Vi ved alle, at verden står over for enorme udfordringer: Vi bliver ni til ti milliarder mennesker på kloden, og heldigvis bliver mange rigere i udviklingslandene.

Men det giver også et større pres på ressourcerne, fordi velstanden betyder, at langt flere fx vil spise kød og køre i bil.

IEA (International Energy Agency) anslår, at antallet af biler vil stige til 2,3 milliarder i 2050, og antallet af husdyr som køer og grise vil også eksplodere.

Det globale behov for olie kommer til at stige mod himlen, olieprisen vil følge med og vil i de olieforbrugende lande skabe en trussel mod vores velfærd, fordi vi skal sende mange penge ud af landet for at købe den dyre olie.

Og i udviklingslandene vil olien være så kostbar, at den er en hæmsko for udviklingen.

At fossile brændstoffer – i øvrigt sammen med husdyrhold – er med til at skabe klimaforandringerne ved vi også, men i økonomisk krisetid er det et faktum, vi ser bort fra.

Med klimaforandringerne og presset på ressourcerne står vi over for den største udfordring nogensinde. Hvis kloden ikke skal ende som en gigantisk Påskeø, bliver vi nødt til at skabe en bæredygtig og grøn vækst.

Vejen mod bæredygtig og grøn vækst er altså vejen væk fra olie. Når man taler om vækst, så retter vi ofte øjnene mod byerne, men i virkeligheden skal vi også kigge et helt andet sted hen. En bæredygtig fremtid ligger nemlig ude på landet.

En veldrevet landbrugssektor skaber grundlaget for vækst. Sådan er det i Kina, sådan har det været i England og USA, og vi glemmer ofte, at vi her i Danmark har haft en grøn revolution, som vi bygger vores rigdom på.

I Novozymes arbejder vi for det, jeg kalder det biobaserede samfund. Det er visionen om et samfund, hvor vi ved hjælp af landbruget skaffer os både mad, energi og alle de materialer, som vi i dag får fra den sorte olie: Kemikalier, brændstof til transport og plastic.

Den rigtig gode nyhed er, at det rent faktisk er teknisk muligt. Med bioteknologien kan vi bruge landbrugsprodukter - biomasse - til at producere alle de ting, vi får fra olien.

Og en endnu bedre nyhed er, at det biobaserede samfund giver os mulighed for at afkoble forbruget af naturens ressourcer fra økonomisk vækst.

Denne biobaserede, bæredygtig vækst vil antage forskellige former, alt efter hvor vi er henne i verden, og hvad det enkelte lands omstændigheder er.

For de fattige lande gælder det, at man skal kunne kravle før man gå. Et første og helt afgørende skridt vil være en produktion af landbrugsprodukter, som dækker basale fornødenheder som mad og energi.

Teknologien her vil være kundskaber, som vi allerede kender, fx vanding, gødning og regelmæssigt høst. Lad os kalde dette for det biobaserede samfund version 1.0.

Efterhånden som man når længere op af udviklingsstigen, kan man fokusere på mere avancerede dyrkningsformer, der giver os større muligheder for at udnytte landbrugsjorden, fx ved at anvende restprodukter fra landbruget.

I Danmark har vi eksempelvis verdens største demonstrationsanlæg, der gør det muligt at omdanne rest-halm til bioethanol, der kan bruges i biler.

De videre perspektiver er, at vi også kan lave plastic og kemikalier på basis af halm. Denne version kan vi kalde for det biobaserede samfund version 2.

Landbruget er en vigtig vej til bæredygtig vækst, ikke alene her i den industrialiserede verden, men også i den tredje verden.

Landbruget kan skaffe os mad på bordet, og ved at bruge bioteknologi til at genanvende restmaterialerne kan vi skaffe bæredygtig energi og de produkter, vi får fra olie.