Du ser det måske ikke, men arbejder du på en arbejdsplads, som tillader rygning indendørs på enkeltmandskontorer eller i rygekabiner, så risikerer du ligesom 700.000 andre erhvervsaktive danskere at blive udsat for sygdomsfremkaldende stoffer fra tobaksrøg.

For hverken lukkede døre eller rygekabiner forhindrer røg i at sive ud i de tilstødende lokaler på arbejdspladsen.

Både WHO, EU og den danske Forebyggelseskommission anbefaler, at tobaksforurenet luft sendes uden for døren, og at der sættes massivt ind på at fjerne røgen og cigaretterne fra børn og unges hverdag.

Tobaksforurenet luft fremkalder kræft, hjerte- og lungesygdomme, og nye beregninger foretaget af Statens Institut for Folkesundhed viser, at de nuværende undtagelser i lov om røgfri miljøer fører til 180 dødsfald årligt.

Loven er under revision i øjeblikket, og at det går trægt med at nå til enighed er desværre en underdrivelse. Regeringens udspil er uambitiøst og åbner fortsat for undtagelser. Der er dog også gode elementer i udspillet.

LÆS MEREForhandlingerne om rygeloven bryder sammen - igen

Det skal være forbudt at ryge både inde og ude på alle skoler, efterskoler, ungdomsuddannelser og døgninstitutioner. Denne ændring skal sikre, at færre unge begynder at ryge og harmonerer med, at det er forbudt for unge under 18 år at købe tobak.

Desværre har Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti ikke været indstillet på at gennemføre de nødvendige forbedringer af loven.

Politiske drillerier og taktiske manøvrer har ført forhandlingerne ud i blindgyder, som eksempelvis spørgsmålet, om det skal være forbudt for landmænd at ryge i førerhuset på deres traktor.

Blindgyder, fordi det reelle problem omfatter langt mere end 700.000 voksne erhvervsaktive danskere, eleverne på landets folkeskoler og ungdomsuddannelser.

Vi havde forventet en mere saglig tilgang til forhandlingerne og havde håbet på, at partierne ville udvise den fornødne vilje til at være fremsynede og sætte Danmark i førersædet, når det gælder retten til ren luft i det offentlige rum og på arbejdspladserne.

Som det er i dag, sidder Danmark bagerst i bussen og er tilskuer til, hvordan andre lande indfører de tiltag, som WHO på baggrund af videnskabelig dokumentation har anbefalet.

Når man som de sygdomsbekæmpende foreninger følger med i forhandlingerne på sidelinjen, er det påfaldende, at debatten har været næsten helt renset for sundhedsfaglige argumenter.

Det kommer måske ikke som en overraskelse, men det er alligevel tankevækkende, at rygning i det offentlige rum i 2012 fortsat er en ideologisk kampplads.

Der er intet galt med ideologi, men som afsæt for en debat om folkesundhed, har det en tendens til at fjerne fokus fra det mål, som skiftende regeringer har sat for at øge den alt for lave middellevetid i Danmark.

En af de ting, vi ved med sikkerhed, er, at et forbud mod rygning har stor sundhedsmæssig effekt. Nu klinger forbud rigtig skidt i manges ører, men prøv at sætte det foran asbest, så lyder det ganske fornuftigt og er allerede indført.

WHO har kategoriseret tobaksforurenet luft som lige så sundhedsskadeligt som asbest.

Derfor vil en regulering af dette område sikre, at vi alle kan gå på arbejde, få vores børn passet af private dagplejemødre eller sende vores børn på efterskole, uden at vi behøver at bekymre os om konsekvenserne af at indånde luft forurenet af tobak.

Et hyppigt fremført argument mod nationale forbud er, at arbejdspladserne selv kan påtage sig ansvaret for at forbyde rygning indendørs, ligesom det står skolerne frit for at forbyde rygning i skoletiden.

Dette argument fremføres, når fortalerne for lempeligere regulering ønsker at argumentere for, at hensynet til borgernes selvbestemmelsesret vejer tungere end statens forpligtelse til at tage vare på borgernes sundhed.

Vi anfægter ikke, at det er op til det enkelte individ at vælge, om man vil leve et liv som ryger eller ikkeryger. Men staten har helt legale og tungtvejende grunde til at ville beskytte individet mod konsekvenserne ved tobaksforurenet luft i det offentlige rum.

LÆS MEREEnkeltmandskontorer stopper ny rygelov

Dels vil et forbud bidrage til at reducere den stadigt stigende ulighed i sundhed, som rygning er med til at gøre større, og dels vil et forbud medvirke til at sikre den enkeltes ret til at leve et liv med den højest opnåelige sundhed.

Men afspejler politikernes manglende mod til at ændre loven, så den beskytter bedre mod tobaksforurenet luft, også danskernes holdning? Noget tyder på, at det ikke er tilfældet.

Evalueringen af den gældende lov viser, at næsten halvdelen af danskerne er imod undtagelserne, og spørger man befolkningen, om et rygeforbud burde omfatte både elever og lærere på skoler og ungdomsuddannelser i skoletiden, så går hele 60 procent ind for yderligere stramninger og hele 84 procent mener, at det burde være forbudt at ryge i dagplejehjem.

Erfaringer fra udlandet viser, at tilfredsheden med en effektiv rygelovgivning stiger efter lovens indførelse, og internationale undersøgelser har vist, at en effektiv lovgivning kan give færre indlæggelser for for eksempel blodprop i hjertet.

Med et sundhedsvæsen der er under økonomisk pres, burde en effektiv rygelovgivning ses som en foræring – en gave, som bare venter på at blive pakket op.

Yderligere stramninger burde derfor være en del af løsningen på at hindre sundhedsudgifterne i at stige. Politikere i regioner og kommuner med ansvar for sundhedsvæsenets økonomi burde da også lægge et langt større pres på Folketinget for at gøre det offentlige rum 100 procent røgfrit.

Vores anbefaling til politikerne er: Få nu lavet en ambitiøs lov om røgfri miljøer, så arbejdspladsen kan blive gjort 100 procent røgfri indendørs, og rygning både indendørs og udendørs på undervisningsinstitutioner for unge op til 18 år helt forbydes.

Disse stramninger vil have en dokumenteret positiv effekt på danskernes sundhed. Et forbud mod rygning indendørs på arbejdspladsen i rygekabiner eller på enkeltmandskontorer vil betyde, at 180 dødsfald årligt kan undgås, og at et ukendt antal personer ikke bliver syge af tobaksforurenet luft.

Et rygeforbud i skoletiden vil betyde, at færre unge begynder at ryge, og at 7-800 elever pr. årgang undgår at dø af rygerrelaterede sygdomme senere i livet.

Man kunne derfor godt ønske sig, at politikerne havde samme store bekymring for, hvordan børns sundhedsadfærd blev formet i skolen, som de har for elevernes faglige færdigheder.

Det er paradoksalt, at det skal være op til den enkelte skoleleder, om elever og lærere må ryge i skoletiden, når nu de sundhedsmæssige konsekvenser er så store.

Det, der mangler, er, at de danske politikere tager deres ansvar alvorligt.

At de indser, at det er dem, der har magten til at ændre de statistikker, der placerer Danmark i top, når det gælder rygerelaterede sygdom og dødsfald.

Det er nu, de har chancen!