Eksamensangst er et almindeligt fænomen for mange elever, der om sommeren skal til mange eksaminer.

Jeg er selv en af de mange studerende, der lider af en voldsom nervøsitet, som hæmmer min faglige kunnen i eksamenssituationer, og de lave og skuffende karakterer, der kommer som følge af dette, har resulteret i en stor vrede og forundring over den måde, man i dag bedømmer unges faglighed på, når de skal afslutte en uddannelse.

Som det er nu, får man årskarakterer, der skal være udtryk for ens arbejdsindsats i det sidste kvartal samt det faglige standpunkt på det tidspunkt, hvor man bliver student.

Mine årskarakterer ser særdeles gode ud: Jeg har fået 10 og 12, et enkelt 4-tal og et 7-tal, i øvrigt i idræt, hvor boldmongoler ikke har en ærlig chance, da det er ens sportslige kompetencer, der afgør karakteren.

Mit gennemsnit, som skulle holde alle døre åbne for mig, så jeg har en chance for at blive optaget på hvilken som helst uddannelse, jeg har lyst til at gå på, ser baseret på disse karakterer utroligt lovende ud.

Desværre er det, at jeg har engageret mig i et studie i hele tre år med hård undervisning, ikke det, der skal afgøre, om jeg kan blive psykolog, læge eller jordemoder (hvis det var det, jeg ville).

Jeg har først otte eksaminer, der også har indflydelse på mit gennemsnit. I og med at jeg bliver så nervøs til mundtlige eksaminer og slet ikke formår at præstere mit bedste, får jeg dårlige karakterer, der udmunder i et relativt dårligt gennemsnit.

Omvendt, kan en elev med en høj fraværsprocent, som altså ikke har passet sin skole nok til, i hvert fald i mit hoved, at blive kaldt studieegnet, tage eksamen med et nogenlunde gennemsnit.

’At være på særlige vilkår’ kalder man det, når eleven skal op i fuldt pensum for at kunne blive student. Det lyder måske som en passende ’straf’ for de sløsede gymnasieelever, men der er rent faktisk mange, der klarer sig godt, på trods af at de ikke har fuldt med i undervisningen i gymnasiets tre år.

LÆS OGSÅ Stressepidemi breder sig blandt danske studerende

Jeg har f.eks. en rimelig intelligent veninde, der bare ikke egner sig til at gå i skole – for at blive student skal hun altså op i alle fag.

På trods af travlhed i eksamensperioden får hun alligevel læst op, og med sin rolige fremtoning og sine velformulerede bud på en teksts fortolkning ender hun med et flot 10-tal.

De gode resultater fortsætter, og hendes gennemsnit ser nu ud til at blive bedre end mit, da årskaraktererne for en elev på særlige vilkår ikke tæller med i gennemsnittet.

I denne forbindelse kan man spørge sig selv: Er dette rimeligt?

Som utilfreds gymnasieelev med stadig to frygtede og formentligt tårevædede eksaminer tilbage tænker jeg umiddelbart: nej.