Annonce
Debat 6. aug. 2011 KL. 14.00

Debattør: Flere fattige giver flere Brønderslevsager

I takt med at politikerne fjerner det sociale sikkerhedsnet, vil vi opleve en større underklasse.

BLÅ BOG

Allan Lindemark

Allan Lindemark er 32 år og cand. mag. i samfundsfag og datalogi.

Bor på Frederiksberg med sin kæreste og en søn på 3 år.

Kommer oprindeligt fra Vestjylland.

Ivrig blogger på den venstre banehalvdel, først som selvstændig senere som den ene halvpart af www.modspil.dk/modpress.

Har været aktiv i forskellige strømninger gennem tiden, bl.a. Attac og Minoritetspartiet. Melder sig jævnligt ind og ud af forskellige partier på venstrefløjen.

Er projektleder i Folkekirkens Nødhjælps indsamlingsafdeling.

Som så mange andre forældre ramte de første historier om familien fra Brønderslev som en mavepuster.

Historier om børn, der blev seksuelt misbrugt på det groveste og misrøgtet, fik kvalme og vreden til at svulme. Hvordan kan sådan noget ske i velfærdssamfundet Danmark?

Det spekulerer alle over, og nyhedsmedierne er gået forrest i kampen på en forklaring. Men faktum er, at det blot var et spørgsmål om tid, før en Brønderslevsag ville komme.

Og det er også et faktum, at disse sager med usvigelig sikkerhed vil blive hyppigt gentaget i de næste mange år.

Måske er det gået nogle mennesker over hovedet, men de skiftende regeringer i Danmark har de sidste 15 år gjort deres for at afskaffe det sociale sikkerhedsnet i Danmark, og det er resultaterne af denne demontering, vi ser nu.

En voksende social underklasse er vokset frem, og med en sådan underklasse kommer en øget kriminalitet, misrøgt af børn, social armod og – ja, hvem kan tro det – sultende børn i gaderne.

Men er det så forældrene, der har svigtet? Ja, naturligvis. Men også samfundet.

LÆS ARTIKELLøkke: Vi har lært af Vestjylland

De lave sociale ydelser skaber fattigdom og social armod. Og fattigdom skaber grobund for kriminalitet.

Allan Lindemark

Familien var blevet ramt hårdt af de stramninger, der er blevet lavet de sidste 15 år. Moderen var på kontanthjælp – en ydelse, der er steget mindre end leveomkostningerne og derfor reelt er faldet.

Nedskæringerne i børneydelserne har ganske givet ramt særdeles hårdt. Og kontanthjælpsloftet har været en direkte hån mod den udsatte familie. Dertil kommer den finansielle krise.

Når mennesker lider nød eller sulter, kommer de dyriske instinkter til at dominere. Forældrenes handlinger skal ikke undskyldes, men fattigdommen har dannet grobund for deres makabre handlinger, og herfra skal lyde et opråb til den danske befolkning, der stadig går rundt og tror, at ingen lider og sulter i Danmark.

Ude i provinsen i de små byer er fattigdommen langsomt groet frem som konsekvens af, at hullerne i det sociale net er vokset.

Her kan man finde hele byer hovedsageligt befolket af alkoholikere, fattige førtidspensionister og kontanthjælpsklunsere. Husene er faldefærdige, børnene er klædt i slidt aflagt tøj, og sult er ikke et ukendt begreb fra fjerne afrikanske lande.

Når mor og far har brugt de få penge, der kommer ind fra det offentlige på cigaretter og alkohol, må børnene gå sultne i seng.

LÆS OGSÅUdkantsdanskere er lykkelige

Lyder dette som en overdrivelse, så se blot på tallene. Antallet af personer, der lever under fattigdomsgrænsen i Danmark mindst tre år i træk, er nu 80.000 voksne personer – en årlig stigning på 5 procent – et tal, der har været konstant stigende siden 2001(AE 2010).

Det er altså kronisk fattige, der lever af ca. 5.000 kr. om måneden – alt inklusive. I et land, hvor et par solide børnesko let koster flere hundrede kroner.

75.000 børn levede i 2004 under fattigdomsgrænsen, det vil sige, at de i det daglige ikke kunne få rent og relativt uskadt tøj på i skole, må leve af sparsom og usund mad samt bliver socialt udstødte.

Økonomiske eksperter, sociale rådgivere og godgørende organisationer har i årtier forsøgt at råbe befolkningen og politikerne op.

Nu kommer så regningen for den nyliberale vision. Og det bliver Brønderslevfamiliens børn, der kommer til at undgælde.

Allan Lindemark

De lave sociale ydelser skaber fattigdom og social armod. Og fattigdom skaber grobund for kriminalitet.

POLITISKE LØFTERLøkke vil give udkantskommuner mere frie tøjler

Sagen i Brønderslev og de sociale sager, der med større hyppighed vil dukke op, er en direkte konsekvens af de sociale nedskæringer, Nyrup og Fogh-regeringerne har lavet.

Beskæringerne af dagpengene, udhulingerne af bistandshjælpen, børnecheckmassakren og starthjælpen. Listen er lang og ofrene mange.

Jeg voksede selv op i fattige kår i det vestligste Jylland. Der var mange børn i familien, der var arbejdsløshed, men alligevel formåede jeg at bryde den sociale arv og rykke opad i samfundet.

Når jeg ser tilbage, var det en tid, hvor familien konstant var i fare for at gå i opløsning, men aldrig gjorde det. Og det skyldes, at den danske stat konstant formåede at holde os over fattigdomsgrænsen.

Dengang var der en syv års dagpengeperiode og ingen øvre grænse for børnepengene. Sociale ydelser, som jeg takke for, at ingen i min familie forfaldt til kriminalitet, og at jeg trods alt kunne gå i rent tøj i skole hver dag.

Som barn brokkede jeg mig naturligvis konstant over, at vi aldrig havde penge til alt det sjove – alle andre virkede rige i forhold til vores familie. Men i dag indser jeg, at jeg i modsætning til nutidens børn levede i et reelt velfærdssamfund.

Når man læser rapporter om fattigdom, er der én sætning, der går igen. Den lyder noget i den her stil: ’Fattigdommen i Danmark er lav sammenlignet med de fleste andre lande’.

Det er et figenblad, de danske politikere har skjult sig bag i de sidste 15 år, mens de har fjernet det sociale sikkerhedsnet med hård hånd.

Nu kommer så regningen for den nyliberale vision. Og det bliver Brønderslevfamiliens børn, der kommer til at undgælde.

Annonce
Annonce

DEBAT – Mere plads til debat og indlæg

Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.

Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR
Annoncer
22. maj. KL. 08.45
Anklage. Børnerådets formand Lisbeth Zornig Andersen er blevet angrebet for at blande sine personlige interesser ind i sit arbejde, da hun medvirkede i en tv-dokumentar om sin egen ulykkelige barndom. - Foto: EHRBAHN JACOB

Pinligt angreb mod Zornig

Overgreb mod børn bør ikke anskues som 'en meget privat sag', men som et højaktuelt samfundsproblem.

21. maj. KL. 10.34
Togtiggeri. På en almindelig dag er det nu mere reglen end undtagelsen, at folk på S-togene mellem Nørreport og Sydhavnen bliver afbrudt af tiggere, skriver debattør. - Foto: Jens Dresling (arkiv)

Tiggerne i S-togene provokerer mig

Tiggeriet er forulempende og provokerende for de rejsende.

19. maj. KL. 18.55
Ignorance. Kollektivet har svært ved at gennemskue markedsmekanismerne, og derfor handler vi på baggrund af dårlige eller forkerte informationer, forklarer Vincent Hendricks. - Foto: ADRIAN JOACHIM

Kollektivt fjolleri hjalp finanskrisen på vej

Krisen er vores fælles ansvar, ikke bare grådige finansfolks og uansvarlige bankers.

19. maj. KL. 20.37
Distance. Det er altafgørende at opretholde en professionel distance til det område og de mennesker, man ønsker at hjælpe. Ellers kan det forhindre, at man hjælper optimalt. Tegning: Per Marquard Otzen.

Taler Børnerådets formand sin egen eller børnenes sag?

»Lisbeth Zornig Andersen bruger sit formandskab som løftestang for sin egen sag«.

18. maj. KL. 15.04
Tegning: Roald Als

Venstrefløjen har overladt debatten til højrefløjens intellektuelle

Nævn tre centrum-venstre-intellektuelle, der præger den politiske debat i dag.

18. maj. KL. 13.12
Ammedebat. »Her tre år efter fødslen er mine bryster udlånt til en velartikuleret ung dame, der er helt bevidst om, hvad hun vil, og hvornår hun vil det«, skriver jordemoderstuderende. - Foto: Thomas Borberg (modelfoto)

Amning er da ikke perverst

Tre år efter fødslen er mine bryster udlånt til en velartikuleret ung dame.

18. maj. KL. 09.27
Valg? Regeringens finanslov for 2013 kan godt stemmes hjem med Enhedslisten, men at regere landet efter sit grundlag, kan regeringen ikke. - Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Ender Thornings reformplan i valg?

Uden Løkke vil regeringens finanslov for 2013 være uden reformer.

17. maj. KL. 23.50
Foto: MYDSKE PETER

Hvornår skal de rigeste til lommerne?

Hvis alle skal bidrage, mangler der noget i regeringens 2020-plan.

17. maj. KL. 00.01
fejlet. Helle Thorning-Schimdt har forspildt muligheden for at være brobygger i EU. - Foto: THIERRY CHARLIER/AP

Thornings EU-formandskab er slået fejl

Statsministeren har hverken ideologisk eller politisk formået at slå igennem på europæisk...

Annoncer
Annoncer

Dagens tegning

22. maj. KL. 00.01 Tolle lege

Det sker
Havnespot. Nogle af de bedste solsteder i København findes langs havnen. Her er det Toldbodens Grillbar. - Foto: Mathias Christensen
22. maj. KL. 12.02

Guide: Københavns bedste havnespots

ibyen anbefaler

restaurant & cafe

Seneste Dagens tegning