Annonce
Debat 22. okt. 2011 KL. 18.27

Debattør: Børnekanaler sender fordummende larm

Fantasien er stille og roligt ved at uddø i tegnefilm, skriver studerende.

fakta

Rasmus Hylleberg studerer dansk og journalistik på RUC.

Nickelodeon, Disney Channel, Cartoon Network.

Fordummende larm, der på ingen måde fordrer børns fantasi, men en larm, som udelukkende kan ses som ADHD-skabende ligegyldighed. Hvad blev der af Pluto, Fedtmule og Joakim von And?

Det skabte glæde og opsigt over hele verden, da Walt Disney i 1928 udgav ’Steamboat Willie’. Ikke nok med at det var en af de første tegnefilm; den skabte også fundamentet for de tegnefilm, vi ser i dag.

Med ’Steamboat Willie’ viste Disney de mange muligheder, som tegnefilmsmediet indeholder, og med det også den fantasiverden, der kan udfolde sig, når det fiktive råderum bliver uden begrænsninger.

Det blev karakteristisk for 1900-tallets tegnefilm, at det var fantasien, der satte grænser. Tegnefilmenes visuelle æstetik blev hurtigt en form for surrealistisk kunst, der, meget lig Dalís malerier, kunne gøre eksempelvis et køleskab bøjeligt.

Denne fantasiverden har mange børn verden over været opslugt af, og det har for mange mennesker været en integreret del af deres barndom, at disse tegnefilm kunne udfordre realismens begrænsninger: Hvor mange tæsk har katten Tom fra ’Tom og Jerry’ efterhånden ikke overlevet?

Tegning:  Philip Ytournel.

Tegnefilmene var dog ikke bare ren gak og løjer. I dem alle eksisterer der et moralsk budskab og en narrativ struktur, der implicit fortæller børn, at man f.eks. ikke må mobbe, eller at den grimme ælling hurtigt kan blive en svane.

Med de senere lidt længere tegnefilm begyndte rollemodeller at fylde mere og mere, og specielt 90’ernes Disneyproduktioner som ’Løvernes konge’ (1994), ’Herkules’ (1997) og ’Mulan’ (1998) har alle en helt, der via en relativt lang dannelsesrejse går fra barn til voksen.

Hvor er fantasien? Hvor er glæden ved, at Anders And kan trykke på sin kuffert og den derefter folder sig ud som en campingvogn?

Rasmus Hylleberg

Men det er også tegnefilm, der på en gang forener fantasi og fabler med historie, læring og dannelse. Det er alle film, der på deres egen måde portrætterer en figur, der til en begyndelse virker lille og til tider svag, men som senere viser sig at være sympatisk, magtfuld, barmhjertig og gavmild.

Efter årtusindeskiftet er der imidlertid sket et skift i de portrætterede rollemodeller. Et af de første eksempler ses i den oscarnominerede ’Kejserens nye flip’ (2000), men også i de senere ’Grusomme mig’ (Universal Pictures, 2010) og ’Megamind’ (Dreamworks, 2010).

Her er det ikke længere helten, der starter som ydmyg slapsvans, men derimod antihelte, skurke, der enten er utrolig usympatiske eller simpelthen forsøger at være onde, på trods af at de er superdårlige til det.

Disse rollemodeller kan ses som implicit indikator for, at børn skal forstå at acceptere de på overfladen dystre eller skæve mennesker, der nu engang er omkring os, da der i os alle, også i skurkene, findes noget godt. En naiv, men meget kærlig tanke.

Problemet findes imidlertid ikke i de store tegnefilmsproduktioner, da de stadig til en vis grad indeholder en dybde, der kan fodre børns fantasiverden. Kritikken skal derimod rettes mod de tomme, billige produktioner på de såkaldte børnekanaler: Nickelodeon, Disney Channel, Cartoon Network og Jetix.

Ideen om kanaler til børn er rigtig god. DR Ramasjang repræsenterer eksempelvis en kæmpe inklusion og alsidighed. Men det er derimod larmende, dårligt producerede tegnefilm, der på ingen måde giver børnene noget at tænke over, men derimod tvinger fingrene over på volumeknappen på fjernbetjeningen for at skrue ned.

Disse tegnefilm indeholder ingen dybde, intet moralsk kodeks, men er udelukkende baseret på troen på, at jo mere larm og jo flere latterlige dialoger, jo mere opmærksomhed tillægger børnene programmerne.

At disse kanaler samtidig er fulde af propagandistiske reklamer for alle former for legetøj samt forfærdelige dansksynkroniserede udgaver af dåselattersitcoms som ’Hannah Montana’ og ’ICarly’ er en helt anden diskussion.

Hvor er fantasien? Hvor er glæden ved, at Anders And kan trykke på sin kuffert og den derefter folder sig ud som en campingvogn?

Børn har brug for denne illusion, for det er den, der forstærker deres evne til at tænke kreativt, ikke den ADHD-forstærkende larm fra de kommercielle ’børnekanaler’.

Vi vil have fantasien tilbage! For børnenes skyld!

Annonce
Annonce

DEBAT – Mere plads til debat og indlæg

Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.

Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR
Annoncer
22. maj. KL. 08.45
Anklage. Børnerådets formand Lisbeth Zornig Andersen er blevet angrebet for at blande sine personlige interesser ind i sit arbejde, da hun medvirkede i en tv-dokumentar om sin egen ulykkelige barndom. - Foto: EHRBAHN JACOB

Pinligt angreb mod Zornig

Overgreb mod børn bør ikke anskues som 'en meget privat sag', men som et højaktuelt samfundsproblem.

21. maj. KL. 10.34
Togtiggeri. På en almindelig dag er det nu mere reglen end undtagelsen, at folk på S-togene mellem Nørreport og Sydhavnen bliver afbrudt af tiggere, skriver debattør. - Foto: Jens Dresling (arkiv)

Tiggerne i S-togene provokerer mig

Tiggeriet er forulempende og provokerende for de rejsende.

19. maj. KL. 18.55
Ignorance. Kollektivet har svært ved at gennemskue markedsmekanismerne, og derfor handler vi på baggrund af dårlige eller forkerte informationer, forklarer Vincent Hendricks. - Foto: ADRIAN JOACHIM

Kollektivt fjolleri hjalp finanskrisen på vej

Krisen er vores fælles ansvar, ikke bare grådige finansfolks og uansvarlige bankers.

19. maj. KL. 20.37
Distance. Det er altafgørende at opretholde en professionel distance til det område og de mennesker, man ønsker at hjælpe. Ellers kan det forhindre, at man hjælper optimalt. Tegning: Per Marquard Otzen.

Taler Børnerådets formand sin egen eller børnenes sag?

»Lisbeth Zornig Andersen bruger sit formandskab som løftestang for sin egen sag«.

18. maj. KL. 15.04
Tegning: Roald Als

Venstrefløjen har overladt debatten til højrefløjens intellektuelle

Nævn tre centrum-venstre-intellektuelle, der præger den politiske debat i dag.

18. maj. KL. 13.12
Ammedebat. »Her tre år efter fødslen er mine bryster udlånt til en velartikuleret ung dame, der er helt bevidst om, hvad hun vil, og hvornår hun vil det«, skriver jordemoderstuderende. - Foto: Thomas Borberg (modelfoto)

Amning er da ikke perverst

Tre år efter fødslen er mine bryster udlånt til en velartikuleret ung dame.

18. maj. KL. 09.27
Valg? Regeringens finanslov for 2013 kan godt stemmes hjem med Enhedslisten, men at regere landet efter sit grundlag, kan regeringen ikke. - Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Ender Thornings reformplan i valg?

Uden Løkke vil regeringens finanslov for 2013 være uden reformer.

17. maj. KL. 23.50
Foto: MYDSKE PETER

Hvornår skal de rigeste til lommerne?

Hvis alle skal bidrage, mangler der noget i regeringens 2020-plan.

17. maj. KL. 00.01
fejlet. Helle Thorning-Schimdt har forspildt muligheden for at være brobygger i EU. - Foto: THIERRY CHARLIER/AP

Thornings EU-formandskab er slået fejl

Statsministeren har hverken ideologisk eller politisk formået at slå igennem på europæisk...

Annoncer
Annoncer

Dagens tegning

22. maj. KL. 00.01 Tolle lege

Det sker
Havnespot. Nogle af de bedste solsteder i København findes langs havnen. Her er det Toldbodens Grillbar. - Foto: Mathias Christensen
22. maj. KL. 12.02

Guide: Københavns bedste havnespots

ibyen anbefaler

restaurant & cafe

Seneste Dagens tegning