Annonce
Annonce
Annonce
Debat 6. aug. 2012 KL. 13.33

Hvorfor skal jeg testes i hoved og røv?

Kørekortfornyelse for ældre er dyrt, omstændigt og ydmygende.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Erik Hendrup
Erik Hendrup er pensionist.

Netop fyldt 74 måtte jeg igennem en ny farceagtig fornyelse af mit kørekort.

I modsætning til dengang jeg fyldte 70, havde myndighederne nu udvidet lægetesten til fire sider.

Side 1 skulle jeg selv udfylde, og de 3 andre udfyldes af lægen. Her er blandt andet også en ’mini demenstest’, høreprøver og andet godt fra havet. Det hele forsegles i en konvolut, som sammen med et billede skal medbringes til kommunen.

Ved udgangen skulle jeg derefter betale 500 kr. i kontanter, da lægen ikke tager imod dankort.

Så ned i banken og hæve penge og retur til lægen.

Vi er sågar fra den generation, som holder de 110 på motorvejen og lader de yngre fræse forbi i vildt tempo.

Erik Hendrup

Derefter et ydmygende besøg hos skrankepaverne i kommunen. Her fandt man hurtigt ud af, at jeg selv havde opført, at jeg var hørehæmmet og bruger høreapparater, mens lægen (som afprøvede min hørelse uden høreapparater) havde skrevet, at jeg ikke havde hørenedsættelse!

Og så var fanden løs i Laksegade!

Billedet blev også målt efter i alle ledder og kanter, inden jeg allernådigst fik stemplet, og ’sagen’ kunne videresendes til embedslægen!

For mig at se, er det hele en ren pengemaskine. 70 eller 75 er i dag ingen alder, og det er ikke os, der normalt laver de store ulykker i trafikken.

Vi er sågar fra den generation, som holder de 110 på motorvejen og lader de yngre fræse forbi i vildt tempo. Vi er modne nok til at kende vore begrænsninger og har respekt for myndighedernes anvisninger.

Nu får jeg lov at føre bil i 2 år, hvorefter jeg igen skal testes i hoved og røv. Er det virkelig rimeligt?

Annoncer