Danmark er mulighedernes land.

Et land, hvor alle, der griber ud, får en chance for at blive til noget. Et land, hvor den sociale arv selvfølgelig betyder noget, men den bestemmer ikke, om man kan få en uddannelse eller ej.

Vi har et af de mest fintmaskede velfærdssamfund i verden, fordi de fleste danskere er enige om, at alle skal have lige muligheder for at udvikle sig og få deres drømme opfyldt. Men selv om nettet er fint, er der alligevel alt for mange, som ryger gennem maskerne, havner på kanten af fællesskabet og mister lysten til at gribe ud efter samfundets muligheder.

Især blandt drenge og unge mænd er der for mange, som ikke passer ind i det, vi ellers går og betragter som vores brede folkelige institutioner, hvor der burde være plads til forskellighed. Et godt eksempel er vores folkeskole, hvor alt for mange drenge klarer sig dårligt og falder fra.

Naturligvis er der også piger, som ikke passer ind i fællesskabet og møder livet med nederlag og knuste drømme, men drengene udgør den største gruppe.

I sidste uge cementerede nye tal fra Ministeriet for Børn og Undervisning desværre udviklingen. Mens 1 ud af 30 piger bliver erklæret uegnet til at gå i en normal folkeskoleklasse, er det 1 ud af 13 drenge, som ikke kan rummes i den lokale folkeskole og havner i specialundervisning.

Og listen over drengenes dårlige resultater er desværre lang.

Drenge får dårligere karakterer end piger i alle hovedfag ved folkeskolens afgangseksamen bortset fra færdighedsregning. Færre drenge gennemfører en uddannelse, deres uddannelse kortere end pigers, og flere unge mænd er arbejdsløse.

Og det er ikke, fordi drengene har det sjovere. Mistrivslen blandt drenge er større end hos piger. Allerede i daginstitutionerne trives drenge dårligere, og ved udgangen af folkeskolen svarer hver fjerde dreng, at han ikke kan lide at gå i skole.

Flertallet af elever på specialskoler er drenge, i dagbehandlingstilbud udgør drenge tre ud af fire elever, og mere end tre gange så mange drenge som piger er i medicinsk behandling for ADHD.

I 2010 faldt mere end 21.000 drenge fra en ungdomsuddannelse, hvilket svarer til, at 400 drenge vælger deres uddannelse fra hver eneste uge.

Med andre ord: Vi har et drengeproblem i Danmark.

Udviklingen skal vendes, og det vil LøkkeFonden gøre sit til. For samfundets skyld, men især for drengenes.

Vi vil altså øge drengenes mulighed for succes og gøre dem til individer, der møder fremtiden med gåpåmod og selvtillid. Derfor etableres LøkkeFonden – fra dreng på kanten til ung i fællesskabet.

Nogen vil måske spørge, hvorfor det ikke er pigerne, der skal i fokus, for vi har også piger, som sakker bagud, men vi har truffet et valg, som vi finder logisk. Hvis pigerne klarede sig dårligere end drengene, havde vi oprettet en fond for piger på kanten. Længere er den ikke.

LøkkeFonden er en almennyttig fond, der gennemfører projekter til fordel for drenge på kanten, som ikke har lært nok i skolen, er faldet fra deres uddannelse og er i risiko for at ende i en løbebane langt væk fra fællesskabet.

Vores vision er enten som drivkraft, partner eller donor at gennemføre projekter, der afprøver nye metoder og gør drenge i stand til at tage ansvar for deres liv og blive aktive samfundsborgere. Samtidig vil fonden udvikle ny, dokumenterbar viden, som kan inspirere undervisningen og arbejdet med drenge på kanten på private og offentlige uddannelsesinstitutioner, opholdssteder og specialskoler.

LøkkeFonden vil gøre det til sit mål at gøre drengenes situation synlig. Vores aktiviteter skal ikke konkurrere med folkeskolen eller ungdomsuddannelserne, men vi vil afprøve metoder og læringsteknikker, hvor vi slipper undervisningen løs og gør tingene på en ny måde. Vores eneste mål er, at metoderne skal virke og dermed inspirere samfundet til at være med til at vende drengenes udvikling.

LøkkeFondens arbejde hviler på to principper: •Vi skal udfordre vanetænkning og afprøve nye løsninger • Vi skal måle og evaluere projekterne, så resultaterne dokumenteres Med støtte fra faste samarbejdspartnere, private sponsorer og Lars Løkke Rasmussens foredragsaktivitet vil LøkkeFonden dels lave egne projekter, men også støtte i forvejen gode initiativer, som rykker mentalt ved den måde, vi normal betragter undervisning og pædagogik på.

Løkkefondens første hovedaktivitet er Drenge Akademiet, som i første omgang gennemføres som et pilotprojekt fra sommeren 2012 til 2013. Akademiet starter med en tre uger lang summer camp for 25 udvalgte folkeskoledrenge i 8. klasse med et markant fagligt efterslæb og vil blive fulgt op af intensive weekendforløb til og med næste sommer. Alle 25 drenge har fået eller får i dag specialundervisning.

Drengene vil i år blive udvalgt af LøkkeFondens eksterne samarbejdspartnere Nicolai Moltke-Leth og læringsstilekspert Svend Erik Schmidt, som begge har opnået gode resultater med piger og drenge, som klarer sig dårligt i folkeskolen.

Allerede til næste år er det ambitionen at udvide med 100 drenge, som kan søge optagelse på Drenge Akademiet, hvis de har et fagligt efterslæb.

Arbejdet med fagligt svage drenge viser, at størstedelen af drenge med et efterslæb i folkeskolen kan rykkes fagligt alene ved at ændre metode i undervisningen. Andre drenge tumler med større problemer som psykiske diagnoser og sociale problemer.

LøkkeFonden vil være opmærksom på denne gruppe, som er voksende, men vi må også erkende, at vi ikke har resurserne og ekspertisen til at sætte målrettet ind for netop den gruppe drenge. Det ændrer dog ikke ved, at fonden vil have et skarpt øje på problematikken. Vi vil også lave og støtte projekter for denne gruppe i de kommende år.

Og hvorfor gør vi det så? Vi kommer fra tre forskellige udgangspunkter, men vi har et fælles ønske om at gøre en forskel for drengene. De fleste kender fondens bestyrelsesformand, Lars Løkke Rasmussen, der som statsminister forsøgte at sætte fokus på de alt for mange indvandrerdrenge, som havner på kanten af samfundet, uden job og ofte med en kriminel løbebane som levevej.

Løkke er kendt for sin lyst til at udvikle samfundet, og ved at etablere LøkkeFonden udfordrer han også det etablerede system, han selv har været en del af som central minister siden 2001 og senest statsminister.

LøkkeFondens vigtigste formål er at inspirere samfundet til at skabe resultater for drenge gennem konkret handling. Fonden adskiller sig fra eksisterende aktører i civilsamfundet ved at have en unik adgang til netværk og til at skabe offentlig opmærksomhed. Det giver mulighed for, at drenge på kanten får en kontakt med aktører på tværs af nuværende aktører, projekter, forskere og praktikere. Fonden kan dermed både udvikle indsatser, der virker, og skabe den fornødne opmærksomhed til at udbrede kendskabet til dem.

Bestyrelsesmedlem Allan Søgaard Larsen, der til daglig er direktør i Falck, har gennem livet haft kontakt med drenge, der har haft svært ved at tilpasse sig gængse normer og gængse indlæringssystemer. En del af dem er blevet hjulpet videre gennem Falck, og nogle arbejder i dag i Falck. Allan Søgaard finder med sit afsæt som direktør, at det er nødvendigt at eksperimentere og finde metoder til at bringe drenge væk fra kanten.

Samme drivkraft har det tredje bestyrelsesmedlem, Lars Kolind, som har været med til at starte mere end 20 virksomheder og delt ud af sine erfaringer ved foredrag og rådgivningsopgaver i mange lande. Han var medlem af den første Velfærdskommission og er ikke bange for at komme med ideer, som er tabubelagte.

Kolind er engageret i spejderarbejdet i udviklingslandene, hvor målet er at give unge mennesker forudsætninger for at blive fremtidens ledere. Drenge på kanten har masser af potentiale. Vi skal skabe mulighed for, at de kan bruge energien på noget positivt, der bringer både dem selv og samfundet fremad. Det kræver nytænkning, og den tror vi alle tre, at LøkkeFonden og dens projekter kan bidrage med.

Men gode viljer gør det ikke alene. LøkkeFondens aktiviteter skal være realistiske og målrettede. Fonden tilknytter derfor et permanent rådgivende netværk, som består af førende eksperter og praktikere, der skal rådgive bestyrelsen i forbindelse med udvælgelsen og gennemførelsen af projekter.

Løkkefonden har indgået aftale med Nicolai Moltke-Leth og Svend Erik Schmidt, der gennem inddragelse af en lang række eksperter og praktikere vil udvikle og kvalitetssikre koncept, program og indhold af Drenge Akademiet.

Nicolai Moltke-Leth har stiftet True North og er specialiseret i at udvikle personlige og sociale kompetencer hos unge samt ledelses- og relationskompetencer hos undervisere. Med sin store viden inden for personlig udvikling vil han bruge metoder, der styrker drengene mentalt, så de får lyst til at lære.

Moltke-Leth har med succes haft mere end 5.000 unge igennem sit True North Camp-forløb. Sammen med læringsstilekspert Svend Erik Schmidt vil han kvalificere det faglige indhold af Drenge Akademiets aktiviteter.

Desuden bidrager Susanne Aabrandt, direktør ved Dansk Læsestils Institut og ledende ekspert i læsestile, samt Kirsten Gibson, stifter af Waves Education, med mange års erfaring med uddannelsesmål og evaluering af undervisningsprojekter.

I bestyrelsen har vi ikke nogen naiv tilgang til projektet. Vi ved at godt, at man ikke ændrer drengenes udvikling med et fingerknips. Men vi tror på, at vores aktiviteter kan rykke drengenes faglige niveau og brede sig til andre uddannelser. De sidste 40 år er der forsket rigtig meget i læring, og i dag ved vi en masse om, hvordan elever kan øge deres læring betragteligt, hvis de undervises med respekt for deres stærkeste læringsstil.

Og det er her, Svend Erik Schmidt kommer ind i billedet. Schmidt har blandt andet stået for Plan B, som nogle danskere måske kan huske fra TV 2’s programmer, hvor man fulgte unge folkeskoleelever med et fagligt efterslæb. Det var også her, begrebet læringsstil blev introduceret for den brede offentlighed.

Alle elever kan i princippet lære på alle måder, men nogle elever lærer bedst ved at læse om tingene eller se billeder (se-elever). Andre kan bedst lære noget nyt og svært, når de får tingene fortalt (høre-elever). En tredje gruppe af elever lærer bedst med konkrete materialer (røre-elever). Endelig lærer en fjerde gruppe elever bedst, når de inddrager kroppen og flere sanser i læringen (gøre-elever).

Fra forskning ved vi, at hvis eleven får mulighed for at lære på sin foretrukne måde og herefter repetere på den næstbedste måde, lærer eleven bedre. Erfaringer viser, at jo bedre undervisningen matcher eleven, jo bedre klarer han eller hun sig i skolen. Nogle lærere underviser ubevidst på samme måde, som de selv ønsker at blive undervist.

Elever er forskellige, og måden, de lærer på, er også meget forskellig. Det er vigtigt at kende til de forskellige måder at lære på, så derfor er elevernes læringsstile et vigtigt udgangspunkt.

På Drenge Akademiet vil læringsstile derfor være et centralt element, og drengene vil gennemgå et intensivt personligt og fagligt læringsforløb, der målrettet tester effekterne af nye læringsstile, udvikling af personlige og sociale kompetencer, fysisk aktivitet og moderne teknologi. Undervisningen vil ikke være bundet af faggrænser, skemaer, tavleundervisning og traditionelle undervisningsformer.

På vores summer camp vil vi skabe en ramme, hvor undervisningen er sat fri – vores eneste krav er, at den skal virke. Læs mere om, hvordan vi vil opnå resultater, på Drenge Akademiet på LøkkeFonden.dk.

Vi er ikke i tvivl om, at drengeproblemet optager danskerne. Når man er samlet i familien eller blandt venner, kender de fleste nogen, som har haft en dårlig skolegang. Nogen, for hvem folkeskolen bare var et sted, de opholdt sig uden rigtig at lære noget. Mens klassekammeraterne blev bedre til at læse, skrive og regne, sad der en gruppe tilbage med følelsen af ikke at høre hjemme. Måske var de bedre til at lære på en anden måde, men det skete aldrig i timerne. Oplevelserne gælder også piger, men drengene er flest.

Folkeskolen er en unik institution i det danske velfærdssamfund. Det er her, danske børn møder kammerater fra forskellige samfundslag, og hvor alle lærer de basale færdigheder, som giver dem frihed og muligheder resten af livet. Men desværre bliver alt for mange drenge tabt på gulvet.

Ved at etablere LøkkeFonden tror vi på, at metoder, der skaber resultater, vil inspirere den offentlige debat og bidrage til at få løftet vores drenge. Vi har slet ikke råd til at lade være med at gøre forsøget.