SektionerMedier |
Aktuelle temaerSatire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Hvorfor anpriser vi den mindst ringe mad?
Fødevaremærket Nøglehullet fortæller intet om, hvorvidt en given fødevare er sund.
send
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
Hos Danmarks Fiskehandlere, der er en interesseorganisation for landets fiskehandlere, har vi diskuteret, om det virkelig kan være sandt?
Er det virkelig ambitionsniveauet for landets madpolitik?
Vi har forsøgt selv at skabe klarhed om vores nysgerrighed, men vil samtidig
benytte lejligheden til at stille vores fødevareminister, Mette Gjerskov
(S), det samme spørgsmål.
Hos Danmarks Fiskehandlere arbejder vi for at bevare og udvikle en madkultur i
Danmark. Derfor den store interesse for det, vi putter i munden.
Lad os starte med en observation. Nøglehulsmærket er blevet en stor succes
(altså baseret på hvor mange plastikindpakkede varer, der bærer det lille
mærke).
Flere og flerevarer bliver mærket med Nøglehullet, så forbrugerne får nemmere
ved at træffe et ’sundt’ valg, når de står i supermarkedet og prøver at
finde vej rundt i junglen af middelmådige produkter.
Som udgangspunkt skal vi altså spise flere af de varer, der er mærket med
Nøglehullet, og på den måde forebygge fedme og livsstilssygdomme relateret
hertil som eksempel diabetes og højt blodtryk.
Så langt så godt. Men hvordan kan en vare så med den følgende deklaration
blive mærket med et Nøglehul: kyllingekød 64 pct., vand, tapiocastivelse,
stabilisatorer: E407, E451, E410, salt, fibre, surhedsregulerende midler:
E261, E326, aroma (indeholder æg), dextrose, antioxidant: E301,
konserveringsstof: E250.
Altså en vare med ikke mindre end syv forskellige E-numre, hvoraf flere af
dem både kan fremkalde allergier og er under mistanke for at skade dig på
andre måder.
Og listen med netop den type varer, som har fået Nøglehulsmærket, er nærmest
uendelig, så hvilken værdi har mærket så?
Vi har forsøgt at bevæge os dybere ned i materien. Alle fødevarer er åbenbart
blevet opdelt i kategorier, og hvis en given vare inden for en bestemt
kategori har et lavere fedt- og sukkerindhold end de andre varer i samme
kategori, så må man mærke den med et Nøglehul – heraf ideen om anprisning af
det mest ringe.
Vores opfattelse er, at Nøglehullet ikke fortæller noget om, hvorvidt en given fødevare er sund
Martin Maric
Vores opfattelse er, at Nøglehullet ikke fortæller noget om, hvorvidt en given
fødevare er sund, men bare om den er mindre usund end en tilsvarende
fødevare. Er det godt nok som en del af en ambitiøs madpolitik?
Hos Danmarks Fiskehandlere har vi spurgt os selv: Hvorfor ikke bruge den
unikke mulighed vi har med et mærke, der er blevet en succes, og som
forbrugerne allerede har tillid til, og så få lavet det til et ordentligt
mærke, der kun må sættes på fødevarer, som er naturlige og sunde.
Et mærke, som ikke tager udgangspunkt i forskellige fødevarekategorier, men
som kun ser på det reelle indhold i det færdige produkt?
Når vi så er i gang, hvorfor så ikke samtidig vise lidt politisk mod og vilje
til at ændre danskernes forbrugsvaner, og så fritage varer med
Nøglehulsmærket for moms? Det ville virkelig flytte noget i folkesundhedens
navn, især for udsatte grupper, som flere undersøgelser jo viser er dem, der
spiser mest usundt.
For god ordens skyld kan vi oplyse, at ovennævnte varedeklaration er taget
fra en kyllingepølse, som er markedsført som mad til børn!
Tilbage er spørgsmålet til vores fødevareminister:
Er Nøglehullet ambitiøst og troværdigt nok til at sikre befolkningens velbefindende – og når vi nu er i gang, hvordan står det så til med hensyn til at fritage Nøglehulsgodkendte varer for moms?
Se også
- Dyrt kernebrød er ikke nødvendigvis sundt 06. maj 09.50
- Supermarked vildleder med Nøglehulsmærket 14. dec 07.52
- Ota Solgryn forarger fødevareeksperter 02. nov 07.36
- Ekspert: Kvickly vildleder i sin reklameavis 11. okt 07.59
- Fødevarestyrelsen: Makrelpålæg er sundt 12. sep 06.00
- Danskerne køber mysli for flere hundrede millioner 29. aug 07.23
- Her er kravene til morgenmadsprodukterne 29. aug 05.30
Læs hver dag
- 19. jun
- 19. jun
H.C. Andersen
Andersens eventyr på en ny måde. Oplev et nyskabende show, der blander nationaldigterens værker med moderne effekter.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 350 kr.
Alm. pris 400 kr
|
|
Pluspris 95 kr.
Alm. pris 125 kr
|
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 15 kr.
Alm. pris 19 kr
|










