SektionerMedier |
Aktuelle temaerSatire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Omskåret studievært: »Det er det rene tortur«
Omskæringen er et indgreb i den jødiske mands sexliv, som bør stoppes omgående.
send
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
Signaturen Anders Jerichow (AJ) skriver i Politikens leder 15.7., at omskæring
af jødiske drenge er familiens videregivelse af kærlighed.
Jeg mener, at det er ren tortur! AJ påstår skråsikkert, at omskæringen ikke
forårsager skader. Jeg siger, at den tortur, jeg blev udsat for, da en
rabbiner uden bedøvelse – og uden lægelig erfaring eller uddannelse – skar
min forhud af, påførte mig psykiske traumer for resten af livet.
LÆS ARTIKEL Omskæring af drenge er
forældrenes ansvar
Den rabbiner, der førte kniven, påførte mig også en kastrationsangst, der har
fulgt mig lige siden.
Jeg kan ikke på nogen måde se, at omskæring har det ringeste med kærlighed at
gøre. Forældre, der elsker deres barn, skamferer det ikke.
En far og mor, der holder af deres nyfødte dreng, påfører ikke barnet
medicinsk helt unødvendige og voldsomt store smerter.
Omskæringen er ikke en kærlighedshandling. Det er en egoistisk gerning, hvor
nogle mennesker, i misforstået religionsiver, mishandler og stempler et
nyfødt drengebarn. Hverken mere eller mindre. Alle andre holdninger er rene
og skære bortforklaringer.
AJ burde betænke, at alene den måde, omskæringen finder sted på, vidner om
dens barbariske oprindelse.
Seancen har rødder i en mørk og primitiv tankegang, hvor mænd fra den jødiske
menighed påtager sig retten til at skamfere et andet menneske.
DEBAT Omskæring er ikke et ligegyldigt snuptag
med en skalpel
AJ ved – måske modsagt af mange andre uden for den jødiske menighed –
nøjagtig, hvordan omskæringen foregår. Derfor er hans ansvar ved en
anbefaling meget stor.
Hvor der har været talt og skrevet meget om de skadelige virkninger af omskæringerne af kvinder, har der været en larmende tavshed, når det kom til drengeomskæring
Kjeld Koplev
Til de ikke indviede kan jeg fortælle, at der skal være ti mænd til stede i
stuen, hvor omskæringen finder sted. Moren bringer drengebabyen ind og
bliver så kostet ud igen. Omskæringen er mandeværk.
Her må kvinder ikke være til stede. På samme måde som kvinderne i mange andre
tilfælde er udelukket fra det jødiske liv. Rabbineren, der primært er
uddannet til at tolke Toraen, fører kniven.
Uden medicinsk kendskab og uden bedøvelse skærer han forhuden af den nyfødte
dreng, mens de ti mænd, der udgør dagens ’menighed’, udsiger de relevante
bønner. Det bløder voldsomt. Penis er en meget blodfyldt legemsdel.
Drengebarnet skriger og er nu for alvor brændemærket. Han er stemplet for
resten af livet.
Den omskårne er for evigt udskilt fra det samfund, han skal vokse op i. De ti
mænd har taget drengebarnets forhud i pant.
Men det er en pant, der ingensinde kan indløses. For eftertiden skal den
omskårne dreng, hver gang han optræder offentligt uden tøj på – til
skolesvømning og gymnastik f.eks. – forklare sin forskellighed. Og det som
regel i en alder, hvor det eneste, man drømmer om, er at være som alle de
andre.
Det er hårdt at blive skilt ud, og smertefuldt at skulle skille sig ud. Det
første sky og generte seksuelle møde mellem mand og kvinde er aldrig let og
ukompliceret. Og det bliver bestemt ikke nemmere, når manden er omskåret, og
kvinden ikke er jødisk. Noget andet er de rent fysisk ændringer, der sker
med drengebarnets penis. Den manglende forhud gør. at man får ’hård’ hud på
glans, nu hvor den er totalt ubeskyttet.
LÆS OGSÅ Omskæring af mænd rammer
sexlivet
Det vanskeliggør f.eks. onani, og det nedsætter i det lange løb lystfølelsen
ved samleje. Omskæringen er således et indgreb i den jødiske mands sexliv
foretaget af ti tilfældige mænd i en dagligstue et sted i Danmark. AJ mener
heller ikke, at omskæringen skaber fysiske eller psykiske problemer.
Det skylder han læserne et veldokumenteret og videnskabeligt underbygget bevis
for. Mig bekendt er der aldrig forsket i følgevirkningerne af omskæringen.
Hvor der har været talt og skrevet meget om de skadelige virkninger af
omskæringerne af kvinder, har der været en larmende tavshed, når det kom til
drengeomskæring.
Den omskårne er for evigt udskilt fra det samfund, han skal vokse op i. De ti mænd har taget drengebarnets forhud i pant.
Kjeld Koplev
Det er mig uforståeligt, at AJ i 2012 stadig kan gå ind for at straffe et
drengebarn med omskæring.
Det er ufatteligt, at han påberåber sig retten til at stemple et andet
menneske for resten af livet. I min optik er der tale om en ren
menneskerettighedskrænkelse. Og der er i hvert tilfælde tale om en klar
krænkelse af FN-konventionen om Barnets Rettigheder, hvor det bl.a. handler
om netop barnets ret til at bestemme over egen krop og dets ret til
beskyttelse mod vold og overgreb.
Jeg vil på det anstændigste bede om, at min holdning til omskæringer ikke
udlægges som antisemitisme, sådan som AJ gør det i søndagens lederartikel.
Min modstand har, i sagens natur, intet med jødehad at gøre.
LÆS OGSÅForbud mod omskæring af små
drenge udløser fælles religiøs front
Man kan ikke på nogen måde, som AJ gør det, postulere, at modstand mod
omskæring af drenge kan sammenlignes med nazisternes udryddelse af jøderne
under Anden Verdenskrig.
Den påstand er ganske simpelt ikke AJ værdig. Lige så lidt som modstanden mod
omskæring af piger ikke er udtryk for had til islam, har modstanden mod
drengeomskæring ikke det ringeste at gøre med antisemitisme.
Hverken jøder, muslimer eller kristne kan med god samvittighed støtte
skamskæringer af piger og drenge.
Det er en uskik, som det ville klæde de implicerede parter selv at fjerne,
inden der bliver lovgivet om det.
Se også
- Dækker vores religionsfrihed omskæring af spædbørn? 23. mar 21.51
- Tyskland vedtager lov, som tillader religiøs omskæring 12. dec 17.33
- Grabberne væk fra forhuden! 31. aug 08.51
- S-politiker skoser regeringen for omskæringstiltag: Tag jer sammen 23. aug 22.49
- Overrabbiner er »begejstret« over ny undersøgelse af omskæringer 23. aug 11.29
- DF kræver grundig undersøgelse af omskæring 23. aug 11.06
- Regeringen vil sikre kontrol med omskæringer 23. aug 03.00
- Etisk Råds formand forsvarer omskæring af drenge 05. aug 10.42
- Røg vi på limpinden? 05. aug 10.00
- Frisch: Hvad viser omskæringsundersøgelsen egentlig? 01. aug 09.13
Læs hver dag
- 18. jun
- 18. jun
H.C. Andersen
Andersens eventyr på en ny måde. Oplev et nyskabende show, der blander nationaldigterens værker med moderne effekter.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 350 kr.
Alm. pris 400 kr
|
|
Pluspris 95 kr.
Alm. pris 125 kr
|
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 15 kr.
Alm. pris 19 kr
|










