Jeg holder meget af det danske landbrug – eller rettere drømmen om det.

At det traditionelle landbrug er i krise på flere fronter, er åbenlyst for enhver. Det er vores mest forurenende erhverv, og set med europæiske øjne ikke specielt rentabelt. Vores vildtvoksende svineavl er ubegribelig.

25-26 millioner svin med blandt andet resistente bakterier til følge - de 9 millioner stalddøde smågrise årligt er ikke medregnet – og så her i vores lille land! Vil vi virkelig det? Helt ærligt?

I disse år ser vi, at befolkningen i stigende grad tager sagen i egen hånd. Økologiske gårdbutikker skyder op med succes alle vegne, fordi ønsket om kvalitet på smukkeste vis trodser markedsmekanismens altid laveste fællesnævner. Det er begyndelsen på en udvikling, der vil gro og blomstre i de kommende år.

I min optik lider landbruget under mange års katastrofal rådgivning. Man kan vel ikke kalde et erhverv, der kun overlever i kraft af planøkonomiske støtteordninger, for ligefrem sundt?

LANDBRUGET SVARER HAUSGAARD Danske fødevarer har verdens bedste kvalitet

Danske værfter byggede i sin tid verdens bedste coasters, og hvis de havde nydt bare en brøkdel af den finansielle støtte, som landbruget får, havde de gjort det endnu. Støtte til værfterne blev den gang betegnet som en usund vej at gå.

Vi hører i denne tid et skingert råb om vækst mange steder fra. Vi skal have vækst, koste hvad det vil!! Som jeg ser det, er den eneste vækst, der er plads til på vores stakkels planet vækst i kvalitet. Kvalitet på alle områder og selvfølgelig også inden for landbruget.

Det luner at se, hvordan bevidstheden om disse forhold langsomt, men støt, breder sig i befolkningen. Det bør jo også være fra befolkningen (landets højeste myndighed) at grundlæggende forandringer kommer.

Spørgsmålet er, hvad vi synes, at vores landbrugsarealer skal bruges til. Skal vi fortsat så og høste det, der pt. giver mest støtte? Eller skal vi begynde at vurdere, hvad der giver den bedste kvalitet og dermed ofte de fleste arbejdspladser.

Vi kan aldrig konkurrere på kvantitet, det er vores levestandard heldigvis for høj til. Men når det f.eks. gælder økologiske madvarer af høj kvalitet, er markedet ude i verden langt fra mættet. Hvorfor er det ikke interessant?

Når det gælder traditionelt europæisk landbrug, kan man efterhånden trække paralleller til Sovjet. Udtryk som bevidstløs mangel på kreativitet trænger sig på.

Vi forbrugere har dog det største ansvar. Vi skal være villige til at betale den pris, det koster at lave kvalitet. Det skal vi gøre for vores egne og andres børns skyld. Vi velbjærgede skal gå forrest, så priserne efterhånden finder et leje, hvor alle kan være med.

Vækst i kvalitet på alle områder - ja tak!

FACEBOOKBliv ven med Politiken