Regeringen vil nu tvinge virksomheder til at basere deres ansættelse på køn frem for kvalifikationer.

De 1.100 største virksomheder skal opstille mål for, hvordan de vil hyre, efter hvilke kromosomer bestyrelsesmedlemmet har.

I Radikale Venstre ønsker vi mere ligestilling mellem kønnene, men som radikalt medlem er jeg både skuffet og trist over regeringens forslag.

LÆS OGSÅRegeringen tvinger firmaer til at have mål for ligestillingen

Det skulle jo være for virksomhedernes eget bedste, da ligestilling gavner bundlinjen. Det forbavser mig, da ingen forskning kan bakke op om, at virksomheder med kvinder klarer sig økonomisk bedre.

Rapporter fra amerikanske Catalyst er brugt som bevis, men de er både uvidenskabelige og indrømmer selv, at rapporterne ikke beviser, at kvinderne er årsag til de gode resultater. Her gik jeg og troede, vi baserede vores politik på faglighed?

Hvad der dog undrer mig mest, er selve meningen med køns ligestilling i bestyrelser? Oprindeligt var det et mål, som f.eks. lønforskelle og fordelingen af arbejdet i hjemmet, der indikerede, hvor langt samfundet overordnet var kommet med ligestillingen af mænd og kvinder. Det var altså et symptom på ’sygdommen’, uligheden mellem kønnene. Men frem for at behandle årsagerne behandler vi nu bare symptomerne, så det ser pænt ud på papiret.

DEBATJeg vil ikke kvoteres, fordi jeg er homoseksuel!

Her gik jeg og troede, at vi Radikale gik til roden af et problem frem for at symbollovgive?

Regeringen stempler kvinderne som svage individer, der har brug for hjælp, så de nu må frygte, at deres ansættelse alene er grundet i deres køn.

Personligt frygter jeg det næste skridt, hvor der også skal 10 procent homoseksuelle i alle bestyrelser.

Så kan jeg ikke vide, om jeg ansættes på baggrund af mine erhvervsmæssige kvalifikationer eller for at fremme en ligestillingsfascisme. Jeg havde ærlig talt håbet, at mit parti ville bekæmpe disse stupide og symbolske forslag. Men i stedet blev jeg bare skuffet.

FACEBOOKBliv ven med Politiken