I betragtning af at Morten Løkkegaard bruger den første halvdel af sin Kronik 27.3. på at kritisere EU-systemet, er det besynderligt, at han stadig hænger fast i den tanke, at det skulle være fortællingen om EU – og ikke selve konstruktionen – der har problemer.

DEBATDa Europa gik i fisk

Som en anden kommissær synes Venstre således også at mene, at det er kommunikationen af EU, der er problemet. I EU tog man sidste år konsekvensen heraf og fordoblede budgettet til kommunikation. Lige lidt virkede det. Det er nemlig ikke indpakningen – men selve indholdet – den er gal med.

Lad os kort resumere de toneangivende begivenheder, mens Løkkegaard og jeg har været kollegaer i EU-parlamentet. I disse knap tre år, jeg har arbejdet i EU-parlamentet, har EU for første gang ryddet folkevalgte premierministre af vejen og indsat egne marionetregeringer i Italien og Grækenland.

Man har bedt irerne stemme anden gang om den samme traktat, fordi de ramte den forkerte knap første gang. Man har genudnævnt en ukendt belgier som EU-præsident og har kynisk accepteret, at de sydeuropæiske økonomier synker i knæ, fordi de ikke-valgte bureaukrater i Bruxelles nægter at indse, at euroen er en fejlkonstruktion med fatale sociale og økonomiske konsekvenser til følge.

I nord er man træt af at betale for sydeuropæernes gæld. I syd er man træt af at blive dikteret af nord. Merkel i naziuniform er nu en almindelig del af gadebilledet i Athen. Skyldes det mangel på kommunikation? Det skyldes, at den førte politik er fejlslagen.

LÆS OGSÅ OECD-chef: Europa er gået i stå

I vest er man bekymret over de åbne grænser efter østudvidelsen. I øst sidder nerverne uden på tøjet, hvilket senest blev illustreret af det polske forslag om, at stemmevægten også burde afspejle dem, der døde under Anden Verdenskrig.

I Frankrig taler Sarkozy om at forlade Schengen. I UK vil stadig flere briter helt ud af samarbejdet. Og i DK snyder regeringen danskerne for en afstemning om finanstraktaten af frygt for at få et nej. Det fatale er, at Europas befolkning mister tilliden til det demokratiske system.

DK har frem til sommer formandskabet for EU. Det burde være alle tiders chance for at skabe en ny fortælling. Hvad skal fortælles? At den fejlslagne euro er ved at flå landene fra hinanden? At de åbne grænser skaber mistillid mellem befolkningerne? At EU næppe selv opfylder de krav om demokrati, som stilles til nye optagelseslande?

Løkkegaard kan selv vælge - uanset hvad, bliver det en nitte.