Min søn gik sidste år med aviser. Jeg tænkte – som mange forældre nok gør – at det var en god måde for ham at forstå penges værdi på og at opleve tilfredsstillelsen ved at tjene penge til egne ønsker.

Her forleden fik han så et brev fra Skat med en restopkrævning på 2 kroner. »Men er børn da ikke fritaget for skat op til 32.000 kroner?«, spurgte vi os selv i det lille hjem. Nej, det er de ikke. De skal nemlig betale ambi.

Dette førte til en større diskussion om skattebetaling i Danmark mellem far og søn.

Vi tjekker på nettet. Her i Danmark er der et skatteloft på 51,5 procent, står der på Skats hjemmeside. Og det er også rigtigt, bortset fra at der i dette tal ikke er medregnet ambi og kirkeskat. Der er godt nok et skattefradrag, men i det store hele er det sådan, at hvis man bor i Danmark og har en nogenlunde indkomst og er medlem af folkekirken, skal man betale næsten 60 procent af sin indkomst i skat.

LÆS OGSÅGrådighed er blevet en accepteret norm

Nå, men så har man jo 40 procent tilbage, ikke? Ja, det har man vel, på den ene side. På den anden ikke. For hvis man bor i eget hus eller i lejlighed, skal man af de 40 procent, man har tilbage, betale omkring 5 procent i skat, og så har man kun 35 procent tilbage. »Så er der en tredjedel tilbage«, siger sønnike.

Ja, og for de 35 procent af ens løn, man har fået lov at beholde, kan man nu købe f.eks. mad. Og her betaler vi moms, og den er på 25 procent. Når den så er betalt, har man betalt 74 procent af sin indkomst i skat. »O.k., så man har altså kun lov til at beholde en fjerdedel af sine egne penge?«.

Desværre sønnike, det har man ikke. I hvert fald ikke, hvis man bruger el, eller hvis man har bil. For hvis man køber el – og det er svært at leve uden – skal man betale 76,5 procent i skat.

»Så hvor meget betaler man egentlig i skat?«, spørger sønnen. Jeg svarer, at det ved jeg ikke rigtig, men jeg vil tro et sted lidt over 80 procent. Man får lov til at beholde en femtedel, konstaterer han.

Et eller andet sted tror jeg ikke, at han var specielt imponeret over, at det offentlige snupper fire femtedele af folks løn. Og det er jeg heller ikke. Når man tænker over det, er det direkte demotiverende.

LÆS ARTIKELCepos: Dem, der lever af skattekroner, sidder tungt på magten

For sådan er det. Omkring 80 procent af folks forbrugsvalg træffes af politikere, kun ca. 20 procent af folk selv. Vi lever i et velfærdssamfund, og der er få iblandt os, der ikke bakker op om det. Vi vil, at folk, der er syge, kan komme i behandling, at dem, der ikke selv kan, får hjælp af os andre, at retsvæsenet fungerer etc. Men spørgsmålet er, om skatteskruen ikke er strammet for hårdt.

Hvis man i Danmark hæver sin stemme og siger, at skattetrykket er for hårdt, og at det blandt andet går ud over folks vilje til at arbejde, bliver man stemplet som ekstrem og superliberalistisk. Men er man det? Og er det rimeligt, at omkring 80 procent af folks løn går til skat? Det mener jeg ikke, at det er.

Det er tydeligt for enhver med bare et minimum af politisk historisk indsigt, at æraen, hvor Socialdemokraterne rutinemæssigt krævede stigende skatter og strammere fordelingspolitik som løsning på alverdens problemer, er overstået. Socialdemokratiet har nu kvaler, for nytænkning er bydende nødvendigt. Bortset fra nogle loose cannons har selv SF’ere indset dette.

Men når al økonomisk indsigt nu tydeligt viser, at vores samlede velfærd ville stige markant, hvis marginalskatten blev reduceret, hvorfor bliver det ikke gjort? Hvorfor kan politikere ikke vriste sig fri af de gamle, tunge og rutinemæssige løsninger, der altid lander i stigende skatter? Hvor er nytænkerne henne i det danske politiske system?

Jeg ser personligt frem til den dag, politikerne i respekt for os skattesubjekter kræver en grundlovsændring, der maksimerer skatteudtaget til 50 procent. Halvdelen til fælleskassen, halvdelen til folk selv. Politikere må begynde at forstå, at borgerne i dette land er tænkende individer, med egne personlige præferencer, ønsker og drømme her i livet, og at velfærd ikke udelukkende handler om offentlige ydelser.