9. maj bragte Politiken et debatindlæg under overskriften 'Farvel og tak, Radikale Venstre'.

LÆSFarvel og tak, Radikale Venstre

Det var skrevet af Karina Jørgensen, der er lærer, medlem af Radikale Venstre og tilsyneladende så utilfreds med den bebudede førtidspensionsreform og fleksjobreform, at hun vil melde sig ud af partiet.

Det er vi rigtig ærgerlige over. Især fordi vi ikke kan genkende det skrækscenarie af et reformudspil, Karina Jørgensen beskriver.

I debatindlægget lyder det bl.a., at debattøren har meget vanskeligt ved at forlige sig med, at et parti, som hun »hidtil har anset for at være fornuftigt, kan medvirke til at lovgive uden at lytte og uden på nogen måde ønske at indgå dialog«.

Radikale Venstre - og den øvrige regering - har netop lyttet, inden vi gik i gang med at udarbejde oplægget til den kommende fleksjobreform.

Ifølge Arbejdsmarkedskommissionen er reformen således fuldstændig nødvendig, hvis vi også vil have et velfærdssamfund, vi kan overlevere til vores børn og børnebørn. Det er at tage ansvar.

Formålet med førtidspensionsreformen og fleksjobreformen er at fastholde mennesker med nedsat arbejdsevne på arbejdsmarkedet. Det skal det også være fremover.

Men mennesker med en meget lille arbejdsevne har desværre oplevet, at de har svært ved at bruge ordningen.

Derfor vil vi reformere ordningen, så den giver mennesker med en meget lille arbejdsevne mulighed for at komme i beskæftigelse. Dermed forhindrer vi, at de ender på en førtidspension.

Vi tager ansvar ved at justere på ordningen, så de mest udsatte fleksjobbere får det største tilskud. Og vi ændrer ikke på ordningen for dem, der allerede har et fleksjob.

Da førtidspensionsreformen og fleksjobreformen i sin tid blev skabt, var målet, at der skulle ske en reduktion af tilgangen til førtidspension og fleksjob. Men sådan gik det desværre ikke.

Nok er der siden blevet visiteret mange personer til fleksjob, men det ventede fald i antallet af tilkendelser til førtidspension er aldrig kommet.

Det samlede antal personer på de to ordninger er således steget markant de senere år. Og erfaringen har vist, at det ikke er lykkedes at få flere ind på det ordinære arbejdsmarked.

Med førtidspensionsreformen og fleksjobreformen ønsker vi at få flere danskere ind på det ordinære arbejdsmarked. Det bidrager både til samfundet og tilværelsen for den enkelte borger. Det er at værne om velfærdssamfundet. Og det er radikal politik.