Krigen på facebook

De seneste par måneder har den anonyme blogger Bitterfissen Bethany sendt sin satiriske galde ud over internettet.

Det kulminerede, da Berlingskes liberale blogger Anne Sophia Hermansen blev kaldt ’ meningsfisse’ og angrebet med denne salut:

»Hun (...) bruger tiden på at polere sit image som selvstændig karrierekvinde, hvilket ikke ligefrem kan associeres til hendes flirtende jeg-boller-mig-gerne-tiltoppen-attitude, som hendes Facebooksamtaler stinker af«.

Dét skabte mildt sagt debat.

Blogfænomenet Bitterfissen Bethany har nu som anonym i flere måneder angrebet en række danske debattører og fået et fast følge med tusinder af månedlige klik.

Hendes blog-raserier er gået ud over blandt andre Anne Sophia Hermansen, Angela Brink og Paula Larrain, som hun kalder ’meningsfisser’ og ’klynkekusser’.

Men er det ikke lusket at føre debat som anonym? Vi har spurgt ’hende’ per mail.

»For det første er Bethany en fiktiv identitet, og derfor fungerer ’konceptet’ bedst ved, at jeg er anonym. Ellers bliver fokus rykket over på mig. Det handler jo om de andre, ikke om mig. For det andet tror jeg ikke, det er muligt at drive sådan en blog uden at være anonym«.

Men er det ikke voldsomt uetisk at kritisere folk, som rent faktisk tør stå frem med navn – mens du blot gemmer dig bag din computerskærm?

»Jo! Det er voldsomt uetisk, politisk ukorrekt, og jeg ved ikke hvad. Men folk elsker det jo. Ja, altså lige med undtagelse af klynkekusserne Herpes, Paula Larrain og Angela Brink. Og de er jo i virkeligheden ikke bedre selv. Kald en spade for en spade og en idiot for en idiot. Alt andet er spild af tid. Den eneste forskel, den slags gør, er, at ord-ornanister kan føle sig dannede herfra og til røven ud af fjerde division, mens de sidder og sprøjter deres fløjlsindpakkede galde ud til enhver«.

LÆS OGSÅDu er en stor hykler, Anne Sophia Hermansen

Så vi skal ikke opfatte dig som andet end en gimmick? Du vil ikke tages seriøst?

»Nej. Men der er jo folk, der hader mig som pesten. Der har været udlovet dusører på nettet for afsløring af min identitet, og jeg er blevet truet med tæsk flere gange. Det munder så ud i, at jeg bliver kaldt en kujon, der ikke vil stå ved det, jeg skriver. Det må jeg leve med. Jeg står ved alt, jeg skriver. Men jeg kan ikke afsløre mig selv, for så er det slut med Bethany. Det kan godt være, at min blog er offentligt rum, men man skal jo selv gøre en aktiv handling for at komme ind på den blog. Man kan sagtens undgå mig. Jeg har aldrig gået ind på andre menneskers blogs for at revse«.

Hvordan er det muligt at blive truet, når ingen ved, hvem du er?

»Lad os sige det sådan: Den dag, jeg bliver afsløret, har jeg ikke tænkt mig at trække i land. På den måde står jeg ved det. Jeg har fået mail med trusler som: »Når vi finder ud af, hvem du er, så vanker der«. Kritikerne bruger jo meget den der med, at man ikke kan tages seriøst som debattør, hvis man er anonym. Men jeg er ikke debattør. Jeg er blogger, og man er derfor nødt til at opsøge MIG, hvis man vil læse mine ytringer«.

Er der forskel på dine egne meninger og dem, som Bethany repræsenterer?

»Det kommer an på, hvilken ugedag det er. Men nogen må jo prøve at redde den røvsyge blogstilstand. Med snart 600.000 sidevisninger på 5 måneder må nogen jo ha’ trængt til et stykke med Bethany«.

Og grunden til, at jeg ikke må interviewe telefonisk, er vel, at du gerne vil gemme din hæse mandestemme, ikke sandt?

»Helt ærligt, nej. Jeg glæder mig næsten til at modbevise, at jeg skulle være en mand. Det er virkelig irriterende og ikke mindst tankevækkende, at man ikke har tiltro til, at der kan være en kvinde bag Bethany«.