I dagene op til EM i fodbold 2012 har Ukraine oplevet et stormløb af medieomtale og ophedede debatter om racisme i landet.

Som udstationeret amerikaner, der har forsket i racisme, antisemitisme og fremmedhad i Ukraine i de seneste 10 år, må jeg indrømme, at jeg glæder mig over, at disse samfundsmæssige handikap omsider får den internationale, for ikke at sige indenlandske opmærksomhed, de længe har fortjent.

Beretninger om hagekors og keltiske kors, om hooligans, der træner nye rekrutter i skove, og fans, der banker folk med andre hudfarver, kommer ikke bag på mig. Det er ikke noget nyt. I virkeligheden, ifølge mine kontakter i de afrikanske samfund, er situationen faktisk blevet lidt bedre i det seneste år eller to. Det nye og forfriskende er omtalen.

LÆS OGSÅRacisme: Holland truer med at udvandre mod Danmark

Som det var Uefa’s hensigt, da forbundet udpegede Polen og Ukraine som værter ved Euro 2012, er det en mulighed for at fremvise de forholdsvis nye demokratiske og uafhængige lande i Østeuropa og sætte fokus på og øge bevidstheden om deres samfund. Endelig har fokus været rettet mod racismens og intolerancens ligtorne og mod den folkelige skepsis over for, om Ukraine var ’køreklar’.

De dominerende stemmer i de seneste ’flammekrige’, stærkt ophedede debatter, kan opsummeres i en simpel dialog mellem Europa og Ukraine:

Europa: »Ukraine er racistisk og antisemitisk! Det er farligt for alle ikkehvide at tage dertil! Man kan ende med at blive sendt hjem i en kiste!«.

Ukraine: »Der er ingen racisme i Ukraine! Der har aldrig nogensinde været nogen episoder nogen steder, der lugter af racisme, fremmedhad eller antisemitisme. Vi elsker alle udlændinge! Alle er velkomne! Vi garanterer 100 procent for alles sikkerhed!«. Selv om parternes argumenter ikke er vildt overdrevne, mangler der tydeligvis mere moderate stemmer i debatten, så tillad mig at udfylde hullerne.

LÆS ARTIKELKulturministeren gør det rigtige

1) Selvfølgelig er der racisme i Ukraine. Sorte studerende er blevet overfaldet i årevis. Hagekors er blevet malet på byens mure og i årtier blevet ignoreret af de fleste forbipasserende. Men tak, Euro 2012, for at henlede opmærksomheden på det i den europæiske presse i den seneste tid.

2) Mediernes historier er ofte overdramatiserede og provokerende. Er det virkelig nyheder? Men om man kan lide det eller ej, er omtalen med til at skabe røre og stimulere diskussionen. Og selv om beretningerne om racisme i Ukraine kan lyde hysteriske og overdrevne, kan de måske være med til at varsle det chok, som mange udlændinge får ved deres første møde med den udbredte og slet skjulte intolerance i landet.

3) Ukrainske embedsmænd og borgere, der benægter påstande om racisme eller forsøger at rette anklagen mod »engelske fremmedhadere, som går efter og nedgør ukrainere«, bidrager blot til: 1) at få sig selv og dermed Ukraine til at fremstå endnu dummere; og 2) yderligere at marginalisere og umyndiggøre farvede mennesker, der bor i Ukraine eller planlægger en rejse dertil.

Tegning:  Mette Dreyer

Kære Ukraine, jo før du accepterer dine skampletter, erkender dem, lytter til dem, der er blevet overfaldet, chikaneret eller truet, og (i samme åndedrag) forsøger at opdrage din befolkning og rent faktisk gøre noget ved disse forkastelige tendenser i samfundet, jo hurtigere vil du rent faktisk blive respekteret og taget alvorligt i Europa.

Pluralisme og mangfoldighed er dine aktiver, ikke passiver, og det er tid til at komme overens med din historie og din nutid og sætte en stopper for, at hadforbrydelser og diskrimination accepteres kulturelt. Og jeg taler ikke kun om overfald på sorte studerende, brug af ordet ’jøde’ som en fornærmelse og trusler om fysisk at fjerne asiater fra dit land, men også om antihomoseksuel og antirussisk eller antifascistisk retorik.

Betyder det, at alle ukrainere er antisemitiske og homofobiske og går ind for hvidt overherredømme? Absolut ikke!

UDLANDSREDAKTØRHvad vil du have: fodbold, eksport eller menneskeret?

Disse tendenser er til stede i samfundet. Men der er også fortalere for menneskerettigheder og en voksende vilje til at se en vanskelig historie i øjnene, ligesom der sker en styrkelse af civilsamfundet. Og dette på trods af et politisk klima, der er knap så gunstigt for demokratiske fremskridt.

Så bør fans, der er farvede, homofile og jøder, undgå Ukraine under EM? Blive hjemme og se det på tv i stedet? Måske. Men det afhænger af så meget. Kan Ukraine eller Uefa garantere alle fans’ sikkerhed og tryghed? Næppe!

Vil jødiske, homoseksuelle, asiatiske, sorte, arabiske fans osv. møde intolerance? Sandsynligvis. Vil det blive voldeligt? Sandsynligvis ikke.

Vil de også møde ukrainere, der støtter dem og gerne vil hjælpe og byde dem velkommen? Næsten helt sikkert.

Det er desværre ikke kun minoriteter og udlændinge, der lider under racisme i Ukraine. Det gør almindelige ukrainere også.

Selv om der naturligvis er dybt indgroede fordomme blandt de fleste mennesker i landet (vis mig et land, hvor der ikke er) og en generel kulturel accept af fremmedhad, og endda en vilje til ofte at vende den anden kind til, så er der også et væld af personer, der, nogle gange endda på trods af deres egne instinkter, gør alt for at hjælpe folk, forsøger at fastholde deres egne antagelser og første indtryk og går endnu længere for at advokere for mindretallenes rettigheder blandt deres medborgere i Ukraine.

Ekstrem og således synlig racisme miskrediterer også velmenende ukrainere, der skammer sig over intolerancen og også kæmper mod den. Ved at holde sig væk fra landet kan man »vide sig sikker«.

LÆS OGSÅS-ordfører om Lykke Friis: EM-udmelding er »useriøs og hyklerisk«

Men måske er det alligevel ikke en dårlig idé at besøge landet. Vær forsigtig, vær opmærksom, styr dine forventninger, og tag ikke unødige risici. Hav en nødplan og kontakter klar til at hjælpe.

Måske kommer du helskindet igennem, og forhåbentlig vil du møde mindst én person, der vil forhindre dig i at konkludere, at alle ukrainere er intolerante racister. Faktisk kan du blive glædeligt overrasket over den ukrainske gæstfrihed uanset din hudfarve eller religion.

Hvis du er ukrainer, håber jeg, at du ikke blot vil se efter lejligheder til at være hjælpsom over for udlændinge under Euro 2012, men at du også vil kaste et dybt og ærligt blik på de forståelige bekymringer, der fremsættes, og enten fortsætte dine bestræbelser på at advokere for menneskerettigheder og sikkerhed for alle, uanset det internationale fokus, eller at du vil nægte stiltiende at acceptere antisemitisme, racisme og fremmedhad i jeres samfund.

Oversættelse: Helle Albeck