En af regeringens få forsvarere kæmpede i torsdags en ulige kamp for at afvise den kritik af regeringen, som Venstre og resten af den borgerlige opposition har rejst.

Per Michael Jespersens signatur var en oplistning af venstreorienterede grunde til, at vi skulle være glade for regeringen, men teksten afslørede tydeligt den enøjede retorik.

JESPERSENHvorfor tør de blå ikke rose de røde?

Regeringen har måske nok lært sig nogle borgerlige fraser, men under overfladen er den politiske linje rød og til skade for Danmark

1) Mette Frederiksen har lært sig at sige ’ret og pligt’ og taler meget om aktiveringspligt for ledige. Hvilket lyder glimrende, men i sine handlinger bringer hun ikke de ledige tættere på arbejdsmarkedet, tværtimod.

Med forhøjelse af kontanthjælp og startydelsen har hun og regeringen gjort det mindre attraktivt at komme i arbejde og vurderer selv, at det vil mindske arbejdsstyrken.

2) Skattestoppet er aflyst af skattestigninger, hvor den første finanslov indebar 5 mia. kr. ekstra i afgifter og skatter, herunder en NO{-X}-afgift, som kun har en marginal betydning for levetiden, men kan være den sidste byrde, som knækker halsen på gartnerier, industri og andre arbejdspladser.

3) Udlændingepolitikken er gradvis blevet ændret, så den faste og fair udlændingepolitik, vi førte, er gennemhullet.

Vi ændrede udlændingepolitikken, så flere kom for at arbejde og studere, og færre kom som familiesammenført, og vi strammede op, så flere kriminelle udlændinge blev udvist.

4) At regeringen har enkelte gode forslag bekræfter vel blot, at selv en blind høne kan finde et korn. Særligt når de forslag, regeringen tager frem, er kopier af VK-regeringens forslag, som den daværende opposition afviste.

Jeg tænker på budgetlov og førtidspensionsreform, som i store træk er kopier af forslag, som regeringsmedlemmer afviste for under 12 måneder siden.

5) Jeg er ikke ked af regeringens løftebrud. Faktisk er jeg mere ked af de steder, hvor regeringen har holdt sine løfter, end der, hvor de er rendt fra deres luftkasteller og urealistiske tankeeksperimenter.

Men det er da demokratisk problematisk, at partier i den grad lyver for vælgerne og smider deres valgløfter i skraldespanden umiddelbart efter valgdagen.

At regeringen er ’ramt af virkeligheden’ eller ’ikke har adgang til haven med pengetræer’, er kun to af de mest fantasifulde undskyldninger, vi har hørt for det store vælgerbedrag.

Der er nok at kritisere i den røde regering. Og det skal vi nok gøre, men vi er også klar til mere end at kritisere.

Venstres opgave er at være en konstruktiv og konsekvent opposition. Vi går ind og tager medansvar for udviklingen i Danmark, hvis vi kan få indflydelse og indrømmelser, der forbedrer regeringens udspil.

Det viste vi ved energiforhandlingerne, og vi sidder i øjeblikket midt i forhandlinger om både førtidspension og den kommunale udligning.