneth Lund

Saila Stausholm fra SF's Ungdom talte dunder mod bankerne og det frie marked, og sparede ikke på flotte ord som »vækstparadigme«, »green new deal«, »foregangsland« og »kapitalfonde«.

Knap så flot var hendes hyppige brug af kraftudtryk, der trak ned i Jarl Corduas karaktergivning:

»Du er meget veloplagt. Men du bruger mange bandeord. Og det er retorisk uelegant«, sagde Cordua.

Den anden semifinale debatteres i morgen kl. 10.30 på Gæstgiveren i Allinge.

LÆS OGSÅHvem vinder DM i debat?

Her skal Jens Salling fra Konservativ Ungdom, Peter Kofod Poulsen fra DF's Ungdom, Peter Hummelgaard Thomsen fra DSU og Rosa Lund fra Socialistisk Ungdomsfront kæmpe om de to resterende finalepladser.

Finalen debatteres fredag kl. 16.00.

PolitikenPlus
  • Postkasse Ny model postkasse, som er fremstillet i galvaniseret lakeret stål, og som kommer i et væld af smukke farver. Postkassen er monteret med 6 skift Rukolås.

    Pluspris 1.231 kr. Alm. pris 1.449 kr. Køb
  • Havebog Foråret 2014 udkommer ?Design din have med højbede?, af Nina Ewald. Det er den første bog på det danske marked om dette emne. ?Jeg er vild med højbede, og min egen have rummer adskillige af slagsen?.

    Pluspris 245 kr. Alm. pris 289 kr. Køb
  • Tillidskassen Kassen består af blandede spanske og sydafrikanske kvalitetsvine med både luksusvine, en række gode vine i mellemprisklassen samt dagligvine. Der er min. 9 rødevine og max. to ens vine i kassen.

    Pluspris 1.000 kr. Alm. pris 1.480 kr. Køb
  • Forårsjakke til ham Halifax er en jakke med karakter, tydeligt inspireret af moden i de Skandinaviske hovedstæder med de populære lodrette kviltede syninger,

    Pluspris 679 kr. Alm. pris 799 kr. Køb
  • Tørklæde Romantisk og eventyrligt tørklæde med forårets smukke lyse og sarte farver.

    Pluspris 369 kr. Alm. pris 449 kr. Køb