Hos Danmarks Fiskehandlere, der er en interesseorganisation for landets fiskehandlere, har vi diskuteret, om det virkelig kan være sandt?

Er det virkelig ambitionsniveauet for landets madpolitik?

Vi har forsøgt selv at skabe klarhed om vores nysgerrighed, men vil samtidig benytte lejligheden til at stille vores fødevareminister, Mette Gjerskov (S), det samme spørgsmål.

Hos Danmarks Fiskehandlere arbejder vi for at bevare og udvikle en madkultur i Danmark. Derfor den store interesse for det, vi putter i munden.

Lad os starte med en observation. Nøglehulsmærket er blevet en stor succes (altså baseret på hvor mange plastikindpakkede varer, der bærer det lille mærke).

Flere og flerevarer bliver mærket med Nøglehullet, så forbrugerne får nemmere ved at træffe et ’sundt’ valg, når de står i supermarkedet og prøver at finde vej rundt i junglen af middelmådige produkter.

Som udgangspunkt skal vi altså spise flere af de varer, der er mærket med Nøglehullet, og på den måde forebygge fedme og livsstilssygdomme relateret hertil som eksempel diabetes og højt blodtryk.

Så langt så godt. Men hvordan kan en vare så med den følgende deklaration blive mærket med et Nøglehul: kyllingekød 64 pct., vand, tapiocastivelse, stabilisatorer: E407, E451, E410, salt, fibre, surhedsregulerende midler: E261, E326, aroma (indeholder æg), dextrose, antioxidant: E301, konserveringsstof: E250.

Altså en vare med ikke mindre end syv forskellige E-numre, hvoraf flere af dem både kan fremkalde allergier og er under mistanke for at skade dig på andre måder.

Og listen med netop den type varer, som har fået Nøglehulsmærket, er nærmest uendelig, så hvilken værdi har mærket så?

Vi har forsøgt at bevæge os dybere ned i materien. Alle fødevarer er åbenbart blevet opdelt i kategorier, og hvis en given vare inden for en bestemt kategori har et lavere fedt- og sukkerindhold end de andre varer i samme kategori, så må man mærke den med et Nøglehul – heraf ideen om anprisning af det mest ringe.

Vores opfattelse er, at Nøglehullet ikke fortæller noget om, hvorvidt en given fødevare er sund, men bare om den er mindre usund end en tilsvarende fødevare. Er det godt nok som en del af en ambitiøs madpolitik?

Hos Danmarks Fiskehandlere har vi spurgt os selv: Hvorfor ikke bruge den unikke mulighed vi har med et mærke, der er blevet en succes, og som forbrugerne allerede har tillid til, og så få lavet det til et ordentligt mærke, der kun må sættes på fødevarer, som er naturlige og sunde.

Et mærke, som ikke tager udgangspunkt i forskellige fødevarekategorier, men som kun ser på det reelle indhold i det færdige produkt?

Når vi så er i gang, hvorfor så ikke samtidig vise lidt politisk mod og vilje til at ændre danskernes forbrugsvaner, og så fritage varer med Nøglehulsmærket for moms? Det ville virkelig flytte noget i folkesundhedens navn, især for udsatte grupper, som flere undersøgelser jo viser er dem, der spiser mest usundt.

For god ordens skyld kan vi oplyse, at ovennævnte varedeklaration er taget fra en kyllingepølse, som er markedsført som mad til børn!

Tilbage er spørgsmålet til vores fødevareminister:

Er Nøglehullet ambitiøst og troværdigt nok til at sikre befolkningens velbefindende – og når vi nu er i gang, hvordan står det så til med hensyn til at fritage Nøglehulsgodkendte varer for moms?