Politiken har de seneste dage viet megen spalteplads til min ringhed.

Jeg anede ikke, at jeg havde så stor indflydelse på verdens gang, og takker avisens skribenter for at have hævet mig disse højder. Alt for megen ære.

Uheldigvis må jeg dele podiet med islamkritikere som Shakespeare, Platon, John Stuart Mill, Edmund Burke, Franz Kafka, Winston Churchill, H.C. Andersen og al-Qaeda, der sammen med talløse andre citeres af den norske karakterafviger.

Alligevel har jeg altså i Politikens optik en særligt fremtrædende rolle som bagmand for massemord.

Jeg er i dag blevet ringet op af Ritzau, Danmarks Radio og Ekstra Bladet, der ville høre, om jeg var en af de seks danskere, som Breivik angiveligt havde sendt sit manifest til.

Jeg kunne meddele, at det er jeg ikke, og det undrer mig i betragtning af den dominerende indflydelse på massemorderens motivation, som Politiken mener, jeg har haft.

Kan Anita Bay Bundegaard, Rune Engelbreth, Zenia Stampe og andre af Politikens sandsigere ikke forklare, hvordan Breivik dog kunne have overset mig?

Og hvordan kan det mon gå til, at jeg aldrig har set Breivik, ikke kender ham, ikke kender nogen, der kender ham, og aldrig har udvekslet kommunikationer med ham?

TEMALæs alt om tragedien i Norge

Der må ligge en større konspiration bag, som jeg er vis på, at Politiken vil afdække i den kommende tid.