Jeg holder af Berlingske. En avis, som supplerer det verdensbillede, jeg får serveret af Politiken.

For eksempel var avisen brillant under Muhammedkrisen. Mens Jyllands-Posten og Politiken stod i hver sin skyttegrav, var det i Berlingske, de interessante skillelinjer i debatten foldede sig ud.

En umage konstellation af islamkritiske nationalister og Cepos-liberale forsvarede tegningerne og krævede ytringsfriheden udvidet.

På den anden side stod borgerlige internationalister som Uffe Ellemann-Jensen og det praktiske erhvervsliv og manede til respekt på tværs af kulturer. Statsministeren sorterede ligefrem fårene fra bukkene. I Berlingske.

Efter Breivik-massakren på Utøya har Berlingske stort set lukket af for en lige så grundlæggende debat om værdier.

LÆS OGSÅOpgør om politisk debat i Danmark

Førende borgerlige internationale medier tog efter Breiviks tragiske massakre fat på kontroversielle i, at analyserne i det web- og blog-univers, som terroristen fik næret sine tanker i, til forveksling ligner den, man finder i forskellige aftapninger i Dansk Folkeparti rundt om i Europa: Muslimer kan ikke integreres.

Socialdemokraterne er forrædere, fordi de har tilladt masseindvandring. Der vil udvikle sig parallelsamfund i konflikt, og i sidste ende kan eller vil det føre til krig i Europa.

Et par eksempler på samme tankegang fra Danmark: »Vi står med islam over for en dødelig trussel mod Vesten«. Sagt af Søren Krarup fra Dansk Folkeparti.

»De islamiske parallelsamfund i EU må opløses med den fornødne magtanvendelse«, sagt af tidligere medlem af Europaparlamentet for DF Mogens Camre.

»Når de er færdige med at dræbe os, vil de begynde at dræbe hinanden«. Sagt af Lars Hedegaard, formand for Trykkefrihedsselskabet.

LÆS ARTIKELNorske medier lukkede for debat efter Utøya

Den vigtige diskussion handler ikke om, hvorvidt de dystre debattører er personligt medskyldige i Anders Breiviks handling. Det er de selvfølgelig ikke. Ansvaret kan ikke fjernes fra Breiviks skuldre.

Diskussionen handler om, hvorvidt denne modstandskamp mod fornøden magtanvendelse kan finde sted inden for demokratiet og menneskerettighedernes rammer.

Den diskussion må de antiislamiske parlamentarikere, bloggere og debattører tåle, akkurat som revolutionære marxister måtte tåle en diskussion af, hvordan pokker de havde forestillet sig, at kapitalismens undergang og en indførelse af proletariatets diktatur skulle foregå inden for rammerne af demokrati og menneskerettigheder.

Også selv om de til daglig arbejdede inden for de demokratiske spilleregler.

SIGNATURTræk grænsen ved ragnarok-romantik

Hvis ikke selve terrorangrebet kunne give anledning til den diskussion, kunne Berlingske i det mindste have taget diskussionen, da DF’s søsterpartier i Sverige og Norge begyndte at overveje, om de mest krigeriske ’vi kan ikke leve sammen’-synspunkter skulle dominere.

I stedet for at tage diskussionen har Berlingske tilsyneladende underlagt sig Pia Kjærsgaard-doktrinen om, at grænserne ikke kan diskuteres, uden at man påtager sig skyld.

I stedet har vi fået præsten Sørine Godtfredsen kronik, der sagde, at vi skulle »udnytte tragedien til at forstå faren ved det multikulturelle«, mens debattøren Claes Kastholm har angrebet Politiken for at være uden en »ansvarlig ledende redaktør«, fordi avisen overhovedet har tilladt diskussionen.

Claes Kastholm har også bagatelliseret Mogens Camres skriverier med, at han »er en hidsig type«. Det vækker påfaldende mindelser om den revolutionære venstrefløjs tåbelige bagatelliseringer af voldsromantik. Herregud, det var blot ’unge brushoveder’!

DEBATDet fælles ideologiske tankegods

Med det forbehold selvfølgelig, at Mogens Camre ikke er ung.

Berlingske ville kunne bringe andre borgerlige stemmer i spil. Efter snart fire ugers stilhed kunne man få den kætterske tanke, at diskussionen er for svær og for farlig i Danmark.

Til forskel fra vores nabolande er Dansk Folkeparti regeringsbærende, og tanken om, at vi måske slet ikke kan leve sammen, har fat langt ind i regeringspartiet Venstre.