Er du bange for, at du går glip af en oplevelse? Er du en FOMO? Eller er du en person, som er neurotisk ængstelig for at gå glip af alt det, som dine venner viser, at de oplever?

Amerikanske erfaringer og foreløbige studier viser, at sociale medier endelig viser deres neurotiske ansigt. Først var det en befrielse at kunne udtrykke sig, finde sammen og dele masser af information og materiale om sig selv gennem de sociale medier.

Nu melder tømmermændene sig. Eller det er måske mere korrekt at sige, at først nu bliver det klart - for forskningen og alle andre end jubeloptimisterne - at den latente individualiseringstendens sætter sig igennem i brugernes daglige omgang med hinanden og sig selv på de sociale medier.

Individualisering betyder hverken individuelt eller egoistisk. Det betyder, at der er tvivl om, hvad vi rent faktisk deler, når vi kommunikerer, og når vi er sammen via nettet.

Individualisering betyder også, at vores fravalg eller alt det, som vi ikke magter at kunne forholde os til, når vi først vælger at gøre noget og fokusere på noget, kommer til at overtone vores opmærksomhed.

LÆS OGSÅ Find nye venner overalt med din iPhone

Jeg plejer at sige, at i dag er der ikke længere nogen, der bliver begejstrede over at 'have flere døre at gå igennem' (her som en metafor for netop at kunne vælge den tilværelse, som man drømmer om).

Eller rettere, vi er sådan nogle væsener, der lige præcis i det øjeblik, hvor vi står for at skulle vælge dør og mærker spændingen, præcis i det samme sekund, vi skubber døren ind og ser et glimt af, hvad der gemmer sig, øjeblikkeligt begynder at ærgre os over, at vi ikke valgte en af de andre døre! Og sådan er det hele tiden. Individualisering.

FOMO eller 'Fear of Missing Out' er en tendens, som forskere og kommentatorer er begyndt at fokusere på.

Det er lidt uklart, om det sker, fordi fagområderne først nu for alvor er begyndt at få kalibreret deres perspektiv på den fagre nye sociale medieverden og på den måde kan begynde at spejle deres faglighed i et nyt fænomen med gamle skygger eller slagsider. Eller om det reelt er, fordi det først er nu, at de sociale medietømmermænd er begyndt at melde sig.

Uden at være blevet efterprøvet cirkulerer der tal, som viser, at det faktisk er unge mænd, som bekymrer sig i en neurotisk grad over alt det, som de går glip af. Måske det kan hænge sammen med unge mænds præstationskultur, og måske det principielle maskuline behov for at kunne overskue og gennemskue virkelighedens mangfoldige situationer.

Måske det kan beskrives som et behov for at kunne kontrollere eller skabe en tro på, at endegyldig kontrol er mulig.

Måske ikke. For unge kvinder ængstes også, bare ikke så overvældende. Måske skyldes det, at piger og unge kvinder relativt tidligt lærer, at der vil komme så meget, som de i deres liv må forvente at gå glip af. Det er naturligvis ikke nogen sandhed, men i folkemunde siges det, at 'mænd lyver, og kvinder har hemmeligheder'.

Er FOMO nu udtryk for en særlig form for afhængighed af sociale medier? Afhængighed handler i hvert fald om, at de handlinger, man gør - her med sociale medier - øver indflydelse på eller direkte skygger for de andre ting, man kunne gøre. Man udvikler en perspektivblindhed, som man ikke kan komme ud af eller af med.

LÆS OGSÅ Sådan får Danmark digitale superkræfter

Men om kilden til denne tilstand skal findes i det omfattende flow af billeder og statusopdateringer eller links til event-sites, eller om det er presset fra den kulturelle modernisering og den øgede bevidsthed om, at vi er nødt til at vælge, og at kvaliteten af vores valg ikke kan vurderes entydigt og derfor åbner for en tvivl, er meget svært at dokumentere.

Der er imidlertid ingen tvivl om, at vi er nødt til at forholde os til fænomenet. For det første fordi det er en aktuel tendens, som har historiske rødder. Og for det andet fordi det ikke er godt for nogen bevidsthed at være i en tilstand, som ikke kan give sig selv en time-out og sige, at 'nok er nok'.

Forestillinger om almagt og allestedsnærvær er ikke sunde, og de leder altid til en form for fald. Som barnet, der bliver voksen, fordi bevidstheden om egen afgrænsning fødes med den kognitive og moralske udvikling.

Jeg siger ikke, at FOMO's eller personer, som kan genkende sig i tendensen, er umælende eller skrigende spædbørn. Og jeg siger heller ikke, at voksne nærmest naturligt er vaccinerede mod at ængstes over, hvad 'de andre' laver af spændende, oplevelsesrige og mindeværdige ting. Slet ikke!

For det er netop den kognitive decentrering - eller det, at vi gradvis finder ud af, at verden er større end vores personlige bevidsthedsfelt - der gør, at vi begynder at interessere os for, hvad der sker 'andre steder', og derved skærper vores bevidsthed for, at ting kunne være anderledes.

I Danmark har den officielle medievidenskab ikke dokumenteret tendensen. Psykologerne vil altid kunne påvise, at vi udvikler en eller anden form for neurotisk relation til de redskaber, vi omgiver os med og gør brug af.

LÆS OGSÅFra fælles kultur til individuel livsstil

Men der er grund til at være på mærkerne. 'Fear' er en ret kraftig diagnose eller tilstand at være i. Og skulle det være tilfældet, at mere end 60 procent af en årgang på 18-25 år konstant frygter at gå glip af oplevelser, så gøder denne tilstand grunden for et oplevelsesmarked, hvor jagten på den 'kritiske masse' og den 'optimale opmærksomhed' i forvejen er skærpet.

Måske vi er på vej til et social media melt-down, en nedsmeltning af de sociale medier. Måske ikke.

Hvis du holder øje fra din skærm, holder jeg øje fra min!

FACEBOOKBliv ven med Politiken