Vi mener, der er behov for et europæisk år for frivilligt arbejde i Europa – for taxachauffører, for sygeplejersker, industriarbejdere, tandlæger, lærere, journalister, studerende, pensionister – som svar på eurokrisen!

Europas unge er i dag bedre uddannet end nogensinde før. Alligevel er hver fjerde europæer under 25 år arbejdsløs. Mange steder har unge uden fremtidsudsigter etableret lejre og protesteret offentligt.

Deres metoder er ikke-voldelige, men deres krav om social retfærdighed har stor gennemslagskraft – uanset om det er i Spanien, Portugal, landene i Nordafrika, amerikanske byer eller Moskva.

De er forenet i vreden over et politisk system, der redder banker med bjerge af gæld, men samtidig taber unge menneskers fremtid på gulvet.

Hvis Europas unge generations håb bliver ofret på eurokrisens alter, vil den europæiske model – der ellers er så beundret – også falde fra hinanden.

Derfor opfordrer vi Europakommissionen, de nationale regeringer, Europaparlamentet og de nationale parlamenter til at skabe et Europa med aktivt beskæftigede borgere og dertil sikre de økonomiske og juridiske betingelser for ’Det europæiske år for frivilligt arbejde for alle’.

Dette skal ske som en modvægt til eliternes og teknokraternes Europa, der har domineret indtil nu.

Målet er at demokratisere de nationale demokratier for at genopbygge Europa i kampråbets ånd: Spørg ikke, hvad Europa kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for Europa ved at deltage i Europa.

Ingen tænkere – fra Jean-Jacques Rousseau til Jürgen Habermas – har nogensinde ønsket et demokrati, der kun består i at kunne stemme med jævne mellemrum. Gældskrisen, der nu er ved at splitte Europa ad, er ikke blot et økonomisk problem, men også et politisk.

Vi har brug for et europæisk civilsamfund og yngre generationers visioner, hvis vi skal finde svar på nutidens brændende spørgsmål.

Vi har ikke råd til at lade Europa blive forvandlet til målet for en ’vred bevægelse’ af borgere, der protesterer mod Europa uden europæere.

Det europæiske år for frivilligt arbejde for alle er ikke kun tænkt til at lukke huller. Det er heller ikke tænkt som et institutionelt figenblad til at dække over europæiske svigt.

Det er derimod en selvhjælpsorganisation for kreativ ulydighed, som kan udgøre et kraftigt modspil til den europæiske og nationale elites indflydelse på politikken og erhvervslivet. Det giver muligheden for håb og modstand mod en institutionaliseret mangel på visioner.

Det europæiske år for frivilligt arbejde for alle er en selvbevidst handling for det europæiske civilsamfund. Det består ikke af almisser til arbejdsløse unge. Det kan bruges til atter at gribe den politiske kreativitet og legitimitet, der er nødvendig for at skabe en ny forfatning nedefra og op.

Politisk frihed kan ikke overleve i en angstpræget atmosfære. Den blomstrer kun og slår rod, hvor folk har tag over hovedet og ved, hvor de skal bo i morgen og på deres gamle dage.

Det er grunden til, at ’Det europæiske år for frivilligt arbejde for alle’ skal have et solidt økonomisk grundlag. Vi beder Europas virksomheder om at yde et passende bidrag.

Det, vi har set i de seneste årtier, er stigningen i en forskanset politisk kultur, der har til formål at forsvare Europa mod ’de andre’ – dem, der er stemplet som potentielle fjender og kriminelle.

Europa, menneskerettighedernes vugge, er historisk blevet set som et fristed – et sted, hvor de, der flygter fra vold og forfølgelse, kan finde tryghed og sikkerhed.

Det er denne ide om Europa som et fristed og ikke et fort, der skal pustes nyt liv i og gennemføres i praksis ved genopbygningen af Europa nedefra og op.

Det europæiske civilsamfund vil først blive til virkelighed, når borgerne lærer også at se verden gennem andres øjne.

Hvis Europa skal udvikle en ’nedefra og op-kultur’, vil det ske gennem nye former for civilaktiviteter, der finder sted i transnationale netværk.

Globale og europæiske kampagner udvikler sig på problemområder, hvor nationalstater ikke længere er i stand til at tilbyde passende løsninger – miljøproblemer, klimaforandringer, flygtninge- og migrantstrømme, fremmedfrygt, men også alle de forskellige dele af den kunstneriske verden.

Der er behov for en ny kontrakt mellem staten, EU, civilsamfundets politiske strukturer, markedet, sociale ydelser og bæredygtighed.

For os i ’Vi er Europa’ betyder det at være europæisk, at man er selvreflekterende og kritisk. Europa er et laboratorium for politiske og sociale ideer, som simpelthen ikke findes andre steder.

Den europæiske identitet bygger på uenighed og konflikter mellem de mange forskellige politiske kulturer, mellem borger, citoyen, citizen, staatsbürger, burger, ciudadano, obywatel, politis. Europa handler også om ironi.

Det handler om, at vi kan grine af os selv. Der findes ikke nogen bedre måde at fylde Europa med liv og latter end gennem, at almindelige europæere finder sammen og handler på egne vegne.

Oversættelse: Mette Skodborg