Kære Ella Maria Bisschop-Larsen,

Tak for alle dine spørgsmål. Lad mig starte med en trist og aktuel sag.

Dansk landbrug har for få dage siden været en del i medierne, fordi det er blevet afsløret, hvordan man kan købe ulovlige pesticider og gødning i Danmark. Som jeg meget kraftigt har påpeget, så er der ingen undskyldning for at købe eller sælge ulovlige produkter.

Det er kriminelt, og jeg kan kun håbe på, at de, der har gjort sig skyldige, bliver straffet. For det fører mig videre til en vigtig pointe. Nemlig, at vi i Danmark har et meget finmasket godkendelsessystem af pesticider, og det skal vi værne om.

LÆS DANMARKS NATURFREDNINGSFORENINGS INDLÆGDanmark betaler dyrt for landbrugets verdensmesterskab

Jeg mener, det er fuldt forsvarligt at bruge de midler, der er godkendt af Miljøstyrelsen. Langt de fleste af de midler, der bliver fundet i vandprøver, som du nævner, er et udtryk for tidligere tiders uvidenhed.

Vi er det land i Europa, der har bedst styr på pesticidforbruget. Det skal vi være stolte af, og jeg vil gerne love dig, at vi fortsat vil være et foregangsland i Europa med hensyn til bæredygtig pesticidanvendelse.

Det kræver, at vi fastholder og videreudvikler det danske godkendelsessystem, så vi hele tiden har de nyeste og mest skånsomme midler til rådighed for de danske landmænd.

Er eksportkroner vigtigere end den danske natur – nej selvfølgelig ikke. Skal dyre- og plantearter lade livet for en intensiv landbrugsdrift i Danmark – nej selvfølgelig ikke. Du henviser selv til rapporten fra 42 miljøforskere, der for nyligt har beskrevet, hvordan man kan gøre en indsats for biodiversiteten i Danmark.

Her peger forskerne netop på, at det er i skove og lysåbne arealer, der skal gøres en indsats for artsrigdommen. Blandt andet med hjælp til afgræsning fra landmændenes kvæg og får. Forskerne peger også på, at der er behov for mere sammenhængende natur. Der har vi flere gange sagt, at vi er åbne over for, at jordfordeling kan blive en løsning, så vi kan få særligt vigtig og værdifuld natur til at hænge bedre sammen.

Haren og agerhønen har de seneste årtier været landbrugets dårlige samvittighed. For jeg medgiver dig, at der er blevet dyrket i nogle af de områder, som er disse arters naturlige biotop. At få genskabt gode rammer for haren og agerhønen er en konkret udfordring, og vi i landbruget vil selvfølgelig gerne bidrage til at gøre forholdene bedre.

Danske landmænd, der producerer biomasse til biobrændstoffer, lever op til EU’s bæredygtighedskriterier. Når vi i fremtiden skal producere endnu mere biomasse til energi og biobaserede produkter, skal det selvfølgelig også ske i balance med miljøet. Det kan vi gøre ved at tage de områder, der i dag er særligt følsomme overfor pesticider og kvælstof, og konvertere dem til åbne græsarealer.

Derved kan de fungere som levested for en mangfoldighed af arter og samtidig levere biomasse. Vi kan også gøre det ved at producere mad på de samme arealer og anvende restprodukter som halm og gylle til energiformål. Dermed bliver ressourceforbruget per produceret enhed lavere, og vi får plads til mere af det hele – også naturen.

Som jeg allerede tidligere har gjort rede for, så har vi mere end halveret udledningen af kvælstof over de seneste 25 år. Det samme billede kendetegner fosfor og ammoniak. Vi skal selvfølgelig videre ad den gode kurs, og derfor kan det også undre mig, når vi gang på gang kommer med helt konkrete forslag til, hvordan vi kan forbedre vandkvaliteten taler for døve øren.

Vi har blandt andet peget på den meget effektive løsning at genetablere nogle af de mange naturlige stenrev, der med tiden er fjernet i indre farvande. Nye stenrev, der gør det lettere for vandet at håndtere næringsstoffer, der måtte være i overskud, ville være et stort skridt på vejen til at nå målene i vandplanerne - men til en tiendedel af prisen.

Det er bare et af de helt konkrete bud, som vi er kommet med, som både gavner miljøet og beskæftigelsen.

Andre bud kunne være: Etablering af minivådområder, flerårige energiafgrøder som pil, øget muslingeproduktion, der kan ”suge” næringsstoffer ud af vandet, udtagning af særligt sårbare arealer for bare at nævne nogle stykker. Der er altså masser af andre muligheder, som politikerne kan gøre brug af. Det håber jeg Danmarks Naturfredningsforening vil være med til at minde dem om.

I mellemtiden glæder mig over, at Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening er begyndt at tale konstruktivt sammen igen. Det er vigtigt, at vi ikke modarbejder hinanden, men lægger vores energi i at opnå resultater på de områder, hvor vi er enige.

Vores mission er faktisk at lave flere produkter af højeste kvalitet og samtidig nedsætte miljøbelastningen. Vi lever af og med naturen. Og det er et ansvar, vi skal forvalte med omhu.