SektionerMedier |
Aktuelle temaer
Satire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Vestager og de kreative fascineres af modetyranniet
Den kreative klasse glemmer deres progressive holdninger.
send
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
»DAY – smukt show i natten. Metallisk blødt, neon douce«.
Sådan skrev den radikale leder, Margrethe Vestager, forleden på sin
Facebook-profil ledsaget af et foto fra en catwalk på Copenhagen Fashion
Week med 14 unge, magre kvinder, hvoraf en del var på kanten af det
anorektiske og de fleste så tynde, at det burde få alle alarmklokker til at
ringe.
Men ikke hos den radikale minister.
Hun deltog i et arrangement for den kreative klasse, som partiet mener skal
redde Danmark, og som for modebranchens vedkommende da også eksporterer for
rigtig mange penge.
Hvilket altså tilsyneladende betyder, at den kritiske sans slås fra.
Der er ellers nok at tage fat på.
Den næsten enerådige brug af anorektisk tynde, helt unge kvinder som modeller.
De elendige arbejdsvilkår i store dele af branchen, hvor man udnytter unge
kvinders fascination og brændende ønske om at få foden indenfor ved at bruge
dem som gratis arbejdskraft.
LÆS OGSÅ Modebranchen udnytter benovede unge piger
Vi kan alle sætte meget mere fokus på vores eget ukritiske forhold til mode, og hvad modetyranniet har af negative følger.
Bjarke Larsen
De mildt sagt ikke særligt bæredygtige forhold, en hel del modetøj bliver
produceret under i tredjeverdenslande.
Den kreative klasse elsker at flashe deres miljøbevidste, progressive
holdninger, når det handler om dem selv og familien.
Samme Margrethe Vestager har gennem årene f.eks. ikke forsømt mange
lejligheder til at tweete og facebooke om, hvordan hun kørte børnene i skole
i Christiania-cyklen, bagte boller, købte økologiske gulerødder og andet
godt.
Men når det drejer sig om mærkevarer og mode i det hele taget, slås den
kritiske sans fra.
Må jeg foreslå hele centrum-venstre-segmentet, at det sætter fokus på
modebranchen og modetyranniet.
Kendisser som Margrethe Vestager kan starte med at nægte at gå til
modeopvisninger, hvor tøj, der købes af kvinder på 40+, markedsføres af
16-årige anorektikere, samt i det hele taget kræve ordentlige arbejdsforhold
og bæredygtige produktionsformer i branchen.
Vi kan alle sætte meget mere fokus på vores eget ukritiske forhold til mode,
og hvad modetyranniet har af negative følger.
Se også
- Modebranchen udnytter benovede unge piger 07. aug 09.50
Læs hver dag
- 21. maj
- 21. maj
Dagens tegning
-
TEGNING Fra de varme lande
-
TEGNING Klædt på
-
TEGNING Færdigt arbejde
-
TEGNING Dominoeffekt
Bordfolk, æggebæger
Med kollektionen 'Bordfolk' har Lucie Kaas givet nyt liv til de dansk designede æggebægere, der prydede morgenbordene 60'erne og 70'erne.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 1145 kr.
Alm. pris 1350 kr
|
|
Pluspris 99 kr.
Alm. pris 129 kr
|
|
Pluspris 219 kr.
Alm. pris 259 kr
|










