Siden Bush overlod præsidentembedet til Obama er andelen af drab eksploderet.

Ikke desto mindre er det, hvad jeg ser, nogle af mine kolleger - f.eks. Socialdemokratiets Jeppe Kofoed – benægte.

Jeg er ikke principielt imod, at vi i en terrortid benytter os af muligheden for målrettet at dræbe mennesker, der vil dræbe os. Det er krig, og en fair og proportional reaktion. Ikke desto mindre er måden, vi gør den slags på, vigtig.

S er stærkt optaget af, at flygtninge eller indvandrere, der kommer til Danmark, beskyttes så vidt muligt mod udvisning af landet. Justitsministeren har rullet regler tilbage, hvor VK gik helt til kanten af de internationale konventioner for at sikre, at kriminelle udlændinge blev udvist af Danmark.

Den situation var ubærlig for den ny regering, og man ændrede reglerne. Når det til gengæld kommer til drab på mennesker uden for krigszoner ved hjælp af instrumenter, der bærer snigmordets karakter, er alle hensyn til retssikkerhed forsvundet.

Man skulle ellers tro, at et så drastisk indgreb som drab kaldte på stærkere retssikkerhedskrav – ikke svagere.

Det er ubehageligt at læse, at disse drab bliver brugt i den amerikanske præsidentvalgkamp for at få præsidenten til at fremstå som en stærk mand. Som The Economist skrev i sin leder den 8. oktober i fjor, så er der behov for, at vi sætter disse drab ind i en ramme, der kan forsvares ud fra vores civilisationsgrundlag.

Dels skal der være tale om en militærfaglig beslutning - ikke en beslutning indstillet af efterretningstjenesten.

Dels bør der være en uafhængig domstolslignende instans, der legitimerer, at der ikke er tale om politisk misbrug og sikrer, at der er tale om en forbryder af en karakter, der fortjener den pågældende henrettelse.

Når jeg betænker, hvad venstrefløjen - Kofoed, Søvndal m.fl. - kritiserede Bush for, er det latterligt, at man her vælger enten blind tilbedelse eller fej tavshed, blot fordi det er en præsident, man har valgt at stemple som godheden selv.

Om man ligefrem vil gå i den anden grøft og som regeringspartneren, Det Radikale Venstre, vil betegne Obama som terrorist - det er i overkanten.

Men den piedestal, man har placeret Obama på, er farlig - fordi den levner plads til at gøre ting, hverken Nixon eller Bush kunne have drømt om, selv i deres hedeste drømme. Og som bringer sejren for vores værdier i fare og den vestlige verden i miskredit.