De danske kirker har været i gang i næsten 2.000 år.

Vi har haft et kristent samfund lige så længe, og kirkerne har i hele perioden spillet en kolossal rolle i sognet. Nu vil mange have nedlagt de urentable kirker, og man anlægger en merkantil synsvinkel på kirkerne, som om de var bagerbutikker eller Dagligbrugser. Kniber det med kunderne, så skal lortet nedlægges.

Men kirkerne er ikke nogen forretning. Lad mig lige minde om den spændende passage i Bibelen, hvor Jesus jager alle kræmmerne ud af templet.

Det er kræmmerne, som nu er ude efter kirkerne.

Det er selvfølgelig problematisk, at der kommer så få til gudstjeneste. Man kan sammenligne med biograferne, for det er altså ikke så mange år siden, at biograferne fik deres dødsdom, og nu viser Danmarks Statistik, at der sidste år blev solgt 3,4 millioner biografbilletter.

Om nogle år vil folk vende tilbage til kirkerne, fordi de i kirkerne kan finde ro og fordybelse i en verden, som flimrer og farer af sted.

Kirkerne kan tilbyde nogle rum, som er over 800 år gamle, hvor vores forfædre har siddet og tænkt over tilværelsen.

LÆS OGSÅKirkeejere frygter folkelig opstand: »Så hellere rive kirkerne ned«

De danske kirker er vigtige for dansk kultur, for dansk historie og for dansk identitet.

Findes der noget sted i verden, hvor man næsten ikke kan bevæge sig i landskabet uden at kunne se en kirke i det fjerne? Findes der noget sted i verden, hvor turisten på sin cykel kun behøver at køre en halv times tid, før der dukker en smuk middelalderkirke op?

Det er muligt, at de danske kirker mangler kirkegængere, men der mangler så sandelig ikke turister.

Her på Møn har vi tre kirker, som er dekoreret af Elmelundemesteren og hans svende. Disse kirker er en verdenssensation, og turister besøger dem i tusindvis. Hvorfor skal disse turister ikke tælle med i statistikken som kirkegængere?

Tro.  Det giver ikke mening at tale om kirkerne som forretninger, der skal generere overskud. Tegning: Per Marquard Otzen

Hvis man ikke er til Bibel og hellige ord, så er der altså også den righoldige og omfattende kirkemusik, som findes i de danske kirker.

Der er skrevet store mængder smuk kirkemusik og salmer af fremragende komponister som Bach, Händel, Carl Nielsen og Buxtehude. Og der er skrevet et hav af smukke melodier til salmerne, som langt overgår de fleste moderne sangskriveres formåen.

Alle børn kender ’Dejlig er den himmel blå’, ’Et barn er født i Betlehem’ osv. Men hvem kender de store hits som ’Befal du dine veje’, ’Har hånd du lagt på Herrens plov’ og ’Se nu stiger solen af havets skød’?

Jeg vil gerne indrømme, at gudstjenesten kan virke lidt gammeldags og kedelig.

Måske er prædikenen for intellektuel eller for religiøs, og det kan også være, at liturgien virker antikveret og ude af trit med det moderne menneskes tanker og følelser.

Og orgelmusik er måske besværlig at kapere for moderne mennesker, som er vant til at se ’X Factor’ og høre den evige strøm af rytmisk musik, som strømmer ud af højtalerne. Men musikken i kirken kan udmærket suppleres med guitar, saxofon og trommer.

Der findes over 700 salmer i Koralbogen, og mange af disse melodier kan til enhver tid slå moderne hits af pinden.

Måske har vi brug for en ny reformation. Den sidste fandt sted for 500 år siden. Trænger vi i virkeligheden ikke til en ny Luther, som kunne få folk tilbage i kirkerne og deltage i salmesang og fortolkning af den gode gamle bog?

Skulle man ikke omformulere trosbekendelse, fadervor og bibelske tekster til moderne dansk?

LÆS OGSÅLukkede kirker kan blive revet ned

Man kan sige, at kirken er, som den er, og den skal man ikke lave om på. Ikke noget med at lefle for folk ved at spille rockmusik, invitere til spagettigudstjeneste eller lave krybbespil.

Der skal ikke laves om på noget som helst, for kirken er ikke en teaterforestilling, og så må man finde sig i, at der kun dukker en halv snes mennesker op til højmessen.

Efter min mening bør folkekirken dog følge med tiden. Man kunne lave forskellige kategorier af gudstjenester:

– Højmesse, klassisk. Det vil sige gudstjeneste, som man har nu.

– Gudstjeneste, moderne. Liturgien skrives om til et moderne sprog, som også forstås af børn og unge.

– Musikgudstjeneste, hvor salmer, sange og musik spiller hovedrollen.

Hvorfor ikke bruge halvdelen af kirkerummet til cafe, møderum eller spisested ved festlige lejligheder? Eller til kulturelle arrangementer som koncerter, foredrag eller undervisning og kunstudstillinger?

Mange menighedsråd rundt omkring er heldigvis allerede i gang med musikarrangementer og andre kulturelle aktiviteter. Hurra for det!

Alle kirker har en spændende historie, og den bør formidles. I mange kirker ligger der en lille folder, som måske har farvebilleder, hvis det går højt. Der burde være mulighed for at bruge sin iPhone eller et interaktivt computerprogram i kirkerne, hvor det var muligt at gå tilbage til forskellige tidsaldre og se, hvordan livet var dengang.

Og selvfølgelig skulle der være levende guider, som fortæller om kirken og egnens historie – et godt job for de arbejdsløse i Udkantsdanmark. Disse nye arbejdspladser kunne passende blive finansieret af nogle af de penge, som den kuldsejlede betalingsring omkring København har frigjort.

I det hele taget burde kirkerne indgå i en turistmæssig sammenhæng, så turisterne enten i bil eller på cykel kunne køre rundt i det danske landskab på kirketure.

Når der er omkring 2.000 kirker i Danmark, mange af dem langt ude på landet, ville der være turistoplevelser mange år frem i tiden for den enkelte turist, og man ville være i stand til at skabe nogle gode arbejdspladser, hvis der i alle disse kirker i turistsæsonen og ved højtiderne var mindst én guide eller formidlingsperson til at tage imod de besøgende.

Lad kirkerne blive små kraftcentre og midtpunkter i en proces, som ikke afvikler, men udvikler landdistrikterne. Kirkerne står der jo allerede og sukker efter at blive fyldt med engagerede mennesker.

Hvis vi ikke straks går i gang med at udvikle vores lokalsamfund ude på landet, så forsvinder Danmark som kulturområde, og kirkerne kommer til at ligge øde hen ligesom gravhøjene.