Små 80.000 unge er hverken i job eller under uddannelse. Det viser tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Og de fleste er enige om, at det er katastrofalt for de unge, for samfundet som helhed – og i høj grad for erhvervslivet, som får brug for de unges talent. Men i den løbende debat bliver det ofte overset, at virksomhederne bør være en del af løsningen.

Formanden for uddannelsesforbundet, Hanne Pontoppidan, skrev for nylig her i avisen, at massiv satsning på uddannelse er den eneste vej frem.

Og beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har tilkendegivet, at hun med et nyt udspil vil tvinge de ledige unge til at tage en uddannelse.

LÆS OGSÅStabilitet er godt. Omstilling og arbejdspladser endnu bedre

Et vist pres på de unge på offentlig forsørgelse er helt sikkert nødvendigt.

Men vi må samtidig erkende, at rigtig mange af disse unge ikke passer ind i et traditionelt uddannelsesforløb.

Man kan frygte, at nogle unge kommer til at cirkle rundt i uddannelsessystemet uden at blive færdige eller få de færdigheder, der efterspørges i erhvervslivet. Og vi ser, at mange af dem mister modet undervejs.

Heldigvis viser det sig ofte, at struktur på dagligdagen, konkrete krav og et arbejdsfællesskab giver dem modet tilbage, og det er her, arbejdsgiverne kan spille en vigtig rolle i uddannelsesprocessen.

Det er ingen overdrivelse at sige, at uddannelsessystemet har spillet fallit over for en stor gruppe unge.

På erhvervsuddannelserne falder hver anden ung fra. De mangler boglige kvalifikationer eller kan ikke umiddelbart finde sig til rette på skolebænken. Derfor må vi finde andre løsninger end traditionel uddannelse, også selvom uddannelse er vigtigt, for at vi kan imødekomme fremtidens krav om kvalificeret arbejdskraft.

Vi må møde de unge, hvor de er.

DEBATINDLÆGDen moderne socialisme svigter de svageste

I gruppen af inaktive unge er hver tredje nydansker. Mange kommer fra ikkeboglige hjem, og de har særlig brug for en anden tilgang til uddannelses- og arbejdslivet. Så det handler også om integration af en stor gruppe unge, som skal have bedre mulighed for at få en plads i samfundet.

I Q8 har vi gode erfaringer med at ansætte og uddanne unge, herunder mange ledige og mange nydanskere.

For nogen er glæden ved at få et arbejde det primære.

Andre inspireres til uddannelse, og det understøtter vi naturligvis for dem, der udviser engagement.

De kommer typisk ind i Q8 via tankstationerne, hvor den lokale chef holder øje med dygtige unge.

For praktisk anlagte unge giver det ofte bedre mening at påbegynde en uddannelse, når de kan se det konkrete behov ude i virksomheden.

Derfor har Q8 udviklet en uddannelsespakke, der giver unge mulighed for at tage teoretiske uddannelser, mens de samtidig arbejder.

Vi tror, at flere af den slags initiativer vil kunne få unge væk fra offentlig forsørgelse.

For at gøre det attraktivt for virksomheder at gå ind og påtage sig et ansvar for flere unge, end de måske umiddelbart har økonomi til pga. krisen, kunne man kanalisere nogle af de penge, der i dag bliver brugt til aktiveringskurser, over i virksomhederne, hvor de vil kunne gøre mere gavn.

Virksomhederne skal være med til at bestemme, hvad de unge skal lære.

Men med pengene skal der naturligvis følge en forpligtelse til at opgradere de unge, så de bliver værdifulde på arbejdsmarkedet også ud i fremtiden.