Annonce
Debat 2. feb. 2012 KL. 13.15

Retoriker: Vi har selv stemt på børnehavebørnene

Alle danskere har et ansvar for at belønne den konstruktive debattør.

OM INDLÆGGET
Kommentarer:
Afviste kommentarer:
0
Emner:

Lovgivning
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print
Kristoffer Raun Thomsen

Kristoffer Raun Thomsen er uddannet cand.mag. i retorik og er konsulent i Rhetorica.

Rhetorica rådgiver politikere, erhvervsledere og medarbejdere i kommunikation, retorik og gennemslagskraft.

Her på siden startede Mette Bock i dag en tiltrængt debat: Er kommunikation i Folketingssalen børnehavemobning eller reel politisk debat?

Dette er selvfølgelig ikke en ny debat, og det er heller ikke en debat, der kun foregår i Danmark. Verden over forsøger demokratier at finde ud af, hvordan de får befolkningen interesseret i folkestyret uden at give køb på den retslige og lovgivende proces’ grundighed.

LÆS OGSÅMF’ere: Folketinget er en børnehave

Principielt er Folketinget et forum, hvor der bør være fokus på debat. Et sted, hvor vores folkevalgte repræsentanter kan drøfte forskellige løsninger på samfundets problemer.

Men alene Tingets mødedisciplin signalerer noget andet. Som oftest er salen fuldstændig tom til selve debatten, mens flere først ankommer, når der skrides til afstemning. I de få tilfælde, hvor salen er fyldt, drejer det sig ikke om reel debat, men om ritualer der er blevet en fast del af Tingets livscyklus: Folketingets åbning, Statsministerens åbningstale, etc.

Men ofte drejer salens samtaler sig mere om personangreb end direkte debat. Som Søren Espersen for nylig sagde: »Altså, hvis jeg skulle finde nogen, der var unuanceret i forhold til Mellemøsten, kunne jeg da hurtigt finde en – er det ikke 12 medlemmer, der er i Enhedslistens folketingsgruppe? – det kunne jeg sagtens finde«.

Her hævder den ene part sig på modpartens bekostning i stedet for reelt at tage stilling til noget om emnet, og som følge bliver debatten afsporet.

Modparten er nemlig ikke meget bedre. Holger K. Nielsen svarer: »Jeg synes, at hr. Søren Espersen lige pludselig bliver en frygtelig moralist, en frygtelig følelsesladet moralist, som han jo ellers i andre sammenhænge tager afstand fra«.

Hvor mange af os, har ikke stemt på nogen, fordi de virkede mere sympatiske end de andre, uden egentlig at være klar over substansen bag facaden?

Kristoffer Raun Thomsen

Her bliver vi ikke informeret om emnet. Men vi får rigelige informationer om, hvordan vi skal opfatte modparten i debatten.

Den reelle debat udebliver desværre meget ofte fra Folketingssalen, og her finder vi essensen af problemet.

De taler til en anden modtager end den direkte part, der er med i debatten. Eller sagt på en anden måde: De taler bevidst forbi hinanden. Og eftersom hele præmissen for en konstruktiv debat er samtale mellem to parter, er der et problem i den sammenblanding.

DEBATEr niveauet for lavt på Christiansborg?

Det medie, der når ud til vælgerne, er tv-mediet. Et medie, der på mange måder er dårligt til at formidle kompleks information, men som til gengæld er fortrinligt til at formidle simple følelsesmæssige konflikter. Der er ikke meget godt tv i enighed. Der er ikke meget presseomtale i kompromisser.

Og politikerne har en strategisk interesse i at fremstille deres modparter i debatten som mindre intelligente, sympatiske eller ærlige end dem selv.

Tv-mediets fokus på korte, fyndige citater opfordrer til forsimplede løsninger og personangreb. Det er det, der kommer igennem til den brede befolkning. Det gør den lange debat ikke, fordi udfoldet argumentation ikke er godt tv.

Når det er sagt, så kan vi ikke skyde skylde udelukkende på fjernsynsmediet. I 2009 lancerede Folketinget deres egen netbaserede tv-kanal, der lader os følge med i den politiske proces fra A til Å.

Der er ikke meget godt tv i enighed. Der er ikke meget presseomtale i kompromisser.

Kristoffer Raun Thomsen

Der sendes direkte fra udvalgsmøder, folketingsdebatter og store begivenheder i Tinget. Argumentet, der i sin tid blev fremført, lød ifølge TV 2 sådan her: »Idéen med den nye TV-kanal er at få demokratiet helt ud til de danske borgere ved at åbne op for den demokratiske debat. Og det gøres bedst ved at offentliggøre den parlamentariske proces over for så mange danskere som muligt«.

Intentionen og tanken er god, men der er ikke mange af os, der sidder og ser det. I stedet forlader vi os på den information, der bliver sorteret af nyhedsmedierne, og den nye adgang til den parlamentariske proces bliver blot en ny platform til at få sound bites ud til resten af nyhedsapparatet, og dermed bliver også udvalgsmøderne præget af den indholdstomme, kompromisløse stil.

Vi er publikum, og gang på gang vælger vi at hoppe med på vognen. Hvor mange af os, har ikke stemt på nogen, fordi de virkede mere sympatiske end de andre, uden egentlig at være klar over substansen bag facaden? Og hvor mange debatter i offentligheden er egentlig baseret på sagens kerne, i stedet for mediernes reaktioner?

LÆS ARTIKELKommentatorer: Nye politikere klynker lidt

Vi har alle sammen et ansvar for at agere som et ansvarligt publikum, og vi har alle sammen et ansvar for at belønne den konkrete, lødige og konstruktive debattør frem for det agiterende børnehavebarn.

I en debat er der mange hensyn, der skal tages. Der er en direkte modpart, man skal debattere med, og der er som oftest et bredere publikum, der skal tilfredsstilles. Det er de vilkår, der har afsporet Tingets debatkultur.

Kristoffer Raun Thomsen

Men vi kan ikke tage stilling til den reelle debat, før vi får reelle indspark fra politikerne. De sidder med nøglen til at ændre på situationen. Det drejer sig dels om nogle helt konkrete praksisser: de skal møde op til debatterne og tage dem seriøst, før vi gør det. De skal forberede deres argumenter bedre og sørge for at arbejde ud fra et konkret grundlag, i stedet for at lade alt gå op i varm luft og spekulationer om modpartens planer. De skal kort sagt fokusere på debatten, ikke på spillet, før vi kan tage dem seriøst.

I en debat er der mange hensyn, der skal tages. Der er en direkte modpart, man skal debattere med, og der er som oftest et bredere publikum, der skal tilfredsstilles. Det er de vilkår, der har afsporet Tingets debatkultur.

Men som adskillige forskere påpeger, så er der point at tjene hos publikum, hvis man fokuserer på sagens kerne. Løsningen på problemet er politikere, der tør stå ved deres meninger og argumentere over for deres modpart i stedet for at angribe deres person.

Når politikerne først har lært det, så kan det være, vi bliver bedre til at lytte.

Det kan være, at medierne holder op med at søge strategiske og fordækte motiver, og at vi begynder at belønne den, vi mener, kan styre landet bedst i den rigtige retning.

ANBEFALEDE KOMMENTARER

02. FEB

Politikere

Jeg ville ønske der var nogle bedre at stemme på.

KLAG OVER INDLÆG | Anbefal (4)
02. FEB

Det er for letkøbt

Hvorfor stiller du ikke selv op?
Og hvordan er de politikere, du ønsker dig, bedre?

KLAG OVER INDLÆG | Anbefal (1)
02. FEB
Arne Rud | Skribent.

Svar: Politikere

I en valhal leder en dommer opstilling og valg af kandidater til en bestyrelse.

KLAG OVER INDLÆG | Anbefal
03. FEB

Parallelsamfund

Politikere og journalister har skabt et parallelsamfund uden respekt for, og med yderst beskeden forbindelse med landets borgere.
Tanken om, at politikerne repræsenterer borgerne er forsvundet og i stedet har vi fået politikere, der forsøger at sælge synspunkter og valgløfter til gengæld for stemmer.
Konkurrenterne i stemmebranchen gør alt for at genere hinanden og journalisterne hælder gerne benzin på bålet. Resultatet er, at der ikke længere findes en sober debat om samfundets udfordringer. Alle skælder ud på hinanden og ingen ønsker at tale ligeud om substansen i en sag - i det omfang der er en substans. Tid og penge spildes af politikere og journalister, der råber i munden på hinanden for at få det sidste ord.
Vi er tilsyneladende mange, der har svært ved at tage det cirkus alvorligt. Hvis problemet kan mindskes ved at fjerne journalisterne fra Christiansborg, så gør endelig det.
Bedst ville det være hvis politikerne blev skiftet ud med repræsentanter for befolkningen.

KLAG OVER INDLÆG | Anbefal (4)
03. FEB

Svar: Børnehave.

Nu får vi straffen for den opdragelse vi har givet vore børn, det er jo det yngste folketing, vi har haft.
Børnene har haft første prioritet i hjemmene i de seneste år, og de har ikke skullet vente til det blev deres tur, hvert enkelt barn har stået forrest, uanset hvor mange der var i køen. Problemet findes da også i daginstutioner og skoler, hvor det er svært at få ro, da hvert eneste barn skal svares og ikke vil vente på, at turen kommer til dem. Nu ser vi så resultatet på Christiansborg, hvis ikke MF'erne får det svar de ønsker, så råber de det samme spørgsmål om og om igen
Hvis man ser samrådsmøderne på TV, er det utroligt, at ingen stopper dette cirkus. Jeg har set Sofie Løhde optræde på slap line, med det samme spørgsmål igen og igen. Hun fik svar på spørgsmålet, men hun ville selv bestemme svaret, og det fik hende til uafladeligt at fortsætte. Samtidig vendte hun sig om til de andre deltagere og forventede "applaus" fra deres side.

KLAG OVER INDLÆG | Anbefal (1)
03. FEB

Benedikte Kjær taler dybt provokerende om Søvndal

Læs artiklen "Konservative: Søvndal taler dybt provokerende om de velhavende": "Faktisk siger Søvndal, at velhavende danskere, de er hverken hårdtarbejdende eller bidrager til samfundet".

Nej, han gør ikke! Han siger bare, at velhavende bedst har råd til at undvære børnechecken.

Det er et helt klassisk eksempel på nedgørende og løgnagtigt argumentation i stedet for seriøse argumenter.

AS taler om, at VS ikke "forstår" almindelig skattepolitik og børnechecken, med andre ord, han er dum.

Uartigt sagt og næppe rigtigt om formanden for et af de store partier.

Til gengæld er oppositionen helt med på at skære i flexjob, for det er jo bare de syge, det går ud over.

Jeg selv været i flexjob engang, og det er en loppetjans, hvis man altså kan klare mere. Desværre måtte jeg indse, at ikke engang det kunne jeg klare ansvarligt, så jeg måtte modstræbende modtage kommunens tilbud om førtidspension.

0 SVAR
KLAG OVER INDLÆG | Anbefal (2)

Log ind for at kommentere

Det kræver login til Politiken for at deltage i debatten. Har du ikke allerede login, kan du oprette det gratis.

OPRET NY BRUGER

Udfyld debatprofil for at kommentere

Du skal have en debatprofil for at skrive kommentarer på politiken.dk.

UDFYLD DEBATPROFIL

Du har desværre karantæne fra at skrive på politiken.dk

Du kan ikke skrive på politiken.dk før din karantæne er påhævet.

Log ud
BESVAR KOMMENTAR
OVERSKRIFT
KOMMENTAR
Annonce
Annoncer
Annoncer

Dagens tegning

23. maj. KL. 00.01 Bæredygtig træhest

Det sker
Åbning. Nu kommer der gang i brød-konkurrencen på Gl. Kongevej. Fredag åbner Andersen Bakery stor butik på Frederiksberg. - Foto: PR-foto
22. maj. KL. 13.27

Brødgigant fra Hiroshima rykker ind på Frederiksberg

ibyen anbefaler

restaurant & cafe

Seneste Dagens tegning