Allinge på Bornholm vil fra i dag boble og syde af politisk debat, men hvor folkeligt er Folkemødet i grunden?

Jeg synes, at vi, der lige om lidt drager til solskinsøen, burde erkende, at det først og fremmest er de professionelle politiske debattører og influenter, der holder fest.

Selvfølgelig er der også politisk interesserede bornholmere, der kan få al deres nysgerrighed stillet, men for den brede politisk interesserede befolkning er Folkemødet højst noget, man kan følge i medierne.

Der er ikke noget galt i, at de mange lobbyister passer deres arbejde og søger politikernes selskab. Jeg synes bare, der skal være så meget ærlighed om Folkemødet på Bornholm, at vi også lægger kortene åbent frem.

Når jeg ser ned over listen af potentielle arrangementer med tilhørerne frokoster, middage, aftendrinks og alt muligt andet, man kan deltage i som politiker, virker det nærmest, som om lobbyisterne har indledt en sand madkamp om politikernes gunst.

Anders Samuelsen, som jeg ellers sjældent er enig med, har meget præcist sammenlignet Folkemødet med realityprogrammet 'Big Brother': politikere, lobbyister og journalister mast sammen på et meget lille område, som deltagerne ikke kan slippe væk fra.

Det er naturligvis godt for omsætningen hos de lokale fødevareproducenter på Bornholm, at der serveres mad og drikke i rigelige mængder.

Samtidig har stort set enhver dansk kendis med en puls muligheden for at høste fyrstelige honorarer som ordstyrere i forsøget på at gøre ellers småkedelige politiske debatter mere spændende.

Jeg er ikke i tvivl om, at der nok skal komme spændende resultater ud af Folkemødet, jeg tror bare også, at borgerne gerne vil have lidt åbenhed om de ressourcer, det koster.

Mere end 700 arrangementer, næsten 300 journalister og et ukendt antal lobbyister fylder Bornholm i fire dage.

Det er en unik mulighed for at tænke politiske tanker i en ny ramme, men der må der sikres et bredere folkeligt engagement, hvis mødet i fremtiden skal leve op til sit navn.