Demonstrationerne under COP15 har igen fået en vældig mediebevågenhed. Og igen for det forkerte. Nu har vi én gang fået rettens ord for, at masseanholdelserne var ulovlige.

Alligevel surfer politimænd rundt på Facebook for at finde ud af, om nogen kunne have venner fra det dårlige selskab eller have tisset i en port.

LÆS ARTIKELDemonstranter og deres bekendte granskes af politiet

En lignende nidkærhed udviste politiet i øvrigt, da de søgte at få andre COP15-aktivister dømt efter en længst glemt paragraf om krænkelse af kongehuset.

Men hvad er det i politiets forfængelighed, der gør denne sag så ubærlig, at man griber til DDR-metoder for at få skovlen under demonstranterne?

Hvis vi virkelig tænker os om, hvad er så egentlig det mest interessante ved demonstrationerne under COP15?

At demonstranterne havde ret, skulle jeg mene.

LÆS OGSÅSF-leder vil have forklaring på politiets undersøgelse af masseanholdte

Hvis nogen midt i det årelange postyr skulle have glemt det, var demonstranterne bekymrede for, om der kom et substantielt resultat ud af COP15.

Og den bekymring blev altså virkelighed.

Ikke bare lidt, men 100 procent. Og siden har tiden bare givet dem endnu mere ret.

Verdens fossile udledninger fortsætter med at vokse, og i dag, to år senere, er der udsigt til, at COP17 i Durban bliver endnu et snakkemøde uden handling.

LEDER Jagt på demonstranter er helt ude af proportioner

Jeg tror, det er et udtryk for vores alle sammens kollektive dårlige samvittighed, en underbevidst afledningsmanøvre, når politiet med en stædighed uden fortilfælde bare vil have demonstranterne stemplet som ’forkerte mennesker’.

Verdens klima bevæger sig med stadig sikrere kurs mod sammenbrud.

Og vi bliver ved at tæske på budbringerne, i håb om at de dårlige nyheder forsvinder.

Er det ikke på tide, vi lader de forudseende og rettelig bekymrede demonstranter fra COP15 få fred?

Prøver at koncentrere samfundsindsatsen om klimaet og ikke om dem, der fortæller os, at der er et problem.