Der er allerede blevet småbrokket en del over den danske brokkekultur.

Og med en mulighed for, at småbrokkeriet går over i åbenlys vrede (der næsten er værd at foretrække), vil jeg kaste endnu en holdning på banen, omkring hvor synd det er for folk i provinsen, at der ikke sker en skid. Jamen, det gør der jo ikke, hvis ikke man sætter noget i gang.

I provinsen hersker der en misforstået holdning om, at folk i storbyerne bliver forfordelt i alle mulige retninger, at det er her, alting sker.

LÆS OGSÅKære selvfedsdanskere, nu har vi hørt nok på jer

For det første passer det ikke. Jeg er opvokset forskellige steder i provinsen, og der skete masser af udviklende ting de steder, hvor folk handler i stedet for at brokke sig.

Mine forældre og andre satte f.eks. masser af ting i gang. Søgte midler til et nyt tennisanlæg i byen. Arrangerede fællesspisning på skolen og koncerter i kirken.

I dag har mine forældre, der er flyttet helt ud til kanten af en østjysk provinsby, åbnet en frokostrestaurant i deres have i sommerhalvåret. Og de er ikke de eneste, der skaber noget i den by.

Der er rig mulighed for at blive stimuleret og underholdt. Fordi folk sætter noget i gang. Søger midler til udvikling af byens rum og aktiviteter i forsamlingshuset eller kirken.

For det andet sker ting ikke af sig selv. Heller ikke i landets eneste storby.

Folk kæmper for deres projekter – ofte i hård konkurrence – og storbyrøvhullerne skal igennem de samme procedurer som enhver bonderøv, der får en god idé.

Byen blomstrer bare bedst året rundt, fordi den tiltrækker iværksættere og ubeskedne mennesker med udadvendte ambitioner. Og kan pga. befolkningstætheden samtidig rumme en del brokkende sofaelskere, uden at det lægger gaderne øde.

DEBATGør Udkantsdanmark til noget, vi ikke bare vil flygte fra

Omvendt kan man sige, at der skal ikke mere end 2-4 aktive beboere i en søvnig provinsby til at skabe liv omkring en petanquebane.

Så provinsbeboere, acceptér enten, at aktivitetsniveauet er højere i byen, eller sæt noget i gang selv.

Alt det brok omkring, hvor uretfærdigt politikerne på Christiansborg behandler jer; og journalisterne, der mest skriver om, hvad der sker i storbyen (en god historie er jo baseret på, at der rent faktisk sker noget); og Filminstituttet, der kun giver midler til deres naboer i Kartoffelrækkerne; og så videre – drop det, og vend blikket mod jeres by, jeres nære omgivelser.

Hvad kan I gøre her? Hvad ville sætte byen på landkortet, hvis det er ambitionen, eller bare skabe glæde i hverdagen?