SektionerMedier |
Aktuelle temaer
Satire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
I dag skulle Malene have vundet sine bryster
Kostbars diskrimination er blot endnu et eksempel på den daglige chikane, transkønnede må leve med.
send
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
’Send os et billede af dig selv, og vind et par silikonebryster’.
Sådan en konkurrence søsatte den københavnske bar Kostbar for nogle måneder siden på Facebook. Ved siden af det indsendte billede skulle deltagerne kort beskrive, hvorfor netop de skulle vinde en brystoperation, og herefter begyndte kampen om at få flest likes på sit billede.
Målgruppen var tydeligvis unge (usikre!) piger, som ikke var tilfredse med deres bryster. Hvad Kostbar dog ikke havde forudset var, at Malene Lang Hansen ville indsende et billede.
Malene starter sin beskrivelse således: »Jeg er ikke en kvinde som andre kvinder. Jeg er transkønnet og blev født i en drengekrop. Indvendigt har jeg altid følt mig som kvinde«.
LÆS OGSÅTransseksuelle: Bar snyder os i bryst-konkurrence
Transkønnede hører til blandt de mest diskriminerede grupper i Danmark. Nedsættende bemærkninger, trusler og vold er en del af hverdagen, arbejdsløsheden er enorm og tolerancen er minimal.
Det varede da heller ikke længe, før Kostbar reagerede på Malenes deltagelse i brystkonkurrencen. Hendes billede blev hurtigt slettet, beskrivelsen fjernet og hendes mange likes taget fra hende.
Jeg havde håbet, at jeg på denne plads kunne have ønsket Malene tillykke med hendes bryster
Samira Nawa
Efter massive protester på Facebook og medieomtale i Information og Politiken blev billedet dog lagt op igen – allernederst på siden og uden navn, så det var så svært at finde som overhovedet muligt. Malene måtte nu på ny starte sin indsamling af likes.
Malene opnåede over 1600 stemmer i konkurrencen og var en klar etter med næsten dobbelt så mange stemmer som nummer to – derfor tog jeg forskud på glæderne og ønskede allerede i går Malene stort tillykke med hendes bryster. Men lykønskningen skulle vise sig at komme alt for tidligt, for på Kostbars hjemmeside var der pludselig dukket et nyt billede op af en mørkhåret pige uden navn.
Denne pige har i løbet af ingen tid skaffet 3793 stemmer – hvem pigen er, og hvor stemmerne kommer fra, er et mysterium. Og jeg kan ikke lade være med at stille spørgsmålstegn ved, om dette er endnu en svinestreg fra Kostbars side i kampen mod transkønnede?
TIP OSKender du denne mystiske unge kvinde?
For Malene er Kostbars diskrimination blot endnu et eksempel på den daglige chikane, hun som transkønnet må leve med.
I lyset af episoden må vi spørge os selv, hvad vi kan gøre for at øge tolerancen for transkønnede personer. Kan vi da ikke hver især lære at acceptere og respektere transkønnede som almindelige, selvstændige individer, som blot er født ind i en krop, der ikke svarer til deres opfattede køn.
Én ting er de fordomme transkønnede udsættes for fra intolerante personer – i en helt anden kategori er den diskrimination, som samfundet møder transkønnede med. Var det eksempelvis ikke på tide, at vi holdt op med at diktere, hvilke navneændringer der er lovlige baseret på hvilket køn, man er født med?
LÆS ARTIKELFolk raser mod konkurrence med gratis silikonebryster
Jeg havde håbet, at jeg på denne plads kunne have ønsket Malene tillykke med hendes bryster – i stedet vil jeg benytte lejligheden til at ønske hende tillykke med det mod, hun besidder til at tage kampen op, og at hun, de menneskelige omkostninger til trods, holder fast på sin ret til at deltage i en konkurrence.
FACEBOOKBliv ven med Politiken
Se også
- Tip os: Kender du denne mystiske unge kvinde? 01. jun 09.16
- Silikonebryst-konkurrence slutter meget mistænkeligt 31. maj 16.17
- Kønskamp og silikone 10. mar 12.00
- Firma stævner manden bag brystkonkurrence 08. mar 15.55
- Er det i orden at konkurrere om nye bryster? 07. mar 13.54
- Transseksuelle: Bar snyder os i bryst-konkurrence 07. mar 13.41
- Folk raser mod konkurrence med gratis silikonebryster 06. mar 15.49
- iByen Efter skandalekonkurrence: Unge politikere samler ind til transkønnets silikonebryster 05. jun 21.07
- iByen Kostbar-ejer afviser fup i omstridt bryst-konkurrence 04. jun 14.36
- iByen Transkønnede Malene fik slatne brystindlæg i trøstepræmie 01. jun 22.34
Læs hver dag
- 19. maj
- 19. maj
Dagens tegning
TEGNING Fra de varme lande
-
TEGNING Klædt på
-
TEGNING Færdigt arbejde
-
TEGNING Dominoeffekt
-
TEGNING Loft
Bordfolk, æggebæger
Med kollektionen 'Bordfolk' har Lucie Kaas givet nyt liv til de dansk designede æggebægere, der prydede morgenbordene 60'erne og 70'erne.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 5600 kr.
Alm. pris 6200 kr
|
|
Pluspris 1145 kr.
Alm. pris 1350 kr
|
|
Pluspris 99 kr.
Alm. pris 129 kr
|
|
Pluspris 219 kr.
Alm. pris 259 kr
|










