Vi er i den heldige situation at vente en lille pige.

Ud over den skønne forventningsfulde glæde har ventetiden også budt på andre følelser.

For nu er vi pludselig snart far og mor.

Med forældrerollen har vi fået tildelt nye titler, som er langt mere end blot navneord – de rummer en lang historisk fortælling. I hele menneskehedens levetid har der eksisteret fædre og mødre og uskrevne regler for, hvordan sådanne agerer over for deres afkom.

Disse uskrevne regler har forandret sig gennem tiden, og i dag forsøger man at opnå en form for ligestilling mellem faderen og moderen, så de begge har lige muligheder for at være forældre.

DEBAT Ligestillingsfascismen har ramt os

Men hold op, hvor er det lettere sagt end gjort. Jeg har altid forestillet mig, at faderen skulle være med i alt, måske endda mere end jeg – det skylder vi kvinder ligesom mandekønnet efter mange års patent på forældreskabet – men noget tyder på, at det bliver en evig kamp med dårlig samvittighed som resultat.

For det første er det svært at dele graviditeten. Vi kan dele glæden, forventningerne og bekymringerne, men når det drejer sig om den fysiske del, ja, så er det straks sværere. Her kommer den første snært af dårlig samvittighed.

Jeg under virkelig faderen at mærke det lille liv vokse og de mange spark, som indikerer, at det er et glad og aktivt barn, men jeg kan bare ikke dele denne fysiske del med ham.

Fra naturens side er min krop skabt til at bære og føde barnet, og faderen til at se på. Så lige meget, hvor meget jeg ville ønske det anderledes, har naturen valgt for os, når det gælder graviditeten.

Så er der heldigvis så meget andet, faderen kan være en del af, som for eksempel at forberede barnets ankomst. Men sådan bliver det bare ikke. For da jeg bærer barnet, mærker barnet og føler barnet, begynder hormonerne også at forberede mig til at blive mor.

Det samme sker ikke for faderen. Som mange bøger også påpeger, så bliver faderen først rigtig far, når barnet ankommer.

Derfor kan det være svært at forholde sig til barnevogn, vugge, stofbleer osv. Det er heller ikke nødvendigt at købe disse ting, før barnet er kommet til verden, men jeg kan ikke lade være.

Moderrollen har overtaget min krop og pludselig gjort mig til en ustoppelig redebygger – endnu en omgang dårlig samvittighed kommer snigende, for nu har jeg igen overtaget en del af forældrerollen, selvom det slet ikke var hensigten.

LÆS OGSÅDanske mænd er blevet taberne i parforholdet

Dertil kommer besøgene hos lægen, jordemoderen og sygehuset, som heller ikke kan siges at henvende sig meget til faderen.

Der tales om amning, ufrivillig vandladning, vægt osv., som alt sammen knytter sig til moderens graviditet.

Man henvender sig måske en smule til faderen, når det lige påpeges, at moderen også kan være påvirket af hormoner, og hvis han har lyst til at tale om det, skal han bare sige til.

Noget, han helt sikkert vil gøre efter en lang snak om alle de graviditetssymptomer, moderen kan have, og som han ikke døjer med.

Det lægger ikke rigtig op til, at faderen kan komme med lidt brok eller klynk over moderens hormoner – det ville de mange kvinder, som denne verden domineres af, nok ikke tage så godt imod.

Så derfor tænker jeg meget over vores fremtid som forældre. For bliver disse roller ved med at forfølge os, som jeg har set hos så mange andre forældre i vores omgangskreds?

Der synes at være en typisk mor- og farrolle, som bliver overtaget fra generation til generation. For nok er graviditeten en del af forældreskabet, som er svær at kontrollere, men de typiske forældreroller er også tydeligt eksisterende efter barnets fødsel.

LÆS ARTIKELParforholdet presses efter første fødsel

Moderen står ofte for de huslige og omsorgsfulde dele, mens faderen står for det praktiske og sjove. Nu rejser alle feministerne sig nok fra stolen og anklager mig for at overtage fordomme, og at det blot er i mit liv, det foregår så gammeldags.

Men jeg har altid haft fokus på ligestilling, og efter mange års forhold er vi, efter min mening, ret lige i vores forhold. Det er først efter de to streger på graviditetstesten, at ligestillingen synes at være mere uopnåelig.

Så i mellemtiden, indtil vidunderet kommer til verden, vil vi forsøge at forberede os på disse nye forældreroller og forhåbentlig være i stand til at drage bare en lille smule ligestilling ind i vores nye roller.

Men måske er de forskellige roller ikke så dårlige endda – det har da fungeret for så mange generationer før os? Alligevel synes den dårlige samvittighed at komme snigende, hver gang jeg aer min store mave.