Det har været en mere end almindelig pinlig uge for det danske EU-formandskab.

Med den danske regering for bordenden besluttede rådet over en enkelt aften, at EU-parlamentet ikke skal inddrages i dele af Schengensamarbejdet.

Det til trods for, at der i mere end et år har været forhandlinger om Schengen med den klare præmis, at Schengensamarbejdet er og skal være et fællesskabsanliggende.

BO LIDEGAARDEU's krise er demokratisk, og den kan blive fatal

Med vanlig sans for tonedøve beslutninger valgte den danske regering fuldstændigt at undlade at stikke en finger i jorden og mærke efter, hvor kviksandet ligger.

Den slags overrasker efterhånden ikke mangen en dansker, men i EU står de folkevalgte målløse tilbage. Konsekvensen kom torsdag, da EU-parlamentet for første gang besluttede at boykotte dele af samarbejdet med rådet og det danske formandskab, herunder på et vigtigt magtværktøj, nemlig en del af budgettet, som reelt betyder, at det samlede budget ikke kan forhandles færdigt.

Desværre ser det ikke ud til, at regeringen har forstået alvoren.

Justitsministeren glædede sig over, at parlamentets beslutning når ud over det danske formandskab og gælder på ubestemt tid. På den måde tages presset fra Danmark, forstås.

Det må siges at være en ualmindelig provinsiel logik, da det tværtimod gør beslutningen langt mere alvorlig for alle, og statsministeren må regne med en hård tur i vridemaskinen, når hun til juli skal aflægge rapport om det danske formandskab. Her kommer ét eneste billede til at stå tilbage:

En statsminister, der ikke har formået at lede og sætte sig i spidsen for en konstruktiv ny dagsorden i Europa. Og en regering, som tilbyder et medlovgivende parlament ’en dialog’, efter at den netop har frataget parlamentet retten til at være medlovgiver.

Læg så dertil, at såvel formanden for den socialdemokratiske gruppe som lederen af De Grønne giver udtryk for, at de opfatter regeringen som lakajer for højrepopulismen. Sidstnævnte faktum havde vel kun de færreste troet skulle overgå en regering af R, SF og S.

LÆS OGSÅTyskland smadrer Europa - igen

Men det er efterhånden vanskeligt at blive overrasket over noget i statsministerens regi. Det har de nu også måttet sande i Europa. Og der skal mere til end et smil og en bemærkning om, hvor godt det går, før overraskelsen, hovedrysten og vreden lægger sig i EU-parlamentet.

Hvis ikke statsministeren har fundet ud af det i denne uge, gør hun klogt i en smule selvransagelse, inden hun møder op i Strasbourg om 14 dage.

Frygten for et kommende amatørformandskab fra Cypern er afløst af glæden ved at slippe af med et dansk dilettanteri.

Det er trist for Europa, og ikke mindst trist for Danmarks omdømme i Europa.