Sara Islam Baram, en ny undersøgelse, vi har lavet, viser, at flere og flere nydanske, muslimske kvinder gør som du, finder etnisk danske partnere. Kan du genkende billedet?

»Det er rigtigt, at der er flere, der vælger en etnisk dansk partner. Går man eksempelvis 15 år tilbage, var det ikke almindeligt at finde en arabisk kvinde med en knægt fra Falster, men det er det i dag. Det synes jeg er en positiv forandring. Men der er rigtig, rigtig lang vej endnu. Den dominerende holdning blandt nydanske piger er, at man fortsat dyrker praksissen om, at det er bedst at finde en mand fra samme etniske gruppe. På det punkt er det anderledes i dag. Mange nydanske kvinder bliver opdraget med mantraet om, at man helst skal finde en mand fra samme etniske gruppe som en selv. Selv om jeg oplever flere fra min omgangskreds blive gift med folk uden for deres egen etnicitet – også etniske danskere – så er det ikke helt uproblematisk at bryde med den udskrevne regel, der hedder, at man kun vælger partnere med samme baggrund som en selv«.

Hvad skyldes forandringen?

»Den skyldes, at min generation, som er født og opvokset i Danmark, måske stiller andre krav til vores partnere, end vores forældres generation gjorde. Eller vi stiller andre krav til vores partnere end de krav, vores forældre stiller til vores partnere. Det er nok der, der er sket et skred. Men på trods af det er blevet mere normalt, er vi ikke kommet dertil, hvor det er fuldt ud accepteret rent socialt. Og det er en skam«.

LÆS OGSÅ Vi vil da ikke giftes med dårligt uddannede nydanskere

Du er gift med Frederik, som er født og opvokset på Falster. Oplevede du vanskeligheder eller et socialt pres, da du skulle præsentere ham for familien?

»Mine forældre er fra Irak, men de har ikke samme etnicitet, så der var stor forståelse fra deres side, da jeg introducerede dem for Frederik. Det skyldes måske også, at mine forældre er højtuddannede og derfor lettere kunne forholde sig tolerant og forstående over for mit valg af partner. På det punkt er min baggrund lidt anderledes end mange andre nydanske piger, som kommer fra ufaglærte hjem, hvor det kan være sværere at introducere forandringer. Især hvis man kommer hjem med en dansk mand. På den måde tog mine forældre det roligt. Dermed ikke sagt, at der ikke var småproblemer forbundet med vores forhold«.

Hvilke problemer?

»Folk i nabolaget snakkede. Det var primært derfra, jeg oplevede et socialt pres og ikke fra mine forældre. Jeg boede på det tidspunkt i Aarhus, hvor det kom som et chok for mange i nærmiljøet, at jeg blev gift med en dansker. Jeg var jo den der lægedatter, der selv var uddannet tandlæge, så det var oplagt, at jeg også blev gift med en irakisk tandlæge fra ’hjemlandet’. Det harmonerede ikke med deres primitive verdenssyn, at jeg fandt en fyr fra Falster«.

Hvorfor fandt du ikke en irakisk tandlæge?

»Det gav altså ikke mening for mig at hive en hjem fra Irak. Hvorfor skulle jeg også det? Der blev bagtalt en del, og måske så nogen også ned på det, jeg valgte at gøre. Jeg var heldig, at det kun var snak i periferien. Jeg ved, at der er folk, der har det langt sværere med at vælge deres egen partner. Det gælder både mændene og kvinderne. Men det er ikke kun et pres fra forældrene, der gør, at mange nydanske piger vælger partnere som dem selv. De stiller ofte selv et krav om etnicitet. Der er stadig en etnisk fiksering, som går som i en lige linje fra forældrene til deres børn, som fører den videre«.

Etnisk fiksering?

»Det er primært vores forældres generation, der har dyrket etniciteten helt voldsomt – på trods af at islam faktisk forbyder det. Ser du på de forskellige religiøse miljøer i Danmark, er de inddelt efter etnicitet. Somalierne har deres egne moskeer, araberne har deres, bosnierne er for sig selv og det samme med tyrkerne. De etniske grupper i Danmark er langt mere fragmenterede, end medierne har fremstillet dem. Fikseringen har gjort, at man kun har ønsket at indgå i relationer med folk fra samme baggrund. Denne etniske fiksering har ikke været god for nogen. Man kan selvfølgelig sige, at vores forældre flygtede til Danmark ret sent i deres liv og mange af dem fra krige, som gjorde, at de måske havde et større behov for at være sammen med folk, der talte samme sprog som dem selv. Det har min generation bare ikke. Jeg tror virkelig, der bobler et lille generationsopgør mellem første generation – forældrene – og os, der er født og opvokset i Danmark. Især i forhold til opdragelsesmetoderne«.

DEBATHold fast, hvor er I snobbede, piger!

Men har du ikke selv et stillet et religiøst krav, da du blev gift med Frederik?

»Frederik var muslim, da jeg mødte ham«.

Hånden på hjertet, ville du have fundet sammen med Frederik, hvis han eksempelvis havde været ateist eller ikke muslim?

»Lad mig vende dit spørgsmål om. Ville Frederik – hvis han var ateist – overhovedet være interesseret i en som mig, der blankt erkender, at religion har en betydning for, hvordan jeg vil opdrage mine børn og leve mit liv? Nej, det tror jeg ikke. Han ville da synes, at min bøn, fasten og religiøse praksis var latterlig. Vi spørger altid muslimer, kristne og jøder om, hvorfor de ikke vil giftes med folk fra andre religioner. Faktum er bare, at langt de fleste ateister ikke selv ønsker at blive gift med troende mennesker. Vi har alle værdier i livet, som vi værdsætter, og som vi gerne vil se i vores partnere. Så tilbage til dit spørgsmål. Nej, jeg ville ikke være gift med Frederik, hvis han ikke var troende; omvendt tror jeg heller ikke, at han ville være gift med mig, hvis jeg var ateist«.

Men hvordan er du så anderledes end de nydanske piger, der stiller krav om etnicitet?

»Etniciteten kan man ikke ændre. Man er født med sin arabiske, tyrkiske eller danske baggrund og kan ikke gøre det om. Religion er noget, alle kan vælge til og fra og derfor langt mere fleksibelt i forhold til partnervalg. For mig at se er det ligegyldigt, hvor kærligheden kommer fra. Den kan komme fra Vestjylland eller Falster. Jeg er sådan set også ligeglad med, hvad han har læst, men når det kommer til stykket, vil jeg gerne have, at vi er enige om de religiøse værdier«.

Er der ikke plads til forskelle?

»Der er plads til forskelle, men vi stiller alle krav til vores partnere. Når det kommer til etniciteten, er det helt ude i hampen, at så mange nydanske piger kun vælger personer, som taler det samme sprog, har samme traditioner og kulturelle baggrund. Når nydanske piger kun vælger partnere med samme etniske baggrund – når de vel og mærke bor i et land, hvor de er en minoritet – begrænser de ikke blot deres muligheder og mindsker chancerne for at finde en mand, så er de med til at videreføre en forældet og tilbagestående logik om, at man kun kan finde kærligheden med mennesker, der har samme traditioner, sprog og etnicitet som en selv. Det mener jeg er et problem. Jeg ved ikke, hvad fordelen er ved at man skal have samme etnicitet. I en globaliseret verden kan man ikke længere forsvare den tankegang. Hvis man forelsker sig i en etnisk dansker, selvom man har anden etnisk baggrund end dansk, skal man ikke begrænse sig selv. Det synes jeg er synd«.