I sidste uge havde jeg fornøjelsen af at være vært for et uformelt rådsmøde med EU’s justits- og indenrigsministre med emner af stor betydning for vores fælles sikkerhed i EU på dagsordnen.

Jeg er meget tilfreds med resultaterne af mødet, hvor vi tog vigtige skridt i retning af at skærpe EU’s indsats mod organiseret kriminalitet og terrorisme samt forbedre vores indsats over for det stigende asyl- og indvandrerpres.

Vi har nu et godt grundlag for det videre arbejde under det danske EU-formandskab på området for retlige og indre anliggender. Det gælder i indsatsen mod organiseret kriminalitet og terrorisme, hvor der blandt medlemslandene var solid opbakning om et system om udveksling af passageroplysninger.

Der blev udtalt støtte til, at EU skal bidrage med økonomisk støtte, så systemet kan udvikles og indføres hurtigt og effektivt. De senere år har presset fra ulovlige indvandrere og asylsøgere været en af de største udfordringer i EU. Særligt i de sydeuropæiske lande er presset stort.

Der er derfor behov for en solidarisk løsning, hvor alle EU-lande bidrager. På det uformelle rådsmøde var der opbakning til at styrke indsatsen for at hjælpe de lande, der er mest berørt af udfordringerne.

Der bliver ikke tale om en tvangsmæssig fordeling af asylsøgere mellem landene, som har været på tale. I stedet kan der ydes hjælp f.eks. ved at udvikle varslingssystemer, som kan bidrage til at løse udfordringerne i opløbet.

EU er et sted for store tanker – men også et sted for konkret og praktisk samarbejde. På mødet drøftede vi f.eks., hvordan man i praksis kan sende dømte udlændinge hjem til at afsone en dom i deres hjemland.

Det vil styrke resocialiseringen, når dømte kan afsone, hvor de har størst tilhørsforhold, og det er derfor et vigtigt skridt mod forebyggelse af ny kriminalitet.

Selv om det uformelle rådsmøde set fra min formandsstol var en rigtig god oplevelse, så er jeg som dansk justitsminister stadigt mere ærgerlig over det danske retsforbehold. Forbeholdet betyder, at vi på afgørende områder ikke kan være med.

Set med danske øjne er retsforbeholdet intet andet end en håndsrækning til de kriminelle, fordi det forhindrer os i at være med i en fælleseuropæisk indsats på en lang række afgørende felter.

Regeringen ønsker derfor at afskaffe forbeholdet og erstatte det med en tilvalgsordning, hvor vi fra sag til sag kan tilslutte os de dele af samarbejdet, som vi finder fornuftigt. Det vil utvivlsomt være i Danmarks interesse.

Selv om det uformelle rådsmøde set fra min formandsstol var en rigtig god oplevelse, så er jeg som dansk justitsminister stadigt mere ærgerlig over det danske retsforbehold.