»Jeg siger det bare: Hvis et amerikansk parti havde 1) valgt en gruppeformand, der ikke kunne sikkerhedscleares af myndighederne, 2) valgt en næstformand, der sexchikanerede kvindelige ansatte under en julefrokost, og 3) valgt en spidskandidat, som gik i seng med en 15-årig under et partiarrangement, ja, så havde det parti været færdigt. I Danmark trækker man åbenbart bare på skuldrene, hvis man da ikke ligefrem roser dets formand for en fin rokade«.

Sådan kommenterede Berlingskes USA-korrespondent David Trads forleden på sin Facebookopdatering det forhold, at Socialdemokraterne har gjort Henrik Sass Larsen til gruppeformand, Frank Jensen til næstformand og Jeppe Kofod til EU-spidskandidat.

Siden er debatten eksploderet på nettet.

David Trads - skal vi have amerikanske tilstande, hvor moral skal afgøre folkevalgtes skæbne?

»Nej, jeg ønsker ikke amerikanske tilstande, hvor det, at en politiker har haft en i øvrigt lovlig affære med en anden voksen, skal være et problem, så man ikke kan blive valgt til politiker. Men i Henrik Sass Larsens tilfælde har vi altså at gøre med noget helt andet«.

Hvorfor?

»Myndighederne i Danmark har sagt til den danske statsminister, at hendes foretrukne valg til – formentlig – finansministerposten ikke kunne sikkerhedscleares. Dermed siger de, at de ikke er trygge ved ham. Det er meget alvorlige sager, og det er ikke noget, PET gør med let sind. I de to andre tilfælde handler det heller ikke bare om tilfældige sexsager, men sex med en 15-årig pige og om et overgreb på en ansat. Der er tale om moralske emner, som jeg synes er vigtige at diskutere«.

Hvad siger udnævnelserne om S?

»For det første står partiet svagt lige nu. Derfor har de behov for nogle af de sædvanligvis stærke politiske kort. For det andet tager man i Socialdemokratiet tilsyneladende utrolig let på vigtige spørgsmål om sikkerhedsclearing og moral«.

Hvad med det danske frisind?

»Frisind betyder jo ikke, at man tillader alting. Og jeg siger heller ikke, at man ikke skal kunne blive valgt til politiker, fordi man er trådt ved siden af. Jeg siger bare, at hvis det var i USA, ville de ting betyde, at de ikke kunne blive ledende politikere igen. I forhold til hvem jeg selv kunne finde på at stemme på, så betyder de her ting absolut noget«.

Men er det ikke godt, at det er politik og ikke personsager, der afgør en politikers skæbne?

»Man kan ikke adskille tingene. Det er nødvendigt at sige, at det både er politikken og den måde, et menneske opfører sig på. Og jeg synes, det her er spørgsmål, man skal veje med ind, og som jeg også er helt sikker på, at vælgere kigger på, når de beslutter, hvem de vil stemme på«.

Når du siger, at det her ikke ville accepteres i USA, mener du så, vi skal gå den vej?

»Jeg synes, vi skal se mere nuanceret på det. Men jeg synes, vi skal have lidt mere amerikanske tilstande og fokusere lidt mere på, hvad folk har gjort i deres privatliv«.

Hvor skal grænsen så gå?

»Det er svært. Men jeg synes, man er nødt til at være rå omkring det med Sass Larsens sikkerhedsclearing og spørge statsministeren, hvorfor PET’s afgørelse pludselig ikke er relevant længere. Man er nødt til at tage debatten om skandaleramte politikere, der vender tilbage til topposter. Det undrer mig, at pæne aviser som din og min ikke synes, det er passende at bringe de her personsager op«.