Terror i Norge

22. juli 2011 kl. 15.26 2011 eksploderede en bombe i Oslos centrum. Otte personer blev dræbt.

Få timer efter gik en bevæbnet mand klædt som politimand omkring på øen Utøya, hvor unge fra Arbeiderpartiets ungdoms-
organisation var samlet. 69 blev dræbt.

INTERAKTIV GRAFIK: Følg Anders Behring Breiviks rute på Utøya

Den 33-årige højreekstremist Anders Behring Breivik har erkendt sig skyldig begge angreb. Han mener dog, at han handlede i nødværge for at forhindre, at det norske samfund blev udslettet af den muslimske kultur.

Den 24. august idømmer retten i Oslo ham den strengeste straf i norsk straffelov, forvaring i 21 år.

Reelt kan det ende som en livstidsdom i fængslet, da domstolen efter 21 år kan forlænge hans straf med fem år ad gangen, hvis det skønnes, at Breivik stadig er til fare for samfundet.

Læs alt om terrorangrebene

»Jeg kan ikke forstå, hvorfor en mand, der har begået en så frygtelig forbrydelse skal være genstand for så megen mediedækning«.

Sådan skriver Rai Ajufo fra Frederiksberg, og sådan synes langt hovedparten af politiken.dk's læsere at tænke om pressens dækning af retssagen mod norske Anders Behring Breivik.

Hele 77 procent af de afgivne stemmer i en læserdebat på politiken.dk mener, at dækningen er overdrevet. 16 procent mener, den er passende, mens fem procent kalder dækningen 'utilstrækkelig'.

SE DEBATGår medierne Breivik-amok?

»Medierne er nyttige idioter for hans syge tanker og handlinger«, mener styrmand Asger Manø fra Aahus, og Niels B. Larsen stemmer i:

»Medierne burde nøjes med en daglig 5-10 liniers omtale på side 7«, skriver han.

Irene Haffner har især bidt mærke i omtalen af Breiviks højrehåndhilsen:

»Den vises hver gang, og er der noget, der kan skabe myter, er det sådanne hemmelige riter, og her er det ovenikøbet kædet sammen med Tempelriddere. Jeg forstår ganske simpelt ikke, hvordan medierne kan være med til at skabe ny terror ved at fremvise og dyrke sådan nogle budskaber«, skriver hun.

Kan ikke se problemet
På den modsatte fløj - fløjen for læsere, der ikke har fået nok - står blandt andre Frank Bentin, der betoner sagens væsentlighed.

»Jeg synes faktisk ikke, at medierne i denne sag går i amok. Det er en vigtig sag - om end den selvklart sker på uhyggelig og helt uforståelig baggrund«, skriver han.

Henrik Kragegaard fra Faaborg kan heller ikke umiddelbart se problemet:

»Lyden bliver jo fjernet, når der siges noget stødende, ligesom der ikke må filmes, når Breivik eller vidnerne vidner. Det er vigtigt, at det her dokumenteres for eftertiden, for at vi kan lære af det. Holocaust er jo også yderst detaljeret beskrevet, og det er noget af det mest grusomme læsning«, lyder det fra ham.

Dækningen fortsætter på pol.dk
Politiken.dk dækker retssagen mod Anders Behring Breivik tæt og har som et af få danske medier en journalist tilstede i retsbygningen i Oslo.

Udfaldet af læserafstemningen får ikke umiddelbart redaktionen til at skrue ned for dækningen.

»Sagen mod Breivik er en historisk sag. Og det er en væsentlig og opsigtsvækkende sag om et angreb og et drab på 77 mennesker. Derfor skal politiken.dk naturligvis dække retssagen solidt og markant«, siger souschef på politiken.dk, Jesper Friis.

»Når det er sagt, så er vi også fuldt ud klar over, at Breivik vil benytte retssagen til at propagandere og udbrede sine politiske budskaber, og vi er bevidste om, at både pårørende og almindelige mennesker kan blive krænkede af at få slynget for mange ubehagelige detaljer i hovedet. Derfor doserer og afbalancerer vi helt bevidst de informationer, vi bringer videre«,tilføjer han.

Jesper Friis understreger over for kritikerne af mediernes dækning, at det er helt centralt for et retssamfund som det danske og det norske, at selv en mand som Anders Breivik har ret til at forsvare sig:

»Breivik har ret til at sige, hvad han vil – både af hensyn til hans egen retssikkerhed og af hensyn til vores samfunds retsgrundlag. Det er vigtigt, at vi som samfund lytter efter. Er der f.eks. nye oplysninger, der kan belyse, hvad der skete? Er der ting, vi som samfund kan lære af 22. juli-sagen?«, siger Jesper Friis.