En sjælden alliance mellem Institut for Menneskerettigheder, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti vil revidere straffeloven, så paragraf 140 - i daglig tale blot 'blasfemiparagraffen' - forsvinder fra gældende dansk ret.

Paragraffen beskytter religiøse gruppers troslærdomme og gudsdyrkelse mod hån og latterliggørelse, mens gruppernes etiske læresætninger eller praktiske leveregler ikke er omfattet af loven.

LÆS OGSÅ Institut for Menneskerettigheder: Fjern straffen for blasfemi

Blandt politiken.dk's læsere er mere end fire ud af fem klar til at bede politikerne fjerne den omstridte paragraf, der ikke har været brugt i en dansk retssal siden 1971.

»Blasfemiparagraffen er grinagtig, fordi der ikke er noget offer, hvis man siger noget gudsbespotteligt. Hvis gud eller Gud bliver fornærmet, bør han selv tage affære. Det kan ikke være den borgerlige stats opgave at beskytte gud eller Gud. Ham om det - eller hende om det«, argumenterer Henrik Okkels fra Hornslet.

Det standpunkt finder naturlig støtte blandt mange debattører. Heriblandt Simon Winther fra Bagsværd.

»Religion er et idesæt på linie med ideologi eller filosofi, religionens ideer bare funderet på overnaturlige argumenter frem for logik og fornuft. Og ligesom det er bydende nødvendigt at kunne kritisere andre ideer, er det en nødvendigehd, at religion kommer til at stå på mål for sine ideer, ikke mindst når de er så sindsyge, som mange religiøse ideer er«.

DEBATEr det på tide at fjerne blasfemiparagraffen?

Hvis religiøse grupper ønsker, at det omgivende samfund skal acceptere de forskellige trosretninger, skal de kunne tåle modstand. Også selv om den dukker op i form af spottende bemærkninger, mener Jørgen Dich fra Gredstedbro.

»Hvis en religion eller overbevisning ikke tåler kritik, har den ingen eksistensberettigelse. Skulle vi måske f. eks.også beskytte astrologi eller marxisme?«, spørger han retorisk.

I øjeblikket er Straffelovrådet i færd med at undersøge de juridiske implikationer, en eventuel afskaffelse af blasfemiparagraffen vil kunne få. Flere af partierne i Folketinget - herunder både Socialdemokraterne og Venstre - ønsker ikke at tage stilling til paragraffens fortsatte eksistens, før den undersøgelse er tilendebragt.